Alternativet vil ændre dine vaner: Flyrejser, oksekød og benzin skal være dyrere

Danskerne skal spise, rejse og i det hele taget leve grønnere, mener Alternativet, som i dag har præsenteret et finanslovsforslag, der omfordeler intet mindre end 120 mia. kr.

Artiklens øverste billede
Alternativets finansordfører Josephine Fock og partiformand Uffe Elbæk præsenterede tirsdag partiets finanslovsforslag for de næste fire år. Med var også folketingsmedlemmerne Christian Poll og René Gade. Arkivfiti: Lasse Kofod/Polfoto

Hvor nogle partier sætter en ære i at blande sig så lidt som muligt i danskernes hverdag, går Alternativet den modsatte vej. Uffe Elbæk og co. lægger nemlig ikke skjul på, at de går målrettet efter at ændre danskernes livsstil og vaner i en grønnere og sundere retning.

Akkompagneret af gulerodssnacks, ingefærshots og en udstoppet fugl serverede Alternativet på et pressemøde partiets økonomiske plan for de næste fire år.

Samlet set vil Alternativet kradse over 50 mia. kr. ind i statskassen på forslag, der skal ændre danskernes vaner i en grønnere og sundere retning.

»Det skal være nemmere at gøre det rigtige,« opsummerede partiformand Uffe Elbæk om den 55 punkter lange plan.

»Det er selvfølgelig for at forsøge at adfærdsregulere folk.«

Konkret vil Alternativet hæve afgifterne på benzin, diesel og biomasse, så flere danskere benytter kollektive transportmidler eller el-biler. Lastbiler skal betale en miljøafgift ligesom i Tyskland og Sverige, og flypassagerer skal betale en ny »klimaafgift« på 80 kr. pr. flyrejse.

Desuden skal der ruskes op i danskernes madvaner: Oksekød skal pålægges en klimaafgift på 17 kr. kiloet for at få danskerne til at spise mindre, klimabelastende oksekød.

Ydermere skal afgiften på sodavand genindføres, og prisen på en pakke cigaretter skal hæves med 15 kr.

Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht har kritiseret de mærkbare prisstigninger på cigaretter og oksekød.

»Man siger, man vil skabe mere lighed, og samtidig vil en enlig mor med en lav indkomst måske ikke få råd til at lave spaghetti med kødsovs til børnene,« sagde i weekenden til Berlingske.

Josefine Fock erkender da også, at de højere priser på forskellige forbrugsvarer er den største svaghed ved planen.

»Det bliver dyrere på nogle punkter. Det bliver dyrere at spise oksekød, køre i en benzindrevet bil og købe en sodavand. Det er vi helt opmærksomme på. Vi har bare den holdning, at vi bliver nødt til at skære ned på det sorte og usunde og fremme det grønne og sunde,« siger hun.

»Tobak og sodavand er noget af det, vi ved har en stor sundhedsmæssig effekt, og vi vil rigtig gerne sørge for, at færre unge begynder at ryge,« siger hun og nævner dels at momsen på frugt og grønt til gengæld skal sættes ned. Dels at oksekød er noget af det mest CO2-belastende kød, og at vi danskere er blandt de mest oksekøds-spisende befolkninger i verden.

Som alternativ til oksekød foreslår hun kylling.

Og så var der bilerne. Ved siden af at traditionelle bilister skal betale mere for benzin og diesel, skal de ifølge Alternativet også til at betale for at køre på vejene. Partiet vil eksperimentere med roadpricing – altså betaling for at køre på bestemte strækninger – hvilket ifølge partiet kan begrænse trængsel og nedbringe CO2-udledningen.

Det vil ramme folk, der kører i biler, og vi er helt opmærksomme på, at dem der bor ude i landdistrikterne har brug for at køre i bil.

Josephine Fock, Alternativet

»Derfor er det så vigtigt for os at fremme salget af el-biler,« siger Josephine Fock og henviser til at Alternativet vil fritage el- og brint-biler for registreringsafgift.

Alt i alt lægger planen om til at omfordele hele 120 milliarder kr. frem til år 2020, hvoraf i alt 28 mia. kr. skal bruges på grøn omstilling i Danmark og ude i verden. Alternativet lægger vægt på, at planen (som egentlig er partiets finanslovsforslag for 2017) er baseret på Finansministeriets egne regnemodeller, og at den er fuldt ud finansieret.

Beregningerne viser, at en enlig dagpengemodtager vil få 1.651 kr. ekstra årligt med Alternativets økonomiske plan, og at et LO-ægtepar med to børn vil få 4.798 kr. ekstra. En direktørfamilie med to børn vil omvendt få 4.842 kr. mindre om året.

Den største indtægtskilde på vejen mod Alternativets ønskesamfund er en såkaldt finansskat på 0,1 pct. på handler med aktier og obligationer. Dén post alene vil ifølge Alternativet bidrage med 26 mia. kr. til statskassen frem til 2020.

En anden vigtig brig i planen er en langsom aflivning af boligskattestoppet, som følger anbefalingerne fra de økonomiske vismænd. I alt vil Alternativet finde 15,8 mia. kr. ved at beskatte boligejerne mere over de næste ti år.

På det sociale område vil Alternativet fjerne kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og den nye lave integrationsydelse til udlændinge og danskere, der vender tilbage til Danmark efter flere års udlandsophold.

Samtidig vil partiet have et mere »tillidsbaseret« system, hvor kontanthjælp udbetales uden modkrav. Pengene skal komme fra besparelser på administration og kontrol.

Fremdriftsreformen skal rulles tilbage, da den presser under unødigt hurtigt gennem uddannelsessystemet, og der skal i stedet investeres over 11 mia. kr. ved at tilbageføre det såkaldte omprioriteringsbidrag på 1 pct. som de statslige uddannelsesinstitutioner betaler til staten.

Se Alternativets pressemøde her:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

På udlændingeområdet mener Å, at Danmark skal tage imod 2.000 kvoteflygtninge om året. I dag tager Danmark omkring 500 om året, men regeringen har for nylig standset modtagelsen på ubestemt tid.

Udviklingsbistanden skal samtidig hæves til 1 procent af bruttonationalindkomsten, BNI. Det svarer til 24 mia. kr. fra 2017 til 2020.

Oven i det skal 10 mia. kr. specifikt gå til klimabistand til udviklingslandene de næste fire år.

»Vi er nødt til at hjælpe mere i nærområderne. Det vil også komme os selv til gode på lang sigt, fordi vi forhåbentlig hjælper med til, at færre finder på at flygte,« siger Josephine Fock.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.