Aftale om 27 nye kampfly på plads – men uden K og SF

Regeringen har indgået et forlig om »århundredets våbenhandel« – indkøbet af Danmarks 27 nye F-35 kampfly.

Aftalen, som er faldet på plads i Forsvarsministeriet torsdag middag, betyder, at der bliver mulighed for at vælge de sidste seks kampfly fra, hvis der skulle opstå uventede problemer undervejs i leveringen.

Kampflyene skal leveres drypvist fra 2021 til 2026, hvorefter de skal erstatte Forsvarets F16-fly, der efterhånden har været på vingerne i mere end 30 år.

Ifølge forsvarsminister Peter Christensen sikrer forliget, at Danmarks luftforsvar kan fortsætte uændret:

»Vi kan løse de samme opgaver, som vores gamle F16-fly løser i dag. Det vil sige både territorialforsvar, airpolicing og deltagelse i internationale missioner,« siger han.

Med i aftalen er Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, De Radikale og Liberal Alliance.

Hverken SF eller De Konservative er med, men blev smidt ud/forlod forhandlingerne i sidste øjeblik. De to partier er dermed også ude af forsvarsforliget, som ellers særligt er konservativt hjerteblod.

De Konservative – som muligvis er Folketingets mest forsvars- og kampfly-begejstrede parti – havde på forhånd krævet flere fly end de 27, som regeringen lagde op til, helt præcist 43. Samtidig ville K ikke være med til, at Forsvaret selv skulle betale alle milliarderne til de topmoderne krigsmaskiner.

Forsvarsordfører Rasmus Jarlov (K) kalder den indgåede aftale »helt uforsvarlig«.

»Vi kan ikke være med til at blåstemple så dårlig en aftale, som vi står med i dag,« siger han advarer om, at der nu bliver »kastet beton« ud over det danske forsvar, fordi budgetterne bliver låst fast de kommende mange år.

Peter Christensen ærgrer sig over den bemærkelsesværdige exit, men lader samtidig forstå, at K stillede for store krav under forhandlingerne:

»Det Konservative Folkeparti har desværre insisteret på, at der skulle tilføres flere midler til Forsvarets økonomi. Og det havde været en god debat at tage næste år, når vi skal til at forhandle Forsvarets økonomi for de kommende fem år,« siger han.

Men ifølge ministeren betyder det nuværende forsvarsforlig, at købet af kampfly skal finansieres inden for Forsvarets nuværende ramme – og dermed faldt K’s altså til jorden.

Alene indkøbet af flyene ventes at koste ca. 20 milliarder kroner. Men den samlede pris for indkøb og vedligeholdelse mv. ventes at blive 56,4 milliarder kroner over en 30-årig periode. I værste fald kan omkostningerne vokse til 71,5 mia. kr., anslår Forsvarsministeriet.

Pengene til det historisk store militærindkøb skal som nævnt findes inden for Forsvarets egen ramme over de næste godt ti år.

Det er detaljerede tal der ligger bag valget af antal fly. Med i overvejelserne er blandt andet beregninger for, hvor mange fly, der ventes at styrte ned i hele tjenesteperioden, hvor meget piloterne kan arbejde og hvor mange flyvetimer hvert fly kan levere – hvilket igen afhænger af, hvilke opgaver flyet sættes til at udføre.

Beslutningen om at dele indkøbet op i to blokke betyder, at Danmark får mulighed for at købe færre fly, hvis der opstået forsinkelser eller uventede risstigninger.

Er det tilfældet kan den til den tid gældende forligskreds vælge at nedjustere antallet af fly, inden kontrakten på de sidste seks fly underskrives. Ligeledes er der til enhver tid mulighed for, at forligskredsen kan vælge at købe flere fly.

Analyse: Drama om kampfly er gift mellem V og K

Analyse: Drama om kampfly er mere gift forholdet mellem V og K

Modsat De Konservative mente SF, at der skulle købes langt færre fly, end regeringen lagde op til og samtidig, og at der på ingen måde skulle gives ekstra penge til Forsvaret.

Selvom SF er helt indforstået med, at de gamle F-16-fly skal udskiftet, mener partiet, at 27 nye kampfly er alt for mange og at indkøbet er alt for risikofyldt. Under forhandlingerne havde SF selv forsøgt at bringe antallet ned på 21.

»Når regeringen gerne vil købe så mange, så betyder det, at de vil videreføre Anders Foghs militaristisk politik. Regeringen antager, at Danmark skal deltage i de missioner, hvor vi direkte går ind og angriber et andet land. Det skal Danmark overhovedet ikke. Vi skal slet ikke deltage i nye Irak-krige. Vi skal fremover lægge større vægt på forebyggelse, ulandsbistand og ikke-militær konfliktløsning,« siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF) i en skriftlig kommentar.

Også Enhedslisten – som slet ikke mener, at Danmark bør købe nye fly – frygter, at dagens aftale kan få »katastrofale konsekvenser« for dansk samfundsøkonomi, velfærd og udenrigspolitik.

»Kampflykøbet er en katastrofe både udenrigspolitisk og økonomisk. Det er absurd at bruge milliarder på kampfly, når der skæres ned overalt i velfærden og på hjælpen til verdens fattige. Der er absolut ikke brug for, at Danmark bomber mere ude i verden,« insisterer forsvarsordfører Eva Flyvholm i en pressemeddelelse.

Regeringens valg af F-35 faldt først officielt på plads 12. maj, da forsvarsministeren og statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede konklusionen oven på det såkaldte kampflykontors langstrakte analysearbejde.

På grund af udfasningen af F-16-flyene vil Danmark ikke kunne deltage i internationale operationer i perioende 2022-2024.

F-35’eren er stadig ikke færdigudviklet, men produceres af amerikanske Lockheed Martin og udvikles i et samarbejde mellem ni partnerlande (USA, Storbritannien, Holland, Italien, Tyrkiet, Canada, Australien, Norge og Danmark).

I en udtalelse til pressen glæder våbengiganten Lockheed Martin sig over Danmarks valg, som ifølge firmaet vil give langvarige økonomiske fordele.

»Lockheed Martin er beæret over den tillid og tiltro den danske regering fortsætter med at vise F-35-programmet med aftalen om at købe F-35,« hedder det.

Først i 2027 vil Danmarks nye F35-flyflåde være fuldt operativ både nationalt og international, forventer Forsvarsministeriet.