Vælgerne flygter fra Venstre

Efter knap et år ved magten er opbakningen til Venstre sunket til det laveste niveau i årevis.

Kun 16,5 procent af vælgerne ville stemme på regeringspartiet, hvis der var valg i dag, viser en ny måling, som Wilke har foretaget for Jyllands-Posten. Venstre ville gå fem mandater tilbage i forhold til valgresultatet og måtte dermed nøjes med 29 medlemmer i Folketinget.

Det er den dårligste måling for Venstre, som Jyllands-Posten har fået målt i mere end ti år. Ikke engang under Lars Løkke Rasmussens formandskrise i 2014 fløj partiet så lavt. Og faktisk skal man helt tilbage til valget i 1990 for at finde et valgresultat, hvor Venstre endte lige så langt nede.

Politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen (V) beskriver målingen som »nedslående.«

»Jeg er bestemt ikke tilfreds med det resultat og synes, at det er ærgerligt. Men det må vi jo tage til efterretning,« siger han.

Ordføreren hæfter sig ved, at der »heldigvis« er god tid til næste valg og dermed rum til at forsøge at genvinde det tabte. Vælgerflugten fra Venstre forklarer han med, at det slider at bære regeringsansvaret:

»Det slider at være det eneste parti, der står på broen og kan skydes på. Hvis man er utilfreds med noget, retter man jo skytset mod dem, der sidder på magten,« siger han.

Ved Folketingets afslutning i sidste uge udsendte regeringen ganske vist et 46 sider langt dokument om regeringens resultater det første år. Men det er ingen hemmelighed, at Løkkes historisk smalle regering med kun 34 mandater bag sig har haft et turbulent første år ved magten. Det har krævet kompromiser og liberal balancekunst, og vigtige reformforhandlinger er blevet udskudt til i efteråret.

Flere gange er regeringen desuden kommet i mindretal i Folketinget, og støttepartierne i blå blok er rygende uenige om flere afgørende emner, som dermed også bliver til hovedpiner for regeringen.

På den ene side truer Liberal Alliance med at vælte regeringen med mindre topskatten lettes til efteråret. På den anden side afviser DF de samme topskattelettelser.

På udlændingeområdet har DF flere gange arbejdet uden om regeringen sammen med S, som i årets løb har indgået flere flygtningestramninger sammen med blå blok.

Ifølge målingen er det de tre store partier – S, DF og V – der er gået tilbage siden valget, mens flere af de mindre er gået frem. Socialdemokraterne er banket fire mandater tilbage og Dansk Folkeparti er nede med to.

Til gengæld har særligt Alternativet og Liberal Alliance grund til at glæde sig. De vokser henholdsvis fire og tre mandater, mens også Enhedslisten har fremgang og står til at udvide folketingsgruppen med to ny medlemmer, hvis der var valg i dag.

Folketingets mindste partier De Konservative og SF rykker sig ikke nævneværdigt ud af stedet i forhold til valgresultatet, og det samme gælder De Radikale.

Forskydningerne betyder alt i alt, at Mette Frederiksen formentlig ville blive statsminister, hvis regnebrættet skulle gøres op i dag. Rød blok står til 89 mandater mod blå bloks 86. Procentmæssigt fordeler stemmerne sig ganske vist 50/50, men det er fordi, at stemmespildet på Kristendemokraterne (0,8 pct.) regnes med i blå bloks stemmeandel.

Målingen cementerer desuden en bemærkelsesværdig politisk tendens, der nu har stået på i flere måneder. Nemlig, at de gamle, traditionelle partier har mistet deres såkaldte magtmonopol.

I årevis har de fire klassiske regeringspartier Socialdemokraterne, Venstre, De Radikale og De Konservative tilsammen haft over 90 mandater, men for nu tredje Wilke-måling i træk er dette monopol brudt.

I dag kan magtpartierne kun mønstre 87 mandater, mens de øvrige "nye partier" har 88 mandater bag sig.

Tænk på, at selv efter jordskredsvalget i 1973, hvor antallet af partier i Folketinget blev fordoblet fra fem til ti, sad de fire "gamle" partier stadig trygt på 104 mandater i tilsammen.