EL vil ikke tvinge Mette Frederiksen til at skrotte Venstres udlændingepolitik

Store dele af Venstres flygtninge- og asylstramninger vil kunne bestå, selvom regeringsmagten skifter ved næste valg.

For selvom Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen efter alt at dømme bliver afhængig af Enhedslistens stemmer, hvis hun skal gøre sig forhåbninger om en dag at blive statsminister, vil hun ikke blive tvunget til at lave voldsomt om i udlændingepolitikken.

Enhedslisten vil ikke stille det som en betingelse for at hjælpe hende til statsministerposten, at Venstre-regeringens mange udlændingestramninger bliver rullet tilbage.

»Nej,« lyder det korte svar på spørgsmålet fra Enhedslistens finansordfører og uofficielle chefstrateg gennem mange år, Pelle Dragsted.

Det seneste år har den smalle Venstre-regering gennemført flere af sine flygtninge- og asylstramninger sammen med netop Socialdemokraterne – blandt andet den omstridte asylpakke fra januar med ”smykkeloven” og tre års ventetid på familiesammenføring for visse flygtninge.

De Radikale har tidligere efterlyst et »opgør« med den nuværende regerings flygtningestramninger.

»Det jeg har sagt er, at der skal laves en ny udlændingepolitik,« uddybede partileder Morten Østergaard i dag.

»Jeg gør mig ingen illusioner om, at det bliver De Radikales politik fra A til Z, men man kan ikke tælle De Radikales mandater med uden at komme os i møde - præcis som i 2011, hvor der også var en velkendt uenighed blandt partierne i regering,« sagde han.

Partierne i rød blok ligger altså et godt stykke fra hinanden i udlændingepolitikken. Tidligere på dagen afviste Mette Frederiksen da også i klare vendinger at lave asylpolitik sammen med Enhedslisten:

»Jeg vil sige det meget åbent og ærligt: Vi kan samarbejde med Enhedslisten om mangt og meget - når det eksempelvis handler om social dumping og udviklingen af et retfærdigt Danmark,« sagde Mette Frederiksen på talerstolen i Folketinget.

»Jeg ser ikke for mig et stærkt samarbejde med Enhedslisten på udlændingepolitikken. Dertil er uenighederne for store. Og det er det, der bliver grundlaget for min videre færd,« tilføjede hun og forsikrede samtidig Venstres udlændingeordfører Marcus Knuth om, at et eventuelt nyt rødt flertal ikke spoler stramningerne tilbage.

EL’s Pelle Dragsted lufter i dagens Jyllands-Posten tanken om, at Enhedslisten ikke nødvendigvis skal støtte Mette Frederiksen som statsminister, men i stedet selv stræbe efter landets mest magtfulde post sammen med de øvrige partier på venstrefløjen; SF og Alternativet.

Hvis de tre partier tilsammen bliver større end Socialdemokraterne, bør de gøre op med den traditionelle forestilling om, at Socialdemokraterne har førsteret til Statsministeriet, hvis de borgerlige kan væltes, argumenterer Pelle Dragsted.

Udmeldingen medførte en stribe spørgsmål under dagens afslutningsdebat i Folketinget, hvor særligt borgerlige politikere borede i, hvad der helt præcist skal til, før Enhedslisten vil pege på andre statsministerkandidater end Mette Frederiksen.

Selv slog Pelle Dragsted fast, at lige nu er der ingen alternativer til at støtte Socialdemokraternes formand:

»Som jeg ser det nu, har vi to muligheder: Den ene er at pege på Mette Frederiksen, den anden er at pege på Lars Løkke Rasmussen. Det valg er ikke spor svært for Enhedslisten. Slet ikke,« sagde han, hvortil Mette Frederiksen sendte et anerkendende nik fra sin plads i salen.

Heller ikke Alternativet vil stille ultimative krav om, at en eventuel S-ledet regering skal rulle asylstramningerne tilbage.

»Vi mener, at vi skal rulle de her stramninger tilbage. Det vil vi arbejde for politisk,« sagde politisk ordfører Rasmus Nordqvist dog.

Partiet mener i det hele taget, at det er alt for tidligt, at diskutere en tænkt situation efter et valg, der potentielt kan ligge tre år ude i fremtiden.

»Selvfølgelig skal vi kunne se os i det politiske projekt, men vi kommer ikke med en liste over krav,« sagde Nordqvist.

Senest har Socialdemokraterne meddelt, at partiet støtter udlændingeminister Inger Støjbergs hastestramninger af familiesammenføringsreglerne for børn ned til seks år.

Lovforslaget betyder, at alle børn, der er fyldt seks år, og som har en forælder i hjemlandet, fremover som udgangspunkt skal integrationsvurderes, før de kan blive familiesammenført til en forælder i Danmark.

Forslaget blev fremsat tirsdag og skal efter planen allerede vedtages fredag efter bare fire dages behandling.