Flertal kriminaliserer visse ytringer fra præster og imamer

Præster, imamer og andre religiøse forkyndere får indskrænket deres ytringsfrihed, så de kan straffes for bestemte ytringer.

Artiklens øverste billede
»Vi gør alt, hvad vi kan, uden at gå på kompromis med grundloven og internationale konventioner,« siger kirkeminister Bertel Haarder.

Hvis en præst roser incest eller en imam støtter stening af kvinder, skal de fremover kunne straffes med bøde eller fængsel i op til tre år. Om muligt kan de også blive udvist.

Det er et af elementerne i en ny aftale, som regeringen har indgået med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF og De Konservative i de såkaldte ”imam-forhandlinger,” hvor kirkeminister Bertel Haarder har siddet for bordenden.

Fremover skal religiøse forkyndere kunne straffes for ytringer, der »udtrykkeligt billiger« strafbare handlinger »som led i religiøs oplæring«. Formålet er at dæmme op for, at personer i religiøse miljøer indoktrineres til at acceptere strafbare handlinger, eksempelvis vold i familien.

I forvejen er det strafbart at billige terrorisme, men med dagens aftale, vil det altså også blive kriminelt at udtrykke klar støtte til eksempelvis voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang eller flerkoneri – og det gælder uanset, om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge, fremgår det af aftalen.

Ud over gudstjenester tænkes stramningen at omfatte andre religiøse handlinger såsom undervisning eller oplæring på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse, men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforberedelse eller kommunikation på Facebook, hvis afsenderen har en autoritet, der gør, at opslaget eller indlægget har karakter af religiøs oplæring.

Kriminaliseringen er en indskrænkning af religiøse forkynderes ytringsfrihed, fastslår professor i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard.

»Ethvert forbud mod visse tilkendegivelser indebærer en indskrænkning af ytringsfriheden, som jo ikke er absolut. Forslaget har et meget specifikt formål og er ikke udtryk for en generel eller vidtgående skærpelse,« skriver han i en kommentar til Jyllands-Posten.

Jørn Vestergaard mener dog ikke, at indskrænkningen giver problemer i forhold til hverken grundloven eller Danmarks internationale forpligtelser.

»Så det må helt bero på en ideologisk og retspolitisk afvejning, om man kan tilslutte sig forslaget,« skriver han.

Professoren hæfter sig dog ved, at de strafbare ytringer ikke behøver være fremsat i offentligheden, men blot kan være ytret i et lukket miljø – eksempelvis en menighed. Og det kan give vanskeligheder:

»Det kan godt blive vanskeligt at føre bevis for, at der i private omgivelser er ytret noget ulovligt. Men i og med at forkyndelse i nogle tilfælde foregår i en lukket kreds, ligger det jo i selve formålet med forslaget, at også sådanne forhold skal være omfattet. Der kan næppe indvendes noget principielt mod en sådan ordning, for domstolene vil selvfølgelig kun dømme, hvis der foreligger det fornødne bevis, for eksempel gennem samstemmende vidneforklaringer,« skriver han.

Liberal Alliance forlod forhandlingerne kort før aftalen faldt på plads, da partiet mener, at det er et skråplan at kriminalisere ytringer frem for handlinger.

Heller ikke Enhedslisten bryder sig om kriminaliseringen, som ifølge politisk ordfører Pernille Skipper i værste fald er direkte skadelig.

»Forbud er ikke den rigtige vej, hvis man skal bekæmpe ekstremistiske og fundamentalistiske holdninger, for holdninger forsvinder ikke, fordi man forbyder dem. I stedet risikerer man, at de bliver mere spændende og tiltrækkende, fordi de er forbudt. Med andre ord risikerer partierne bag den her aftale at gå stik imod det gode forebyggende arbejde som både politi, efterretningstjenester, socialarbejdere og lærere laver hver eneste dag,« udtaler Skipper i en skriftlig kommentar.

Bertel Haarder mener dog ikke, at indgrebet i ytringsfriheden er så omfattende, at der er grund til bekymring.

»Jeg har ingen som helst problemer ved at sætte visse grænser for, hvad en religiøs vejleder kan prædike og sige i forhold til dem, som er i hans eller hendes varetægt« siger han og understeger, at formålet er at beskytte dem, der er underkastet religiøse autoriteter.

Socialdemokraterne er overordnet tilfreds med aftalen, men havde dog gerne set et punkt om mere brug af exitprogrammer, der hjælper unge ud af formørkede religiøse miljøer

Dagens aftale er kulminationen på flere ugers møder i Kirkeministeriet, hvor parterne løbende har indgået forskellige delaftaler og pakker.

Debatten om at skride hårdere ind over for antidemokratiske imamer begyndte efter TV 2’s udsendelser ”Moskeerne bag sløret,” som blandt andet viste, at visse foreninger og trossamfund i nogle tilfælde modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.

I begyndelsen af maj blev De Radikale, Alternativet og Enhedslisten smidt ud af forhandlingerne, da regeringen ikke mente, at man kunne blive enige.

Regeringen, S, DF og K er enige om at forhindre udvalgte, udenlandske imamer og andre religiøse forkyndere, der har udtrykt ekstreme eller strafbare holdninger, i at komme ind i Danmark. Deres navne skal sættes på en offentlig ”ekstremistliste”, hvorefter personer uden for EU skal kunne nægtes indrejse.

Andre initiativer og delaftaler omfatter skærpet tilsyn med muslimske friskoler og en stramning af folkeoplysningsloven, som gør det lettere at fratage offentlig økonomisk støtte til religiøse foreninger.

Desuden kan religiøse forkyndere miste retten til at vie folk, hvis ikke de lever op til en række nye, skærpede krav.

slutteligt skal der til efteråret nedsættes en kommission til at vurdere ytringsfrihedens rammer og generelle vilkår i Danmark.

De mange spredte initiativer og delaftaler fik tidligere i maj et flertal uden om regeringen til at kræve, at regeringen laver en ny, national handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering. Regeringen endte med at tilslutte sig forslaget og undgik dermed at komme i mindretal.

Der er endnu ikke sat deadline på, hvornår den nye handlingsplan, som bliver den tredje på syv år, skal være klar.

Tirsdagens politiske aftale i Kirkeministeriet skal nu omsættes til lovforslag, som regeringen vil fremsætte i Folketinget efter sommerferien.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.