Præster og imamer skal kunne miste ret til at vie folk
Ny aftale betyder, at præster, imamer og andre religiøse forkyndere kan miste deres vielsesbemyndigelse, hvis de træder over bestemte grænser. Desuden skal der tælles moskeer.
Der skal stilles strengere krav til religiøse forkyndere, herunder præster og imamer.
Det er et bredt politisk flertal blevet enige om under de såkaldte ”imam-forhandlinger” hos Bertel Haarder i Kirkeministeriet.
Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, SF og De Konservative har i dag givet hinanden håndslag på et såkaldt ”værdighedskrav”, som forpligter imamer, præster og andre religiøse forkyndere til at leve op til en række forpligtelser – et såkaldt decorumkrav. Gør forkynderne ikke det, kan de miste retten til at vie folk.
Hvis en præst eksempelvis vier mindreårige, kan det koste vielsesbemyndigelsen, forklarer kirkeminister Bertel Haarder.
For overhovedet at kunne få vielsesbemyndigelse, skal præster og imamer udvise en adfærd, der gør dem egnede til den betroede opgave. De må således ikke udøve en adfærd, der gør dem »uegnet eller uværdig« til at udøve offentlig myndighed, som det hedder i aftaleteksten.
De nærmere detaljer kommer først, når regeringen fremsætter et konkrete lovforslag i næste folketingssamling, altså på den anden side af sommerferien.
Aftalen betyder også, at religiøse forkyndere fremover skal igennem et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, før de kan få lov at vie folk. Undervisningen skal kredse om familieretlige emner, som er relevante for religiøse forkynderes daglige virke, hedder det i aftaleteksten.
Kurset skal have særligt fokus på reglerne om ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed, men også berøre ytringsfrihed, religionsfrihed, kvinderettigheder, homoseksualitet, ligestilling og samspillet/modsætningerne mellem dansk ret og tradition på den ene side og religiøse normer og sædvaner på den anden.
Aftalepartierne er også enige om, at moskeerne i Danmark skal kortlægges på ny, fordi den seneste kortlægning af de daværende ca. 115 moskeer er ti år gammel. Kortlægningen, som ventes at koste 200.000 kr., skal blandt andet indsamle »detaljerede oplysninger« om, hvem der kommer i moskeerne. Formålet er at få et tidssvarende og videnskabeligt overblik over, hvordan danske moskeer er organiseret.
Ydermere betyder dagens aftale, at religiøse foreninger og institutioner fremover skal leve op til strengere krav, for at kunne nyde godt af den mulighed for skattefradrag, som de har i dag. Skats løbende kontrol med foreningerne skal samtidig styrkes.
Bertel Haarder er tilfreds med det foreløbige resultat:
»Det handler stadig om, at vi ikke vil være til grin for egne penge. Hvis man underminerer grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, skal man hverken kunne opnå tilskud eller fradrag. Og det er ganske rimeligt, at man lever op til et værdighedskrav, hvis man vil have bemyndigelse til at vie folk,« siger kirkeministeren.
Imam-forhandlingerne fortsætter 31. maj, og Bertel Haarder forventer stadig, at kunne få en samlet aftale på plads inden sommerferien.
Debatten om at skride hårdere ind over for antidemokratiske forkyndere begyndte efter TV 2’s udsendelser ”Moskeerne bag sløret,” som blandt andet viste, at visse foreninger og trossamfund i nogle tilfælde modarbejder eller underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder.
I begyndelsen af maj blev De Radikale, Alternativet og Enhedslisten smidt ud af forhandlingerne, da regeringen ikke mente, at de kunne blive enige.
Regeringen arbejder blandt andet på en ”ekstremistliste” som skal forhindre udvalgte, udenlandske imamer og andre religiøse forkyndere, der har udtrykt ekstreme eller strafbare holdninger, i at komme ind i Danmark. Hvis de havner på den offentlige ”ekstremistliste”, skal de nægtes indrejse. Listen vil dog ikke kunne bruges over for EU-borgere og deres familiemedlemmer, men kun personer uden for EU.
Et andet initiativ er skærpet tilsyn med muslimske friskoler og en stramning af folkeoplysningsloven, som gør det lettere at fratage offentlig økonomisk støtte til religiøse foreninger.
De mange spredte initiativer og delaftaler fik i denne uge et flertal uden om regeringen til at kræve, at regeringen laver en ny, national handlingsplan for bekæmpelse af radikalisering. Regeringen endte med at tilslutte sig forslaget og undgik dermed at komme i mindretal.
Der er endnu ikke sat deadline på, hvornår den nye handlingsplan, som bliver den tredje på syv år, skal være klar.