Fortsæt til indhold
Politik

Radikale i hovedstaden tager afstand fra FE-aflytning

Radikale Venstres samlede kreds i København advarer kraftigt mod regeringens planer om overvågning af danskere uden dommerkendelse.

Et alvorligt brud på den danske tradition for retssikkerhed.

Sådan ser De Radikale Venstres samlede kreds i hovedstaden på regeringens forslag om at give Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lov til at overvåge danske statsborgere i udlandet uden dommerkendelse.

"Det nuværende forslag fra regeringen vil være et brud på grundlæggende retsstatsprincipper, da det giver FE mulighed for at agere som både og udøvende og dømmende magt på udvalgte områder, hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende principper om adgang til uafhængig domstolskontrol ved indgreb i borgernes fundamentale rettigheder," skriver hovedstadskredsen i en pressemeddelelse, hvori regeringen opfordres til at sikre, at indføre krav om en forudgående dommerkendelse.

Dermed går lokalkredsen direkte op imod dens egen partiformand og indenrigsminister, Morten Østergaard (R), som er en af regeringens fortalere for den øgede FE-overvågning.

Regeringen har konkret foreslået, at FE - uden at en dommer på forhånd har give grønt lys - skal kunne iværksætte overvågning af danskere i udlandet, hvis tjenesten vurderer, at den pågældende person "har til hensigt at deltage i aktiviteter, der kan indebære eller forøge en trussel mod Danmark, danske interesser eller andre landes sikkerhed."

Den Radikale Københavns-kreds mener, at det bør være et krav, at en sådan overvågning underlægges domstolskontrol. En retskendelse er nødvendig for at minimere risikoen for, at uskyldige danske statsborgere ender med at blive overvåget uden retsligt grundlag og for at FE ikke misbruger de nye kompetencer.

Samtidig mener de radikale i København ikke, at der er tilstrækkelig retssikkerhedsgaranti forbundet med at det uafhængige Tilsynet med Efterretningstjenesterne skal føre tilsyn med FE's brug af de foreslåede, udvidede beføjelser.

"En sådan orientering kan aldrig erstatte en egentlig godkendelsesordning fra en domstol, og Tilsynet kan ikke træffe afgørelser, der juridisk forpligter FE," hedder det.

Allerede i Politiken onsdag luftede flere stemmer fra det radikale bagland bekymring over overvågningen.

I alt 39 radikale byrødder, regionsrådsmedlemmer og lokalformænd fra hele landet erklærede sig uenige i, at forslaget fra regeringen er "i tråd med Radikale Venstres retsprincipper", skrev Politiken.

Avisen havde sendt en rundspørge til 165 radikale baglandsfolk, hvoraf 62 svarede.

Flere juridiske eksperter har advaret om, at overvågning uden dommerkendelse rokker ved en af grundsøjlerne i en demokratisk retsstat. Forslaget har dog umiddelbart flertal på Christiansborg hvor blandt andre Venstre, SF og Konservative bakker op om regeringen i sagen.

Enhedslisten og Liberal Alliance har dog alvorlige bekymringer, og onsdag gentog Pernille Skipper (EL) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) dem med fornyet styrke.

"Det er selve kernen af vores retsstat vi er inde at pille ved her," sagde Ammitzbøll til Jyllands-Posten og anklagede regeringen for ikke at tage spørgsmål om retssikkerhed alvorligt nok.

Hvis FE ender med at få mulighed for overvågning af ekstremister uden forudgående retskendelse vil efterretningstjenesten ifølge en analyse fra den juridiske tænketank Justitia og lektor Anders Henriksen fra Københavns Universitet, have fået videre beføjelser end de udskældte spionkolleger i både amerikanske NSA og britiske GCHQ.