Valgforskere: Partihopperi er "ikke usædvanligt"
Ikram Sarwar er ikke den første politiker til at skifte parti lige efter et valg, fortæller valgforskere.
Han havde været medlem af Socialdemokratiet i 11 år, men fredag aften var det slut.
Blot tre dage efter, at 1.915 københavnske vælgere havde givet ham en personlig stemme, valgte 37-årige Ikram Sarwar at melde sig ud af sit gamle parti og ind i Det Radikale Venstre.
"Jeg har været glad for mine 11 år i Socialdemokratiet, heraf otte som folkevalgt, og jeg er ked af, at jeg nu er nødt til at bryde med partiet. Men jeg kan ikke være en del af en kultur, som jeg oplever ikke er inddragende og demokratisk," lød begrundelsen på Facebook.
Ikke usædvanligt
Det pludselige skifte har affødt mange forargede kommentarer og kritik fra bl.a. fødevareminister, Karen Hækkerup (S).
Men når man kigger ud i landet og tilbage på tidligere valg, er Ikrams Sarwars beslutning måske knapt så usædvanlig, som man skulle tro.
To valgforskere, som Jyllands-Posten har talt med, fortæller begge, at der tidligere er set flere eksempler på partihopperi - også lige efter et valg.
Dramaet i Kerteminde
Et tidligere eksempel på partihopperi lige efter et valg kunne være valgdramaet i Kerteminde fra 2009.
Her fik den socialdemokratiske kandidat Sonja Rasmussen borgmesterposten ved at forlade sit parti og i stedet samarbejde med V, K, DF og Borgerlisten i Kerteminde.
Et andet eksempel fra dette kommunalvalg er den 31-årige Jeppe Ugilt Hansen fra Rebild Kommune, der torsdag aften valgte at forlade sit parti, Oplandslisten.
"Det er ikke usædvanligt, at vi ser kandidater skifte parti efter et valg. Jeg ville næsten være overrasket, hvis der ikke var nogen, der gjorde det," fortæller Christian Elmelund-Præstekær, valgforsker ved Syddansk Univeristet.
Mindre politik og mere matematik
Heller ikke Johannes Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet er overrasket over partihopperen i København.
Han fortæller, at sådanne situationer vil opstå, når partierne skal konstituere sig efter et valg.
"Konstitueringsfasen handler sjældent om politik og mere om indflydelsesmuligheder. Der bliver lavet mange alliancer på tværs af de politiske skel med henblik på at nå en bredere indflydelse i det efterfølgende arbejde," siger han.
Acceptabelt
Selvom kritikken stadig raser over hovedet på Ikram Sarwar i København, behøver han dog ikke at fortvivle endnu.
Der findes nemlig også eksempler på, at partihoppere har klaret sig godt ved efterfølgende valg, fortæller forskerne.
Ifølge Johannes Andersen er det generelt blevet mere acceptabelt for politikere at skifte parti, fordi vælgerne har vænnet sig af med ideen om den loyale partisoldat.
"Det er et fænomen, som ikke forekommer mærkeligt længere. Det skyldes, at det at være medlem af et politisk parti nok så meget ses som et karrierevalg, som det er et ideologisk valg."