Boligejere og banker får regningen
Statens underskud bliver halveret, men alligevel er der plads til få nye initiativer på finansloven.
Landets boligejere kommer til at holde for, når regeringen i dag præsenterer sit forslag til finanslov med titlen ”På vej mod et stærkere Danmark”.
Ifølge Jyllands-Postens oplysninger afskaffes en pulje til energieffektivisering af boliger for at spare 500 mio. kr. om året de kommende to år. Puljen skulle have været en videreførsel af den populære boligjob-pakke.
Også erhvervslivet skal bidrage til finansieringen med i alt 1,5 mia. kr. Regeringen vil hæve erhvervsskatterne med i alt 660 mio. kr., hvoraf det meste kommer fra højere lønsumsafgift, der hovedsageligt betales af bankerne.
En tredje indtægtskilde bliver bilisterne, da øget fartkontrol skal indbringe 490 mio. kr.
Alt sammen sker det som led i kampen for at skaffe finansering til de få initiativer, der trods alt bliver råd til. De fleste større prioriteringer er præsenteret de seneste dage.
Uddannelse af ufaglærte
Det gælder en styrkelse af uddannelsen af ufaglærte ledige med 600 mio. kr., en ungepakke til 645 mio. kr. Og så går der 2,9 mia. kr. mere til universiteter og SU.
Regeringen har også besluttet at bruge finansloven til for første gang at åbne for forskning på kortere uddannelser som seminarier og sygeplejerskeuddannelsen. Det sker ved over tre år at flytte 1 mia. kr. til området.
Og så har regeringen på forhånd sat 500 mio. kr. af til »velfærdsforbedringer«, som endnu ikke er fordelt, og som dermed kan placeres i forhandlingerne med de partier, der vil støtte finansloven. Finansminister Bjarne Corydon (S) har på forhånd lagt op til »meget grundige drøftelser med Enhedslisten«.
Højere ledighed
Finansloven rummer også en række centrale nøgletal om dansk økonomi. Regeringen forventer, at beskæftigelsen i 2013 vil blive styrket med 21.000 job som følge af finanspolitikken og andre initiativer. Det ændrer imidlertid ikke ved, at regeringen samtidig må opjustere sit skøn over antallet af ledige næste år til 158.000.
Mere positivt er det, at Danmarks underskud falder til næste år. Regeringen forventer et minus i 2013 på 36,5 mia. kr., hvilket er noget bedre end det underskud på 75 mia. kr., som Danmark forventes at få i 2012.
Blandt de ting i finansloven, der kan vække bekymring og irritation i regeringspartiernes bagland, er udsigten til, at ulandsbistanden blot kommer til at stige med 371 mio. kr. Dermed stiger den kun fra 0,81 til 0,83 pct. af BMI, hvilket er et meget lille skridt i forhold til regeringens mål om at få den op på 1 pct.
Samfundets svageste
Kritisk er det også, at der ikke er nogen nye penge til samfundets svageste i finanslovsforslaget. Satspuljen, der traditionelt finansierer sociale projekter for adskillige hundrede millioner årligt, får nemlig ikke tilført nye penge næste år. Det skyldes, at lønstigningerne, der bestemmer puljens størrelse, har været for små. Dermed vil der kun være de penge til satspuljen, som kommer retur fra tidligere års bevillinger, og ifølge Jyllands-Postens oplysninger drejer det sig om bare 265 mio. kr., hvilket er markant lavere end tidligere år. Regeringen lægger op til at bruge pengene på blandt andet en indsats mod overgreb mod børn og bedre tilbud til voldtægtsofre.
Med forbehold for, at han endnu ikke selv har set den samlede finanslov, ærgrer formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, sig:
»Vi har netop fremlagt vores årsrapport, der viser, at der bliver flere hjemløse. Så det er grotesk, at når lønudviklingen går i stå, og krisen kradser, så bliver indsatsen lig nul og niks«, siger Jann Sjursen.
I forbindelse med forhandlingerne om finansloven skal der også laves en ny fireårig aftale for Kriminalforsorgen. Den skulle være lavet sidste år, men blev udskudt. Det har givet tid til en grundigere analyse af, hvordan den massive overbelægning med pladsproblemer til følge skal løses. Regeringen præsenterer formentlig et forslag i september, så det kan indgå i forhandlingerne om finansloven.