Ukrainske flygtninge skal have lettest mulig adgang til job i Danmark

Regeringen er på vej med en særlov, som skal give ukrainske krigsflygtninge opholdstilladelse og bane vejen for hurtig adgang til det danske arbejdsmarked.

Artiklens øverste billede
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye holdt fredag pressemøde sammen med Jacob Holbraad, direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (tv.) og Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens hovedorganisation, FH, (th.) om en særlov, der skal give ukrainske flygtninge mulighed for at arbejde i Danmark. Foto: Emil Helms/Scanpix

Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at rydde flest mulige forhindringer af vejen, så ukrainske krigsflygtninge hurtigt og let kan komme i job i Danmark under ordnede forhold.

Senere fredag skal regeringen og Folketingets partier diskutere indholdet af en særlov, der skal give ukrainske flygtninge adgang til opholdstilladelse i Danmark og dermed bane vejen for at komme i job eller i skole.

»Nu er det vores opgave som regering og arbejdsmarkedets parter at sikre, at vejen ind til det job bliver så kort som mulig og at [ukrainske flygtninge] ikke bliver mødt med alverdens bureaukratiske benspænd,« siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye på et pressemøde fredag.

Forinden havde han holdt møde med arbejdsmarkedets parter, som bakker op om planerne.

Formålet er blandt andet at sikre, at ukrainske flygtninge kan tjene deres egne penge og forsørge deres familie.

»Det er fornuftigt, at vi reagerer hurtigt, for det er en skrækkelig situation de stakkels mennesker fra Ukraine står i,« siger Ejner K. Holst, næstformand i Fagbevægelsens hovedorganisation, FH.

»Jeg synes også, det er fornuftigt, at vi hurtigt får givet de her mennesker en mulighed for at komme ind og blive borgere i det danske samfund i stedet for at være klienter, der sidder på et flygtningecenter,« tilføjer han.

Ifølge regeringen skal ukrainernes opholdstilladelse i Danmark ikke være betinget af, at de får et bestemt arbejde med en bestemt løn. Alene dét, at de er flygtet fra krigen i hjemlandet er nok til at sikre opholdsgrundlaget i Danmark.

Derefter er det op til arbejdsgiverforeningen og fagbevægelsen at sikre, at arbejdsvilkårene lever op til danske standarder, siger ministeren.

Sammen med Dansk Arbejdsgiverforening og fagbevægelsen vil regeringen nu oprette et forum, der skal rydde forhindringer i vejen, så ukrainerne får lettest mulig adgang til arbejdsmarkedet.

Over en million er flygtet

Danmark har forberedt sig på at modtage op mod 20.000 ukrainske krigsflygtninge. Tallet er dog usikkert, og Mattias Tesfaye tør ikke spå om, præcis hvor mange, der ender med at søge mod Danmark.

Ifølge FN har mere end en million mennesker allerede forladt Ukraine, siden Rusland invaderede landet torsdag i sidste uge – i første omgang er flygtningestrømmene primært søgt til nabolandene Polen, Ungarn og Moldova, men også længere væk som til Danmark.

Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jacob Holbraad beskriver situationen som helt ekstraordinær.

»Jeg synes, det er rigtig fint, at regeringen tager initiativ til at lave en særlov – og meget gerne som en hastelov, der kan sikre at de får ophold og dermed mulighed adgang til det danske arbejdsmarked,« siger han.

Omkring halvdelen af de nuværende ukrainere i Danmark arbejder i landbruget. Mattias Tesfaye tvivler dog på, at dansk landbrug kan ansætte alle ”nye” ukrainere, der måtte komme til Danmark. Derfor appellerer han til andre brancher om at åbne dørene for flygtningene.

»Jeg kan høre på Dansk Supermarked og Coop Danmark, at de for eksempel er meget interesserede i at sikre beskæftigelse til ukrainerne. Jeg kan også høre det fra en lang række andre danske virksomheder. Det synes jeg er virkelig positivt,« siger ministeren.

EU’s indenrigsministre blev torsdag enige om at aktivere direktivet om midlertidig beskyttelse og giver dermed ukrainske flygtninge ret til beskyttelse og adgang til hjælp i EU.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.