Martin Henriksen om udgangsforbud: Selvfølgelig skal Fatima passe sit job på tankstationen

Hvis man som ung i Mjølnerparken har planer om at kunne gå i kiosken og købe mælk efter klokken 20 om aftenen, kan det måske blive et problem i fremtiden. I hvert fald hvis Dansk Folkepartis forslag om et udgangsforbud for unge under 18 år efter klokken 20 bliver en realitet.

Idéen blev fremsat i et interview i BT torsdag, hvor Martin Henriksen forklarede, hvordan DF med syv nye forslag vil komme ghettobekæmpelse til livs.

Forslaget har allerede mødt massiv kritik fra begge sider af den politiske skala. Kulturminister Mette Bock (LA) spørger retorisk på Facebook: »Er vi i Danmark?” mens formand for De Radikale, Morten Østergaard, kalder forslaget for »symbolpolitik« overfor BT. Også udlændingeordfører hos Socialdemokratiet, Mattias Tesfaye er skeptisk.

»Det virker en smule vanvittigt. Vi har rigeligt med rigtige problemer i disse boligområder. Skulle vi ikke tage at koncentrere os om dem?« spørger han i BT.

Udlændinge- og integrationsordfører hos Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holder dog fast i, at forslaget er en god idé.

Der har været meget kritik af jeres forslag om et udgangsforbud for unge under 18 år efter klokken 20. Hvordan har I tænkt jer, at et sådant udgangsforbud lovligt skal fungere i praksis?

»Forbuddet skal være en videreudvikling af det eksisterende forældrepålæg, som har været der siden 2007. I dag kan en kommune godt sige til forældre, at børn skal være hjemme på bestemte tidspunkter. Kommunerne bruger det bare ikke så meget,« siger Martin Henriksen og fortsætter:

»Vi forestiller os, at man videreudvikler pålægget og får kommunerne til at bruge det særligt i ghettoområderne. Det skal bruges overfor ballademagere, men kan også bruges over for børn, hvis brødre eller familiemedlemmer er involveret i bandekriminalitet – som en beskyttelse for dem.«

Henriksen lægger vægt på, at der kan være to situationer, hvor forbuddet skal kunne aktiveres. Den ene handler om, hvis en ung på vej ud i noget kriminalitet eller har ældre søskende i bandemiljøer. Den er, hvis der opstår »ekstreme situationer,« der skal gøre udgangsforbuddet generelt gældende for et bestemt område.

»Det kan være som det, vi har set i København det sidste stykke tid. Altså en situation, hvor der bliver skudt på gaden. I sådan en situation bør vi kunne sige til forældre, at man skal holde sit barn hjemme,« siger han.

»Men der skal selvfølgelig ikke være et forbud mod, at Fatima passer sit job på tankstationen, eller at Muhammed passer sin lektielæsning i fritidsklubben. Så det skal tilpasses,« siger han.

Det er politiet, der skal vurdere, hvornår der er tale om en »ekstrem situation.« Men hvis bandekonflikten når et niveau, hvor politiet vurderer at et område er til fare for almindelige mennesker, bør forbuddet indføres, mener han.

»Det er altså kun i tilfælde, hvor tilfældige bliver skudt på gaden.«

Hvad siger du til, at flere markante profiler fra Liberal Alliance som Mette Bock og Joachim B. Olsen allerede har været ude og kritisere jeres forslag om udgangsforbud? Joachim B. Olsen kalder det for eksempel et »dårligt forslag,« der er for »langt ude«?

»Jamen altså, jeg har da noteret, hvad vores gode venner i Liberal Alliance siger. Det er meget pudsigt, da der netop i en artikel i BT i dag har været flere beboere fra Mjølnerparken, der udtrykker forståelse for Dansk Folkepartis forslag. Der hvor jeg møder størst forståelse for forslaget, er fra folk, der bor der,« siger han og fortsætter:

»Jeg får det da lidt godt af at læse, at nogle af dem, som forslaget handler om, siger, at de godt kan se idéen med det. Så kan man jo så diskutere, hvordan det præcis skal udformes, men forståelsen fra dem, det handler om, er et godt argument for, at vi har en pointe.«

Hvor vigtigt er det her krav om udgangsforbuddet for jer i de kommende forhandlinger med regeringen og Liberal Alliance?

»Altså det her handler om ghettoforhandlinger. Det har ikke noget at gøre med det paradigmeskift i udlændingepolitikken, som vi skal til at forhandle sammen med skattereformen om,« siger han og fortsætter:

»Men grunden til, at vi har ghettoer i Danmark, er at vi har modtaget for mange asylansøgere i Danmark. Så paradigmeskiftet er det store billede – det handler om at få bedre styr på asylpolitik. Det er den bedste måde at gøre op med ghettoerne mange årtier frem.«

Du har sagt til BT, at Lars Løkke Rasmussen mangler at komme med nogle forslag, der »peger fremad.« Kan du forklare mig, hvorfor dine syv forslag peger mere fremad end statsministerens - når regeringen endnu ikke er kommet med et ghettoudspil?

»Vi synes, at vores forslag er bedre, fordi vi forsøger at sige, at vi med massiv polititilstedeværelse i ghettoområder og længere fængselsstraffe til bandemedlemmer - kombineret med, at der skal være udgangsforbud - kan være med til at få fjernet de kriminelle elementer i de her områder,« siger han

Er der nogle af de her syv forslag som er ultimative for jer – og er der nogen, I er klar til at slække på?

»Hvis vi bliver indkaldt til forhandlinger på ghettoområdet, så vil de syv forslag være noget af det, vi tager med. Det kan også være, der kommer flere forslag. Og så forhandlinger vi jo – og det kan godt komme til at tage tid. Men vi stiller ikke ultimative krav i Dansk Folkeparti.«