Battle om verdens bedste idé: Tolerance og ytringsfrihed er på vej ud af samfundet

Tolerancen, og dermed ytringsfriheden, er på vej ud af det moderne samfund. Derfor er det ifølge Frederik Stjernfelt, der er professor i semiotik, idéhistorie og videnskabsteori ved Københavns Universitet endnu vigtigere at markere ”tolerance” som et oplagt bud på ”Verdens bedste idé”. Læserkåringen som Jyllands-Posten gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.

»”Tolerance” er fuldkommen grundlæggende for det moderne liberale demokrati. Jeg kan ikke komme i tanke om et sted, der ikke er påvirket af idéen på én eller anden facon,« siger Frederik Stjernfelt.

I dag er der dog strid om, hvad begrebet ”tolerance” overhovedet betyder.

I perioderne omkring Oplysningstiden (ca. 1690-1800) var ”tolerance” lig med ytringsfrihed. Hvis mennesker med forskellige holdninger og religioner skulle leve sammen, krævede det en så høj en grad af tolerance og ytringsfrihed som muligt. Men ifølge Frederik Stjernfelt er der i vores samfund ved at vokse en ny og radikalt anderledes opfattelse af ”tolerance” frem.

»Graden af tolerance varierer naturligvis fra samfund til samfund, men herhjemme, og i store dele af den vestlige verden, betyder ”tolerance” efterhånden nærmere selvcensur, end det betyder accept af andres holdninger og ytringsfrihed. Nu betyder det, at man undlader at sige sin mening, hvis nogen kunne risikere at blive krænket af den; den nye ”tolerance” er derved med til at øge intolerancen, fordi nogle holdninger, eller grupper af mennesker, skal beskyttes, mens andre skal kriminaliseres,« siger Frederik Stjernfelt og fortsætter.

»I praksis betyder det, at der ikke længere gælder de samme rettigheder for alle. Yahya Hassan må gerne kritisere muslimske indvandrere, mens islamkritikeren Lars Hedegaard ikke må. Det er altså kun medlemmer fra gruppen selv, der må kritisere den,« siger Frederik Stjernfelt og påpeger, at tolerance ikke er det samme som respekt.

»Jeg tolererer f.eks., at der findes alt fra nazistpartier til Hizb ut-Tahrir og Islamisk Stat, men det er ikke ensbetydende med, at jeg respekterer dem. Det ændrer dog ikke på, at man som menneske skal have lov til at sige sin mening. Det er fuldkommen afgørende for demokratiet, men også for blandt andet kunsten og videnskaben,« siger Frederik Stjernfelt og henviser til den hollandske filosof Spinoza.

Danmark var forgangsland

Det første moderne syn på tolerance og ytringsfrihed blev angiveligt nedskrevet af Baruch de Spinoza i 1670 i værket ”Tractatus Theologico-Politicus”. Han påpegede, at en statslig bestræbelse på at kontrollere befolkningens tanker ramte de helt forkerte mennesker, nemlig de frie og fornuftige mennesker. Dette ledte ham senere til det meget vigtige argument, at ytrings- og tankefrihed er fuldkommen uundværlig, hvis der skal ske fremskridt inden for alt fra kunst til videnskab.

I 1771 indførte den tyske læge og politiker J.F. Struensee trykkefrihed i Danmark. Dermed var vi faktisk det første land i verden, der gjorde tolerance og en grad af ytringsfrihed til en del af vores lovgivning.

Stem på verdens bedste idé og vær med i lodtrækningen om bogen “50 ideer der ændrede verden.”