Battle om verdens bedste idé: Sådan påvirker sjælen dit liv

Det er egentligt lidt af et paradoks. For på den ene side vil mysteriet om menneskets sjæl formentlig aldrig blive løst. Men alligevel vil idéen om den menneskelige sjæl vare ved, hvis man spørger Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Han mener, at idéen om ”sjælen” er en oplagt kandidat til at blive ”Verdens bedste idé”- en læserkåring som Jyllands-Posten gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag på baggrund af bogen ”50 ideer, der ændrede verden”, og som du stadig har mulighed for at deltage i.

»Jeg synes, at ”sjælen” er blandt verdens bedste idéer, fordi jeg næppe kan komme i tanke om en idé, der har haft større indflydelse på menneskets liv, selv om der stort set ikke er nogen enighed om, hvad sjælen er,« siger Svend Brinkmann og fortsætter.

»Så længe vi er moralske og rationelle mennesker, der skaber love og bruger sproget vil vi bruge idéen om den menneskelige sjæl på én eller anden måde. Den udgør det idéhistoriske fundament, som stort set alle andre idéer er bygget på«.

Sjælen er et begreb, som ses i alt fra middelalderens styring af mennesker gennem religiøse fortællinger om sjælens frelse, over det 20. århundredes psykologisering af sjælen, som kulminerede med psykoanalysen, til den aktuelle ”neurologisering” af sjælen, hvor hjernescanningen er ved at overtage den psykologiske samtale.

De to grundlæggende forståelser for, hvad ”sjælen” er, stammer tilbage fra de græske filosoffer Platon og Aristoteles. Platon mente, at sjælen er noget man er, hvorimod Aristoteles mente, at den er noget man har. Forskellen i de to opfattelser ligger i at se sjælen som noget, der rent faktisk findes, eller i form af evner, muligheder og dispositioner.

Problemet opstår nemlig, når man prøver at lede efter sjælen.

»Sjælen findes ikke et sted. Den kan lige så lidt isoleres til en lokalitet i for eksempel hjernen, som bilens evne til at køre kan lokaliseres alene i motoren, hjulene eller styretøjet,« siger Svend Brinkmann og fortsætter.

»Især i forhold til den måde, som hjerneforskning bliver omtalt på, ser jeg et problem. Tag for eksempel vinderne af årets Nobelpris i fysiologi. De vandt for at have fundet ”hjernens GPS”. Her er det vigtigt at pointere, at menneskets hjerne på ingen måde er i stand til at finde vej. Hjernen kan sende elektrokemiske signaler. Det er mennesket, der finder vej. Vi er ikke bare biologiske maskiner,« siger Svend Brinkmann.

Denne måde at tillægge et enkelt element i et system en evne kaldes også en ”mereologisk fejlslutning” inden for filosofi.

Den udødelige sjæl

Idéen om en udødelig sjæl har været en af de største reguleringsmekanismer gennem tusinder af år.

Religiøse ledere har været i stand til at kontrollere millioner af menneskers adfærd, fordi de tror på, at de skal agere på en bestemt måde for at sikre sig, at deres sjæl lever videre på den bedst mulige måde, når de dør. Denne idé lever stadig videre, selv hos mennesker, der ikke er religiøse.

»I dag har mange mennesker et stort fokus på at ”finde sig selv” og at ”udvikle deres selv”. Denne idé er faktisk baseret på Platons forståelse af sjælen, som noget, man er. Jeg tror, at folk efterhånden er nået til et punkt, hvor de har brug for noget andet end deres ”selv”,« siger Svend Brinkmann, der for nyligt har udgivet en bog om, at mennesker bør gøre op med nutidens påtvungne selvudvikling.

Stem på verdens bedste idé og vær med i lodtrækningen om bogen “50 ideer der ændrede verden.”