Battle på idéer: Er ”lykke” verdens bedste idé?

Det er fuldstændig meningsløst kun at stræbe efter et lykkeligt liv. Når det er opnået, er der nemlig ikke mere at stræbe efter, mener højskoleforstander Jørgen Carlsen, Testrup Højskole.

Alligevel er han ikke bleg for at udnævne netop ”lykke” som én af de idéer, der bør kandidere stærkt til titlen ”Verdens bedste idé” - en læserkåring som Jyllands-Posten gennemfører i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag på baggrund af bogen ”50 ideer, der ændrede verden”.

Afgiv din stemme her

»”Lykke” er en af verdens bedste idéer, fordi vi indretter vores liv efter at komme så tæt på en lykkelig tilværelse som muligt. Derved er ”lykke” en af de idéer, som har haft den største påvirkning på både vores samfund og vores dagligdag,« siger Jørgen Carlsen.

Men ”lykke” er uden sine modsætninger i sig selv uinteressant. Den lever i kraft af sine modsætninger.

»Alt det, der giver lykken modstand, er også det, der giver livet betydning. Lykken indeholder ingen dramatik og er derfor uinteressant. Det er på ingen måde tilfældigt, at så mange eventyr slutter med sætningen: “Og de levede lykkeligt til deres dages ende”. Egentlig er det underligt, at vi stræber efter en tilstand, der er så uinteressant, at den ikke er værd at fortælle om,« siger Jørgen Carlsen.

Han prøver som foredragsholder og højskoleforstander dagligt at stille spørgsmålstegn ved menneskets konstante stræben efter lykke.

Jørgen Carlsen pointerer, at man skal passe på med, at man i ens stræben efter lykke ikke glemmer, at det er udfordringerne på vej mod lykken, der giver et meningsfuldt liv og ikke en opnået tilstand af lykke i sig selv.

»Vi ser modgang, smerte og fortvivlelse som noget, man næsten for enhver pris skal holde sig fra i livet. Vi sværger til mindfulness, wellness og selvforkælelse og prøver at undgå alt, som gør ondt,« siger Jørgen Carlsen.

Den græske filosof Aristoteles (384 322 f.v.t.) var den første, der lavede en systematisk gennemgang af lykke som et decideret livsmål. I værket ”Etikken” (Ethica Nichomachea) beskriver han menneskets stræben efter lykke som selve fremdriftsmomentet i vores tilværelse.

Ifølge Aristoteles består livet af en lang række valg, afgørelser og handlinger, hvor mennesket kan stræbe efter rigdom, magt, berømmelse og visdom, men bag det hele ligger en stræben efter lykken.

I 1800-tallet begyndte man at se de såkaldte ”utilitarister”, for hvem lykken bestod af en maksimering af at få stillet sin lyst og en minimering af smerte. Den bedste handling er den, der fører til størst mulig lykke hos det største antal mennesker. Lykken bliver altså til noget, som kan måles og vejes gennem velvære, rigdom og succes; en tankegang, som i den grad kan ses i det moderne samfund.