Forskerne knokler stadig for at udvikle en dansk coronavaccine

I et forladt Mærsk Tårn i København havde en gruppe forskere i foråret fået dispensation til at arbejde, fordi de var i gang med at lave en vaccine mod covid-19.

Forskerne i Mærsk Tårnet knokler stadig. De har ikke kastet håndklædet i ringen, selv om deres coronavaccine er overhalet af Pfizer-Biontech og flere andre udenlandske firmaer. Det skriver Videnskab.dk.

»Alt går efter planen,« forsikrer Ali Salanti.

Han er professor på Københavns Universitet og medstifter af virksomheden Adaptvac, som sammen med universitetet har patent på den danske vaccine.

Det handler ikke om at komme først

Professoren har aldrig regnet med, at hans og kollegernes vaccine ville være blandt frontløberne i det globale kapløb.

»For os handler det ikke om at komme først, men om at lave noget, der virker og har en langvarig effekt,« sagde Ali Salanti i foråret til Videnskab.dk.

Læs også: Coronavacciner: Her opdaterer vi løbende og svarer på de vigtigste spørgsmål

Vaccinen har været færdig siden foråret, men forskerne ved endnu ikke, om den virker godt nok og er sikker nok til at komme i brug. For i modsætning til Pfizer-Biontechs vaccine, er den endnu ikke testet i mennesker.

Vaccinen, der udspringer fra Københavns Universitet, er indtil videre kun testet på dyr. Forskerne har fået grønt lys, og de har skaffet penge til at lave det første kliniske forsøg med mennesker, men de er ikke helt klar til at gå i gang endnu.

Flere vacciner i spil

Søren Riis Paludan, der er professor og vaccineforsker på Aarhus Universitet, har hjulpet Ali Salanti og de andre forskere fra Adaptvac med at lave forsøgene, men han har ingen økonomiske interesser på spil.

Han bekræfter, at vaccinen virker godt i mus.

Læs også: Coronavacciner: Hvorfor skal den ene opbevares superkoldt, når den anden kan klare sig i en normal fryser?

»Vaccinen har vist interessante data på den måde, at den giver et stærkt immunrespons i dyrene. Det er helt sikkert en vigtig pointe, at vaccinen har potentiale for at kunne noget andet end dem, der kommer først,« siger Søren Riis Paludan.

Coronavirussen Sars-CoV-2 er kommet for at blive, understreger professoren. Derfor er der brug for vacciner, der holder længe, så man ikke skal vaccineres igen og igen. I de kommende år vil flere forskellige vaccineteknologier komme i spil i kampen mod virussen, forudser Søren Paludan.

»Det kan være, at vi om 10 år siger: ”Nåh ja, der var en vaccine fra Pfizer, men nu er det en anden, vi bruger,”« siger han.

Vaccinen skal ikke på køl

RNA-vaccinerne, som den fra Pfizer, har den ulempe, at de er skrøbelige og skal opbevares nedkølet. Ali Salanti og kollegernes vaccine er nemmere at have med at gøre.

»Den er meget stabil ved forskellige temperaturer, så det kunne give mening at bruge den for eksempel i tredjeverdenslande, hvor det er vanskeligt at opbevare RNA-vacciner,« siger professoren.

»Et realistisk scenarie er nok, at RNA-vaccinerne bliver rullet ud og kommer til at få en signifikant effekt. Men på sigt kan man forestille sig, at der er brug for vacciner som vores, der kan noget andet,« siger han.