Britisk adfærdsforsker: Liv og nye, brølende 20'ere, når pandemien er overstået

Britisk adfærdsforsker slår fast: Plager og pandemier slutter. De slutter altid.

Artiklens øverste billede
Filmen "Den store Gatsby" fra 2013 beskriver, hvordan folk slog sig løs i den periode, der er blevet kaldt "De brølende 20'ere". Medvirkende i filmen var bl.a. Leonardo DiCaprio og Carey Mulligan. Foto: SF film.

Hvad vil der ske, når pandemien er overstået?

Hvordan vil vi reagere som mennesker, når vi efter mange måneders, måske flere års restriktioner, forsamlingsforbud og store indskrænkninger i vores tilværelse kan få vores normale liv og frihed tilbage?

Hvordan vil vi opføre os, når vi er blevet vaccineret imod den sygdom, der på nærmest surrealistisk vis har lagt hele verdens befolkning i spændetrøje?

Yale-professor og socialepidemiolog Dr. Nicholas Christakis er ifølge The Guardian ikke i tvivl:

Menneskeheden vil slå sig løs. Vi vil kort sagt opføre os som man gjorde i det forrige århundrede under den periode, der er blevet kaldt "De brølende 20'ere."

Det var dengang, at man ikke mindst i USA og Europas storbyer holdt ekstravagante fester, hvor jazzen svingede, rygterne svirrede og trusserne røg af. Det var tiden, hvor kvinderne blev mere bevidste og kastede sig ud i nye frisurer og Charleston-kjoler.

Efter historiens værste influenza-pandemi, Den Spanske Syge, der hærgede 1918 til 1920 og afslutningen på Første Verdenskrig reagerede folk med en ny livsstil, hvor pengene sad løst, forbruget voksede voldsomt i takt med den industrielle vækst og frisindet blomstrede i en grad, der også gav kulturel dynamik.

Nogle af de samme mekanismer vil vi opleve, når coronaen har sluppet sit tag i os, forudser Nicholas Christakis i sin nye bog "Apollo's Arrow: The Deep and Enduring Impact of Coronavirus on the Way We Live."

Dr. Nicholas Christakis ser et mønster. For som han bemærker »er plager ikke nye for vores art - de er bare nye for os.«

Og som en trøst for os: Plager og pandemier slutter. De slutter altid.

Før i tiden sluttede de også, selv om man ikke altid har haft vacciner til at bremse dem. Nu har vi vaccinen. Dermed kan pandemien afsluttes meget tidligere og med færre dødsfald end hvis vi ikke havde haft hjælp via lægevidenskaben.

»Vi er den første generation af mennesker i live, der nogensinde har stået over for denne trussel, der giver os mulighed for at reagere med effektive lægemidler,« siger Christakis og tilføjer: »Det er mirakuløst.«

Når pandemier slutter, er der ofte en periode, hvor folk søger omfattende social interaktion, og som Christakis forudsiger vil være en ny omgang ”brølende 20'ere” lige som efter Den Spanske Syge i 1918.

»Under epidemier oplever vi øget religiøsitet, folk bliver mere afholdende, de sparer penge, og vi ser alt dette nu, som vi har gjort det i hundreder af år under epidemier,« siger Christakis.

Også økonomier fra gamle civilisationer kollapsede i tider med sygdom.

»Mange mener, at det er vores regeringers handlinger, der får økonomien til at bremse - det er ikke rigtigt. Det er virussen, der får økonomien til at bremse, fordi økonomierne kollapsede selv i gamle tider, hvor der var plager, selv når der ikke var nogen regering, der greb ind og lukkede skoler og restauranter.«

Men hvornår kan vi så forvente at kunne slå os løs?

Også det har den britiske adfærdsforsker et bud på: Der kan hurtigt gå et par år, idet samfundet først skal bruge tid på at distribuere vaccinen. Det vil hele 2021 formentlig gå med. Og dernæst skal verden komme sig over den "socioøkonomiske ødelæggelse, den har skabt" - og dermed er kalenderen nået til afslutningen på 2023.

Summa summarum er vi måske fremme ved 2024, før vi igen kan opleve overfyldte natklubber, blomstrende kunst og et livsbekræftende forenings-og forretningsliv.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.