Jagten på sommervin fortsætter
Mens den ustadige sommer fortsætter, er jagten på den ultimative sommervin også fortsat i gang. Denne gang kaster vi os over oversøisk pinot noir.
De seneste uger har klummen her budt på alskens vinøse forsøg på at matche årstiden, senest med australsk cabernet forslået som grillvin. Tidligere har tør sherry, sprøde hvidvine og blid beaujolais været på banen. Men findes der ikke en vintype, der både egner sig til at blive drukket sval på terrassen, har mere ”vinkarakter” end den saftige beaujolais, men ikke er så kraftig, at den bliver for voldsom i sommervarmen?
Jo, det gør der da. ”Vintype” er måske så meget sagt, men mit forslag til en altfavnende sommervin er rødvin på pinot noir. Ikke nødvendigvis fra Bourgogne, som leverer de bedste (og dyreste) vine på denne drue nærmere tværtimod. Egentligt er det urimeligt at anvende et udtryk som ”oversøisk pinot”. Som om al vin på pinot udenfor Europa smagte ens. Det gør det selvfølgelig ikke. Men pinotvine fra f.eks. New Zealand, Californien eller Sydamerika har det tilfælles, at de alle adskiller sig fra bourgogne vine i en retning, der gør dem velegnede som sommerrødvine. F.eks. ved at være blidere, sødere eller mere koncentrerede. I hvert fald væk fra den strenge, syrespændte kølige stil, der er fællesnævner for mange bourgogner.
Vinjournalister rynker gerne på næsen af oversøisk pinot og måler alt op mod bourgogne, men det er i min optik uretfærdigt. Hverken chilensk eller new zealandsk pinot skal smage af bourgogne. I kulinarisk kontekst er vinene i testen ganske bredt anvendelige, så kør du bare på med både fjerkræ, pølser og grillspyd. Det er sommer, og vi kan vel være lidt ”loose” med det hele? Pinot er en svær drue at dyrke, og dermed gælder reglen om, at kvalitet og pris følges i særlig grad for disse vine, hvilket ugens test også bekræfter.