"Vin er en gave og en fristelse"

Far ta’r ned så tung en bog, med Gud han hvisker sammen – og der er noget at hviske om, også for den drikfældige; ordet vin optræder næsten 200 gange i Bibelen og ikke nok med det, Noa er kendt som verdens første vinbonde, fordi han gav sig til at plante vin dér, hvor hans ark stødte på grund.

Siden er det gået slag i slag, det turde være overflødigt at nævne brylluppet i Kana, eller måske er det netop nødvendigt, nu hvor julen er langt væk, og folk fejrer den hvide måned – januar. For i dag har vi andre guder, adskillige andre, de dyrkes ikke mindst i fitnesscenteret (og på Facebook) i januar, og der laves af samme grund ustandseligt undersøgelser.

Socialmedicin i Stockholm

»Alkohol kan været godt og hyggeligt, men det holder ikke at påstå, at det er godt for helbredet. Det er det ikke. Uanset hvor meget eller hvor lidt vi så end drikker,« siger Sven Andreasson til Jyllands-Posten.

Han er professor i socialmedicin og overlæge ved en afvænningsklinik. I Stockholm!

Dem om det, der findes jo også noget, der hedder mentalt helbred, vin glæder, vin virker, og det virker på så mange måder, allerede det første opslag i Første Mosebog illustrerer det. Melkisedek, Salems konge, kom med brød og vin, da han velsignede Abraham, men der var også vin med i spillet, da Lots døtre besluttede at drikke deres fader på pelsen, så de kunne ligge med ham og føre slægten videre.

Vær ikke blandt dem,

der fylder sig med vin og frådser i kød,

for drankere og frådsere forarmes,

og søvnen klæder dem i pjalter.

Siger Ordsprogenes Bog (23, 20-21), og sådan lyder vor indre stemme i januar. Det er sikkert sundt nok, men lad ikke dyden gå amok og askesen få overtaget, for er vinen farlig, så er den også livsnødvendig, livgivende.

Så sagde træerne til vinstokken:

Kom, du skal være konge over os!

Men vinstokken sagde til dem:

Skulle jeg give afkald på min vin,

som glæder guder og mennesker,

og give mig til at knejse over træerne?

Dommerbogen (9, 12-13)

Flænger uden at vide hvorfor

Vinen er konge, på godt og ondt, og drikkens dobbelthed, dens kraft, dens styrke, dens mildhed, dens forførende fristelse og farlighed er emnet flere steder i skriften.

Hvem råber ak, hvem råber ve,

hvem har stridigheder, hvem

har klageråb,

hvem har flænger uden at vide hvorfor,

hvem har triste øjne?

Det har de, der sidder

sent oppe over vinen,

de, som kommer for

at smage den

krydrede vin.

Se ikke på vinen, når den skinner rødt,

når den glimter i bægeret,

rigeligt flyder den!

Den ender med at bide som en slange,

spy gift som en hugorm.

Dine øjne ser sære ting,

og du taler forstyrret,

du bliver som en, der ligger ude på havet,

som en, der ligger på en mastetop.

Jeg er blevet slået, uden at jeg følte smerte,

jeg er slået ud, uden at jeg mærkede det.

Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge vinen igen!

Ordsprogenes Bog (23, 29-35)

En em af brudte nytårsforsætter strømmer gennem linjerne. Vinen er givet menneskene som en gave og som en fristelse, Esajas’ vision om det syndige folk rummer også bemærkninger om vin, der er blevet blandet med vand, det er snyd, det går ikke, man må se vinen i øjnene med et ja, ja eller et nej, nej.

Prædikerens Bog ser sandt for dyden ellers ikke ser for lyst på tingene, men vinen er god nok, og der ligger her en slags syndernes forladelse til alle dem, hvis fitnessabonnement snart løber ud i sandet som i så mangen en januar måned før denne:

Så spis da dit brød med glæde,

og drik din vin af et glad hjerte,

for Gud har allerede sagt god for, hvad du gør.