Tilter tilværelsen? Få styr på din work-life-balance
Det kan gøre en psykisk forskel at fjerne fysiske arbejdsrelaterede ting.
Otte timer under dynen, otte timer på arbejdet og otte timer til alt det andet - rengøring, madlavning, indkøb, motion, lektiehjælp og afslapning.
Sådan ser manges dagligdag ud. Men nogle gange mudrer tingene sammen.
Det betyder, at man ikke er helt til stede, hvor man er, men halvt til stede i det hele, forklarer erhvervspsykolog Janne Skakon, ph.d. i organisationspsykologi.
- For mennesker, der går meget op i deres arbejde oversvømmer det arbejdsmæssige - både opgaver og krævende relationer til kolleger eller chef - alle døgnets timer, siger hun og tilføjer:
- Men man kan selv påvirke, hvad der skal fylde i bevidstheden. Det kræver bare træning og opmærksomhed.
I en undersøgelse fra Djøf svarer hver femte, at det er svært at forene familie- og arbejdslivet.
Men det ér muligt, siger chefkonsulent Jakob Sloth Petersen fra Djøf Karriere og Erhverv.
Det handler om at kortlægge og så prioritere sit tidsforbrug.
- Find ud af, hvad du gerne vil bruge din tid på, og sammenhold det med, hvad du rent faktisk bruger tiden på. Hvis enderne ikke mødes, er der ubalance, og så er du nødt at prioritere, siger han.
Knokl igennem på arbejdet, men hop ikke rundt mellem opgaverne. Arbejd fokuseret, så du kan gå hjem - til tiden - uden at næste dags opgaver rumsterer i hovedet.
- På den ene side gør fleksibiliteten og teknologien, at vi kan tilrettelægge vores arbejde, hvor og hvornår vi vil.
- Men på den anden side fordrer det, at vi også slukker for arbejdet, så vi er nærværende, når vi kommer hjem, siger Jakob Sloth Petersen.
En ting er at klappe computeren sammen, mute mobilen og lægge attachémappen væk til næste dag.
Noget andet er også at pakke sammen mentalt, så morgendagens møde med chefen og præsentationen foran hele afdelingen ikke fylder midt i aftensmaden og putningen af ungerne.
For nogle virker regler og struktur - som at lade arbejdscomputeren blive liggende på jobbet eller kun tjekke mails i et bestemt tidsrum.
- Ellers er vi alert hele tiden. Sådan fungerer hjernen, pointerer Janne Skakon.
For andre fungerer eksempelvis motion og meditation.
- Mindfulnessbaseret meditation kan trænes. For eksempel kan minimeditationer ved arbejdsdagens afslutning bruges til at fokusere på, at vi nu har fri og blive klar til at være nærværende i det, man nu skal, siger erhvervspsykologen og tilføjer.
- Med en øget opmærksomhed og bevidsthed får vi større indflydelse på, hvad der skal fylde, så tankerne ikke kører afsted.
/ritzau fokus/