Det gode førstehåndsindtryk er en kunst

At gøre et godt førstehåndsindtryk er ikke en eksakt videnskab. Men der er alligevel nogle retningslinjer, man kan have i baghovedet.

Artiklens øverste billede
Kropssproget har meget at skulle have sagt, når vi ubevidst afkoder hinanden. Foto: Colourbox

"Kommer du tit her?"

Der skal ikke meget mere end en sætning til, før andre har dannet sig et indtryk af, hvilken type en ny person er.

Selv om det gode førstehåndsindtryk ikke er en videnskab, hvor man altid kan sige og gøre det samme og forvente det samme resultat, så er der alligevel nogle retningslinjer, man kan have i baghovedet.

Ifølge Psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard begynder man at danne sig et førstehåndsindtryk af en ny person allerede fra det øjeblik, de træder ind ad døren.

Og her tæller alt fra et fast håndtryk, øjenkontakt, kropsholdning, imødekommenhed og smil med.

- Udstråler personen, at de er til stede i situationen og har lyst til at være i kontakt?, nævner Camilla Carlsen Bechsgaard og tilføjer:

- Er der en villighed til i fællesskab at få det bedste ud af den situation, man er i, er man villig til at byde ind med lidt smalltalk? Gør man noget for at få den anden til at føle sig tilpas?

For at gøre et godt førstehåndsindtryk råder hun til, at man tænker over, hvordan samtalen kan blive rar at være i for en selv og den anden person.

- I stedet for at tænke så meget på, om den anden nu kan lide en eller ej. Men det skal – i fællesskab – være rart at være i lige nu, råder hun.

Det kan nemlig være en bremseklods, hvis man tænker alt for meget over, hvad den anden nu synes om det, man siger og gør. Hun mener, at det kan være en hjælp, at man tænker det som en fælles mission at gøre mødet behageligt.

Kropssproget har også meget at skulle have sagt, når vi ubevidst afkoder hinanden. Derfor kan man tænke over ikke at krumme sig sammen med arme og ben over kors, siger psykologen.

- Generelt gør det rigtig meget at kigge op, smile til folk og holde øjenkontakt. I det hele taget signalere: Jeg ser dig, jeg hører dig, og det har en betydning for mig, at vi er i det her rum sammen, siger Camilla Carlsen Bechsgaard.

Her er det dog også vigtigt, at man ikke bare forsøger at signalere noget, som egentlig ikke er i overensstemmelse med ens personlighed.

- Man skal ikke komme til at signalere, at man for eksempel er meget mere højenergisk, end man er i det lange løb. Man kan godt lige gå skridtet længere, når man møder nye mennesker, men man skal ikke overdrive det, siger hun.

Det er nemlig langtfra ligegyldigt, hvilket indtryk andre har fået af en som person. For når førstehåndsindtrykket har fået grobund, kommer det ofte til at hænge ved.

Det fortæller Henrik Høgh-Olesen, som er professor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet.

- Når hjernen først har fået det indtryk, så er det hjernens skabelon for at opfatte det menneske. Og så skal der meget til, for at den skabelon udskiftes med en anden, siger Henrik Høgh-Olesen og tilføjer:

- Det kan jo godt være fejlagtigt. Men det er bare svært at ændre det. Det er et faktum, man har iagttaget.

Han tilføjer, at der også på det punkt er personlighedsforskelle, det vil sige, at nogle mennesker hurtigere tager nye erfaringer ind og tilpasser deres billede.

/ritzau fokus/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.