Fortsæt til indhold
Kultur

Undergangsværk rejser sig fra de babylonske ruiner

Verdens ældst kendte litterære værk, Gilgamesh-eposset, bliver opført som performanceforestilling i Ny Carlsberg Glyptotek af teaterkompagniet Hotel Pro Forma.

FREDERIK TILLITZ

Da en orm falder ud af den rådnende blodsbroder Endikus ene næsebord, gribes sagnhelten Gilgamesh af rædsel for sin egen forgængelighed.

Efter at kongen af Uruk (altså Gilgamesh) mister sin bedste ven, drager han til universets ende, dræber løver og slås med skorpionmænd for at finde vejen til underverdenen og opskriften på det evige liv.

Men selv om den sumeriske sagnhelt kan besejre alt og alle i kamp, må han sande, at han ikke kan sejre over døden.

Sådan fortælles verdenshistoriens ældst kendte litterære storværk, Gilgamesh-eposset, der blev nedfældet i babylonsk tid mere end tusinde år før vor tidsregning.

I april bliver det ældgamle heltekvad omdannet til en performanceforestilling fortalt i ord og musik. Det sker mellem nye og antikke skulpturer i Ny Carlsberg Glyptotek i København.

Det er teaterkompagniet Hotel Pro Forma og teaterleder Kirsten Dehlholm, der står bag projektet, hvor performance, rap og sang og skuespil bliver blandet sammen i én stor kunstformsgryde.

»I forestillingen ”Gilgamesh” går performerne, musikerne og publikum rundt i 15 sale omkring festsalen. Ingen ser det samme,« fortæller Kirsten Dehlholm om forestillingen.

En underverdenstrilogi

Forestillingen er en del af en underverdenstrilogi. Sammen med den græske myte om Orfeus og den egyptiske myte om Amduat skal ”Gilgamesh” bringe de besøgende gennem tre af fortidens underverdener.

»Jeg vælger altid store universelle emner som afsæt for Hotel Pro Formas forestillinger,« forklarer Kirsten Dehlholm.

»Vi har haft temaer som myten om Mellemøsten, Kina, penge, Jesus, dannelse, Darwin, krig, kosmos, det arktiske og det antropocæne. Nu synes jeg, det var på tide at komme ned i underverdenen. En forestilling ville ikke være nok til at dække så stort et emne, så derfor måtte det blive en trilogi.«

Det er teaterkompagniet Hotel Pro Forma og teaterleder Kirsten Dehlholm, der står bag projektet. Foto: Barbora Skaburske

Kirsten Dehlholm har også været i kontakt med forfatteren Harald Voetmann omkring hans tekst med navn ”Amduat”, der beskriver forfatterens fars dødsleje og henviser til den ægyptiske underverden.

»Amduat betyder ”det, der er i underverdenen”. Den ægyptiske underverden har jeg været optaget af, siden jeg var barn,« siger Kirsten Dehlholm.

En af Hotel Pro Formas tidligere forestillinger, ”Operation: Orfeo”, bliver genopsat som en del af trilogien.

»Den er lavet med inspiration i den græske underverden. Forestillingen har siden 1993 rejst verden rundt, og jeg har længe haft et ønske om at genopsætte den. Pludselig havde jeg en underverdenstrilogi foran mig, hvor jeg kunne inddrage ”Operation: Orfeo”.«

Fortællingen er stadig relevant, fordi den handler om ting, vi også oplever i dag.
Kirsten Dehlholm, teaterleder ved Hotel Pro Forma

Hvilken relevans har oldtidsfortællinger som eksempelvis Gilgamesh i dag?

»Fortællingen er stadig relevant, fordi den handler om ting, vi også oplever i dag. Og for så vidt til alle tider. Vi har brug for fortællinger om, hvordan livet kan være, før vi dør. Og så er den skrevet på et meget flot sprog, ca. 2.500 år før vores tid,« siger Kirsten Dehlholm.

»Det er en spændende historie. Det er god underholdning.«

Skaber sit eget navn

Forestillingen er blevet revet ud af teatrets ramme for at give den en anden atmosfære og anderledes arkitektoniske omgivelser, fortæller Kirtsten Dehlholm.

»Til forestillingen om Gilgamesh er Glyptoteket med den antikke samling en perfekt ramme. Jeg har været her med store nonverbale forestillinger fem gange før, og nu vender jeg så tilbage med verdens ældste epos. Det er da meget passende.«

Hvad er formålet med den ret specielle opsætning, hvor så mange forskellige kunstformer blandes?

»Hotel Pro Forma er kendt for at arbejde tværdisciplinært med alle kunstformer. De forskellige kunstneriske discipliner understøtter hinanden og giver nye perspektiver og synsvinkler til det valgte emne. Det er en helt naturlig måde at arbejde på nu til dags. Men det vigtigste er at dosere alle elementer, så det hænger godt sammen. «

Gilgamesh leder i underverdenen efter kilden til evigt liv. Er kunstneriske aftryk på samme måde en jagt efter udødelighed?

»Ja det kan man godt sige. Som Gilgamesh selv siger: ”Jeg vil skabe mig et navn. Jeg er den, der dræbte uhyret Humbaba”. Gilgamesh blev til en mytisk fortælling. Han overlevede sin egen død. Alle myter er opdigtede fortællinger skabt af digtere.«