Travl julemand: Han skal besøge 968 hjem i sekundet

De fleste kender den overbærende skeptikerkommentar, der ofte akkompagneres af en opgivende og demonstrativ træt hovedrysten.

»Hmmm … ja, ja – og du tror også på julemanden, ikke?«

Naturligvis tror vi på julemanden.

Også selv om han på alle måder er en matematisk umulighed, og den trinde, godmodige figur i den røde dragt, huen og det lange hvide skæg er pakket ind i adskillige ualmindeligt sejlivede myter.

Lad os begynde med matematikken:

Man regner med, at der i snit lever to milliarder mennesker under 18 år – julemandens kernepublikum – på Jorden. Fraregnet de samfund, hvor julen ikke fejres på vores måde, når antallet ned på ”kun” 378 millioner. Statistisk set er der 3,5 barn pr. husstand, og det anslås, at han derfor har rundt regnet 108 millioner husstande at besøge juleaften.

Det meget omfattende website juleweb.dk har regnet lidt på det og tager udgangspunkt i, at julemanden på grund af Jordens rotation blot har 31 timer til at klare opgaven.

Det betyder så, at han skal besøge 967,7 husstande pr. sekund.

En sand gåde

Som vi ved, har julemanden temmelig mange opgaver, når han endelig når frem. Slæden skal parkeres, han skal klemme sig ned gennem skorstenen, fylde julesokker, lægge gaver under træet, spise lidt af de godter, der er sat frem og andet.

For at nå det hele skal julemanden på de 31 timer tilbagelægge 108 millioner kilometer, og det må han derfor gøre med en hastighed på 1.000 kilometer i sekundet. Og med antallet af de gaver, han skal have med i sin sæk, skal slæden fragte 378.000 tons, og skal det lykkes, så må han have mindst 189.000 rensdyr til at trække slæden.

Der findes også andre umuligheder, som du kan læse mere om her.

Og så har vi ikke fæstnet os ved, hvordan han bærer sig ad med at klemme sig ned gennem alle de skorstene. Det er også en sand gåde, at han helt undgår at blive sværtet til i sod fra top til tå. Det er jo heller ikke ligefrem fysisk gangbart, at han flyver fra hus til hus i en rensdyrtrukket kane.

Humane Nikolaj

Men som allerede nævnt: Hvad betyder det?

For selvfølgelig tror vi på julemanden – og det har vi mere eller mindre gjort i mange hundrede år.

Myterne om julemanden tager sit udgangspunkt i Skt. Nikolaus (på dansk også ofte kaldt Nikolaj). Nicolaus var kristen biskop i Myra i det antikke Grækenland. Man ved ikke meget om ham, men ifølge overleveringen var han kendt og elsket for sin meget humane indstilling. Han satte ofte alt til side for at hjælpe mennesker i nød, og hans hjerte bankede ifølge myten særligt for børnene.

Hvornår han er født, er der meget usikkerhed om, men det er en udbredt holdning, at han døde den 6. december år 343 – og derfor er dagen siden blevet kendt som Skt. Nikolaus’ dag. I mange lande er traditionen med at give hinanden gaver knyttet til netop denne dag eller aftenen før. Hans jordiske rester blev i 1087 stjålet i Myra af italienere, og hans knogler blev siden stedt til hvile i en kirke, der blev opført til formålet i Bari i Syditalien.

Men der var stadig lang vej fra Skt. Nikolaus til vore dages godmodige rødklædte og hvidskæggede julemand, der deler gaver ud til børn.

Traditionen med at dele gaver ud til artige børn opstod formentlig i det 15. århundrede, og for uddelingen stod Skt. Nikolaus eller Christkinchen, der var en kvindelig udgave af Jesusbarnet. Hun, der optrådte i hvidt, havde ofte en lille djævel med sig, og dennes opgave var at straffe uartige børn.

Heftig diskussion

Siden har myten om julemanden udviklet sig voldsomt, og han fremstilles fra land til land på mange forskellige måder, og han har flere forskellige ledsagere.

I den sammenhæng er de hollandske traditioner interessante.

Her kaldes julemanden Sinterklaas, og ligesom Christkinchen har han siden begyndelsen af 1800-tallet haft en lille hjælper: Swarte Piet, der som navnet antyder er sort. Dette giver i den politiske korrekthedstumult også i nutiden i høj grad anledning til heftig diskussion i Holland.

Den hollandske jul – Sinterklaasavond – falder i øvrigt allerede den 5. og 6. december. Traditionen med gaveuddeling er i Holland den 5. december om aftenen, men Sinterklaas og Swarte Piet er særdeles synlige overalt fra den første lørdag efter den 11. november, hvor det meget store traditionelle juleoptog finder sted.

Hollandske indvandrere tog Sinterklaas-traditionen med til USA, hvor han blev til Santa Claus. Her må lige indskydes, at man i mange lande efter reformationen i 1500-tallet flyttede traditionen med at give gaver fra den 5. eller 6. december til om aftenen den 24. december, og den skik vandt mest udbredelse i USA.

Og rigtig mange af de juletraditioner vi her til lands i dag holder i hævd, har faktisk rødder i USA.

Dansk jul

Men inden vi går videre med den moderne jul, må vi lige dvæle ved den danske jul. Navnet på højtiden har rødder helt tilbage i vikingetiden – altså længe inden Danmark blev kristent. Vikingerne fejrede i december midvinter med et gevaldigt æde- og drikkegilde. Processen med at omvende danskerne til kristne var meget lang, og det var Harald Blåtand, der i 900-tallet etablerede det første egentligt kristne rige. Meget af vikingernes juletradition blev ført med over i markeringen af den kristne jul.

Og så tilbage til USA, der har ry for at være verdens mest ”juletossede” land, og det er blandt andet herfra, at vi fik fremstillingen af julemanden som en stor, godmodig, hvidskægget og rødklædt mand.

En ualmindelig sejlivet myte er det, at det var Coca-Cola-tegneren Haddon Sundblom, der i 1930’erne lancerede den skikkelse, som vi i dag kender som julemanden, men det er ikke korrekt, for han optrådte allerede i reklamer i sidste halvdel af 1800-tallet.

Den godmodigt udseende, rødklædte julemand med den tykke mave og det hvide skæg blev allerede i 1881 tegnet af Thomas Nast, og det var den julemand – og mange efterfølgende i samme stil – som Coca-Cola brugte som model.

Her kan du se meget mere om julemandens udvikling

Coca-Colas betydning

Men når dette er sagt, så må det bestemt medgives, at Coca-Cola med virksomhedens meget massive julekampagner har været med til at udbrede og cementere Santa Claus som en nøgleperson i vores juletraditioner.

Da Coca-Cola i 1920’erne så småt begyndte at anvende julemanden i selskabets reklamer, havde han et ganske strengt udseende, men da kunstneren Fred Mizen i 1930 tegnede en julemand, der drak Coca-Cola, var grunden til den julemand, vi kender i dag, lagt.

Coca-Cola-julemanden blev i 1931 skabt af tegneren Haddon Sundblom – dette i forbindelse med en massiv reklamekampagne i december måned.

Fra USA kommer blandt meget andet i øvrigt også julemandens kane og de ni rensdyr med rødtudede Rudolf i front. Den rensdyrtrukne kane blev i 1823 introduceret af digteren Clement Clarke Moore. Det skete i digtet ”A Visit from St. Nicholas”, der blev trykt i ugebladet Troy Sentinel.

I Moores version blev kanen trukket af 8 rensdyr, men i 1939 indlemmede Robert L. May et niende rensdyr i flokken. Det skete i forbindelse med en reklamekampagne for magasinkæden Montgomery Ward, og det niende rensdyr fik navnet Rudolf.

Og så er der naturligvis alle de andre klassiske juletraditioner, der i høj grad varierer fra land til land.

Her kan du læse mere om andre af de mange traditioner og historiske facts, der omgiver julen:

Rigtig glædelig jul!