»Dyr«, »ufleksibel« og efterhånden fattig på nære venner?

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det ser dystert ud for den kollektive trafik. I hvert fald når man hører spidskandidaterne fra Venstre og Socialdemokratiet i Region Midtjylland tale om den.

»Vi får ikke flere busruter.«

»Færre og færre bruger den kollektive trafik.«

»Vi har ikke penge til at vende udviklingen.«

Sådan siger regionsformand Anders Kühnau (S), der ikke vil love, at der ikke også bliver lukket flere busruter fremover.

Kühnaus modpart i Venstre, Anders G. Christensen, trækker skismaet meget klart op:

»Bilerne er blevet så billige, at den kollektive trafik ikke kan hamle op med det.«

»Kollektiv trafik er noget, som vi alle sammen gerne vil have, men det er ikke noget, vi bruger.«

Det er lidt svært ikke at føle sig ramt her. Jeg kører meget sjældent i bus, og selv om jeg egentlig føler mig godt tilpas i letbanen, er mit primære forhold til den oplevelsen af at holde ved Nørreport og vente på, at toget drejer op ad Nørrebrogade.

Jeg har for år tilbage boet i både København og London. Der oplevede jeg det gode, systemer som metro og undergrund kan være. Jeg bor og arbejder nu tæt på et letbanestop, så hvorfor er det anderledes her i Aarhus?

Måske er jeg blevet for magelig i min tilværelse med hus, bil og børn. Måske kører letbanen bare ikke ofte nok. Der er i hvert fald steder langs skinnerne, hvor toget har ry for at være en både for sjælden og for utilregnelig gæst.

Men dybest set er det jo nok indefra, forandringen først skal komme her på matriklen.

Færre og færre bruger den kollektive trafik, lyder det. Region Midtjylland har ikke penge til at vende udviklingen, som Anders Kühnau siger og mener om letbanen, at det er »dyrt og ufleksibelt at lægge skinnerne«. Hverken han eller Anders G. Christensen kan se for sig, at Region Midtjylland, der bidrog med 119 mio. kr. til første etape, skal skyde flere millioner i et sådant projekt.

Efter måneder med sygeplejerskekonflikt og efterdønninger, år med efterslæb i psykiatrien, en pandemi m.m. er der meget andet at tage hånd om i regionen.

Økonomisk set er regionen en mindre spiller i en letbane, der kostede godt 4 mia. kr. at anlægge. Men også i Aarhus Kommune synes letbanens nære venner at være en overskuelig flok.

Venstres spidskandidat, Christian Budde, har gjort det til en mærkesag at aflive planerne om en anden etape af letbanen i Aarhus. De Konservative er ligesom Venstre – og socialdemokraten Anders Kühnau i øvrigt – tilhænger af BRT-elbusser. Socialdemokratiet i Aarhus taler fortsat om skinner, men afventer ligesom andre partier gode råd fra et særligt udvalg, som skal »sætte konsensusgivende retning for fremtidens højklassede kollektive trafik« i kommunen.

Store beslutninger om milliardinvesteringer i kollektiv trafik skal selvsagt træffes på et oplyst grundlag, så man får mest for pengene. Men der kan ikke være tvivl om, at noget skal gøres. Både af hensyn til klimaet og trafikafviklingen.

Igen i 2021 lå infrastruktur og transport øverst på listen over de områder, Aarhus Kommune bør prioritere ifølge virksomhederne i Dansk Industris erhvervsklimamåling. Og indbyggertallet i Aarhus Kommune ventes at vokse med 100.000 frem mod 2050 – hvad vil det mon betyde for trængsel og fremkommelighed?

Man må håbe, at der kan findes enighed om et modtræk inden for en overskuelig fremtid. Uanset om løsningen hedder letbane, BRT eller noget helt tredje.

De politikere, der bliver valgt ind den 16. november, får til opgave at tilvejebringe fornuftige løsninger. Vi andre må være indstillet på at benytte dem i det omfang, vi kan. Og ellers er vi jo mange, der også kan tage cyklen.