V-kandidat: »Medarbejderne skal slippes mere fri«
Venstres spidskandidat til regionsrådet, Anders G. Christensen, vil tage udgangspunkt i sit liberale ophav, hvis han sætter sig i formandsstolen for regionsrådet den 1. januar. »Vi får ventelisterne afskaffet. Jeg tager afsæt i borgerens udgangspunkt, og hvis de private sundhedsaktører kan hjælpe med at behandle borgerne hurtigere og bedre, så skal vi gøre det. Vi skal hele tiden stå på tæer for at forbedre vores sundhedstilbud,« siger Anders G. Christensen, som stiller på til regionsrådet for første gang. Ved valget i 2017 fik Venstre 215.079 stemmer i Region Midtjylland, svarende til 30 pct. af alle kryds på stemmesedlen.
Hvad er de to største udfordringer i Region Midtjylland lige nu?
»Den største er at få arbejdskraft. Det handler både om at få rekrutteret flere medarbejdere, men samtidig fastholde de medarbejdere, vi har. Vi skal sikre, at medarbejderne bliver i sundhedshusene og på hospitalerne. Det er en kæmpe opgave.«
Hvordan vil du løse det?
»Jeg vil slippe medarbejderne mere fri og indføre mere nærværende ledelse. Der dur ikke, når en leder har 60-100 medarbejdere under sig. Der skal findes en anden model, hvor man kan komme tættere på medarbejderne. Det er meget vigtigt for mig. Vi skal også se på aftalen om, at alle medarbejdere i regionen som udgangspunkt skal ansættes på fuld tid. Det er et fint princip, men når det er plantet ud i den blå luft, så er der ikke meget ved det. Jeg vil hellere have sygeplejersker i 30 eller 32 timer fremfor slet ikke at få dem, fordi vi holder fast i, at alle job skal være 37 timer.«
»Vi skal også tale med alle personalegrupper om, hvordan vi kan løse opgaverne. Jeg oplever, at alle faggrupper i sundhedsvæsenet faktisk er meget løsningsorienterede. De står selvfølgelig på nogle faglige positioner, men de kan også godt se, at udfordringerne skal løses. Det skal vi se på i fællesskab. Vi skal heller ikke lulle os i søvn om, at vi er de bedste. Alt er ikke godt, selv om man er dygtig. Derfor er mandskabspleje enormt vigtig, så det er en af opgaverne.«
AUH skal fortsætte med at være et nationalt og internationalt fyrtårn. Hvis AUH bliver udvandet, så vil det få konsekvenser for de øvrige hospitaler i regionen, så den kamp skal vi holde fast i hver eneste dag.Venstres spidskandidat til regionsrådet
Og udfordring nummer to?
»De praktiserende læger skal spille en meget større rolle i sundhedsvæsenet. De praktiserende læger kan lave flere af de opgaver, som vi i dag laver på hospitalerne. Det kan bl.a. være blodprøveanalyser. Generelt skal aktørerne på sundhedsområdet spille mere sammen. De specialiserede sygehuse skal også orientere sig lidt mere mod omverdenen. Man kan sagtens være indlagt derhjemme under sygehusets ansvar. Teknologien er til det. Opgaverne bliver flere, og derfor skal det organiseres på en anden måde. F.eks. ct-scanner i alle sundhedshuse.«
Sygeplejerskerne er fortsat vrede efter konflikten. Hvad gør I ved det?
»Når en stor nøglemedarbejdergruppe er utilfreds og frustreret, så skal vi lytte og forsøge at finde løsninger. Jeg har stor forståelse for sygeplejerskernes situation, men der findes ikke nogen nemme løsninger. Det handler om løn, det handler om ledelse, det handler om mangel på sygeplejersker – og det kan regionen ikke løse alene. Men jeg kan garantere, at jeg som regionsrådsformand vil tage dem alvorligt og lytte og forsøge at gøre alt, hvad jeg kan. Mere kan jeg desværre ikke love.«
Hvad skal der ske inden for psykiatrien?
»Mediemæssigt fylder psykiatrien ikke så meget i denne valgkamp. Det hænger nok også sammen med, at der har været corona. Men vi skal gøre noget ved området, for problemerne er der stadig, og koblingen mellem det regionale og kommunerne skal styrkes. Faktum er, at der er områder, hvor vi mangler hænder. Et af områderne er på psykiatri-specialet, hvor der ikke uddannes nok. Det er en stor udfordring, som vi skal tage fat på. Vi må også inddrage civilsamfundet til den opgave. Ikke at de skal behandle, men de kan hjælpe med støtteopgaver til de mennesker, som har brug for det. Det kan være Røde Kors eller Sind.«
Behandlingsgarantien på 30 dage – skal den fastholdes?
»Vi skal stå vagt om behandlingsgarantien. Det giver ringere livskvalitet og ofte mange sygedage for erhvervsaktive, hvis de ikke kan blive hurtigt behandlet. Men for at få ressourcerne til at række længere så skal vi ikke være så berøringsangste i forhold til at involvere de private virksomheder i et samarbejde om opgaverne.«
Hvad skal jeg som borger forvente kommer til at ske af forandringer i de kommende fire år på sundhedsområdet, hvis det står til dig?
»Vi får ventelisterne afskaffet. Jeg tager afsæt i borgerens udgangspunkt, og hvis de private sundhedsaktører kan hjælpe med at behandle borgerne hurtigere og bedre, så skal vi gøre det. Vi skal hele tiden stå på tæer for at forbedre vores sundhedstilbud.«
Hvordan vil du sikre, at Aarhus Universitetshospital (AUH) fortsætter som Danmarks bedste universitetshospital?
»Også her skal vi stå på tæer for at holde fast. Vi skal have et stærkt bolværk mod Rigshospitalet i København. Med den kommende udviklingsplan for AUH skal vi understøtte og styrke de specialer, som hospitalet har. AUH skal fortsætte med at være et nationalt og internationalt fyrtårn. Hvis AUH bliver udvandet, så vil det få konsekvenser for de øvrige hospitaler i regionen, så den kamp skal vi holde fast i hver eneste dag.«
Ventetiderne på at komme til en speciallæge i Region Midtjylland er ofte meget lange. Hvad vil du gøre ved det?
»Vi skal have flere speciallæger. De skal bruges mere aktivt i vores sundhedsvæsen, så borgerne kan få mere behandling tæt på hjemmet. Vi skal udstede flere ydernumre, så det bliver attraktivt at nedsætte sig som speciallæge flere steder i regionen. Det gør heller ikke noget, at speciallægerne får lidt konkurrence, så behandlingstiderne kan sættes ned.«
Skal regionen give flere penge til kollektiv trafik?
»Omfanget af kollektiv trafik handler grundlæggende om, hvor meget vi som samfund vil betale til det. På den store skala er der ikke mange ruter, som giver overskud. På regionalt niveau kommer den kollektive trafik i kamp med, hvor mange hofteoperationer vi skal lave. Kollektiv trafik er noget, som vi alle sammen gerne vil have, men det er ikke noget, vi bruger. I hvert fald ikke nok. Bilerne er blevet så billige, at den kollektive trafik ikke kan hamle op med det. Men vi skal sikre, at de unge har mulighed for at bruge kollektiv trafik til og fra deres ungdomsuddannelse. Det er et vigtigt grundprincip for Venstre.«