S-kandidat: »Der skal for alvor gøres noget ved ulighed i sundhed«

Hvad er de to største udfordringer i Region Midtjylland lige nu?

»Vi skal løse udfordringerne med arbejdskraftmangel i sundhedssektoren. Derfor vil jeg gerne drøfte med regionsrådet, om vi kan sætte en tidsfrist for at indfri den udfordring på eksempelvis fem år. Vi skal også iværksætte en involverende proces med medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere om, hvordan vi kan ændre måden, som vi løser opgaverne på. Vi skal kunne håndtere antallet af patienter, men måden at gøre det på er ikke at bede personalet løbe endnu hurtigere. Det er ikke en farbar vej Vi har allerede overskredet grænsen for, hvad vi kan byde vores personale. Derfor oplever vi også, at der er mange, som er vrede over, at de meget ofte bliver bedt om at tage ekstravagter.«

Hvordan vil du løse det?

»Vi skal fortsat arbejde med rekruttering og fastholdelse. Vi skal også se på, hvilke opgaver der kan løses i forhold til de hænder og hoveder, vi har. Vi skal også se på, hvordan eksempelvis sygeplejerskerne kan aflastes i deres arbejdsopgaver. Der kan måske være andre faggrupper, som kan påtage sig opgaver, som ikke har noget med sygepleje at gøre.«

Og udfordring nummer to?

»Der skal for alvor gøres noget ved ulighed i sundhed. Det har vi ikke formået endnu. Der er stort fokus på at finde de rigtige løsninger, for vi skal hæve sundhedstilstanden hos de borgere, som er socialt dårligt stillet. De skal have flere gode leveår, end de har i dag, og derfor skal den gruppe borgere hjælpes tidligere end i dag. Derved vil vi kunne undgå mange indlæggelser og måske også mange ambulante besøg fra denne gruppe. Ved at sætte tidligere ind med hjælp vil borgerne blive mere selvhjulpne, og det vil være med til at lette presset på vores sundhedsvæsen.«

Sygeplejerskerne er fortsat vrede efter konflikten. Hvad gør du ved det?

»Næste gang skal Danske Regioner gå til overenskomstforhandlingerne med det mål at prioritere de grupper, som vi har særlige udfordringer med at fastholde. Den tankegang vil jeg gerne have slået fast. Det gjorde vi også i år, men de andre faggrupper sagde nej. Alle vil gerne have deres del af kagen, men hvis man skal give mere til nogen, så bliver man nødt til at skære kagen anderledes. Det kræver vilje på begge sider af bordet. Jeg vil også have løst problemstillingen med uligeløn på tværs af mande- og kvindedominerede fag.«

Hvad skal der ske inden for psykiatrien?

»Vi har prioriteret psykiatrien og tilført godt 140 mio. kr. ekstra til psykiatrien. Dermed ikke sagt, at vi er nået i mål endnu. Men udfordringerne handler lige nu i høj grad om mangel på arbejdskraft. Vi har svært ved at få stillinger besat inden for psykiatrien, bl.a. i forhold til speciallæger. Så vi skal gøre en særlig rekrutteringsindsats og arbejde med mere kompetenceudvikling og inddragelse af andre faggrupper.«

Behandlingsgarantien på 30 dage – skal den fastholdes?

»Jeg tror ikke, at der er politisk opbakning til at ændre på behandlingsgarantierne. Jeg forstår godt Lægeforeningens argument om, at det vil give bedre mulighed for at prioritere mellem patienterne. Men jeg tror ikke, at det vil have den store effekt lige nu, fordi vi i dag har så store ventelistepukler, og dermed er behandlingsgarantierne de facto sat ud af spil. Men jeg vil rigtig gerne give lægerne større råderum til at prioritere mellem patienterne ud fra et lægefagligt skøn.«

Hvordan vil du sikre, at Aarhus Universitetshospital (AUH) fortsætter som Danmarks bedste universitetshospital, også i fremtiden?

»Jeg er meget opmærksom på AUH, som skal fastholde den nuværende position. Derfor har det også været vigtigt for mig at sørge økonomisk for at prioritere AUH højere. Men jeg tror, at vi i den kommende periode bliver nødt til at diskutere omprioriteringer på AUH, som stadig har et meget stramt budget, for at sikre udvikling og vækst. Derfor skal der laves en langsigtet plan for AUH, hvor vi kigger på, hvilke områder vi gerne vil udvide på AUH med nye behandlingstilbud.«

Ventetiderne på at komme til en speciallæge i Region Midtjylland er ofte meget lange. Hvad vil du gøre ved det?

»Det ser ud til, at vi får rigeligt med speciallæger frem mod 2040. Derfor skal vi have flere speciallæger ud i det nære sundhedsvæsen. Det kan både være praktiserende speciallæger, men det kan også være hospitalslæger, som kommer til at arbejde i sundhedshuse rundt i regionen. Israel har langt flere hospitalsansatte speciallæger i sundhedshuse, og det har haft stor effekt med færre indlæggelser, fordi man kan tage nogle ting i opløbet. Der er et stort ønske fra borgerne om at få lagt flere sundhedstilbud ud i det nære. Jeg tror også, at det vil være med til at løse udfordringerne med social ulighed i sundhed, når der bliver kortere afstand til speciallægen.«

Skal regionen give flere penge til kollektiv trafik?

»Vi får ikke flere busruter. Færre og færre bruger den kollektive trafik. Vi vil blive ved med at bruge de samme penge på kollektiv trafik, men vi vil få mindre for pengene i fremtiden, fordi færre kører med bussen. Dermed er det offentliges andel af økonomien større. Jeg vil ikke love, at der ikke bliver lukket busruter i fremtiden. Vi har ikke penge til at vende udviklingen.«