Letbane-formand: Processen for sikkerhed nyudvikles undervejs

Da letbanen bliver den første af sin art i Danmark, skal staten sikkerhedsgodkende en lang række dokumenter, der skal være på plads, før letbanen kan komme på skinner.

I omegnen af 3.000 dokumenter fra leverandøren Asal-konsortiet skal derfor sendes til godkendelse hos Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen.

»Der er bygget letbaner i udlandet, men det er første gang, det danske system skal indarbejde en letbane i loven. Det betyder, at hele sikkerhedsprocessen nyudvikles undervejs. Alle dokumenterne i forbindelse med sikkerhedsgodkendelsen skal være i orden, før vi kan komme i gang med at køre,« siger Johnny B. Hansen, der er bestyrelsesformand i Aarhus Letbane.

Hvad angår sikkerheden, mener politisk leder for Venstre og bestyrelsesmedlem i Aarhus Letbane, Bünyamin Simsek, at man skal fare med lempe.

»Når det er et sikkerhedsspørgsmål, så hverken kan eller skal man presse et togsæt til at køre, hvis det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Jeg vil gerne have letbanen ud at køre i 2017, men jeg vil ikke sige ja for enhver pris,« siger Bünaymin Simsek.

Større krav til sikkerhed

JP Aarhus har fået aktindsigt i Aarhus Letbanes årsrapport for 2016, hvori en række bekymringer i henhold til sikkerhedsgodkendelsen bliver skitseret. Her står bl.a.:

»For udstedelse af godkendelserne skal der tilvejebringes en dokumentation, der er betydelig i omfang og detalje, og som for en stor dels vedkommende skal igennem en uafhængig tredjeparts vurdering af proces, kvalitet og dækning. Der er for letbaner som nyt system og trafiktype uklarheder om de endelige krav til proces og omfanget af dokumentation for godkendelse, samt uklarhed omkring grænseflader til vejområdet under vejloven som komplicerer billedet.«

I modsætning til en traditionel jernbane kommer letbanetogene på den indre strækning til at køre i blandet trafik med biler, cykler og fodgængere.

På strækningen mellem Aarhus H og Lystrup skal togene passere flere store trafikale knudepunkter som Nørreport og krydset mellem Randersvej og Nordre Ringgade, hvilket betyder, at letbaneførerne skal kunne stoppe og starte alt efter trafikken. Da letbanetogene kører i faste spor, har de heller ikke mulighed for at undvige, hvis andre trafikanter overser togene.

»Der er tre niveauer af sikkerhed. Certifikater til letbaneførere, certifikater til letbaneselskabet og en række sikkerhedsforanstaltninger til de mere tekniske dele af leverancen. Jeg har en forventning om, at der mangler forholdsvis få måneders arbejde. Det er klart, at med projekter som det her, hvor vi taler flere tusinde dokumenter, er der selvfølgelig en risiko, men med det sagt er der ikke noget, som peger i retning af, at vi ikke skulle være ude at køre i år,« siger Johnny B. Hansen.

Særlige risici

På baggrund af årsrapporten, der allerede i begyndelsen af marts blev sendt til Region Midtjylland, udtrykker regionen også en bekymring over tidsplanen for projektet og over uklarheden omkring sikkerhedsgodkendelse. I en orienterende mail til regionsrådet skriver udviklingsdirektør Kim Kofod Hansen følgende:

»I forhold til letbanens sikkerhedsgodkendelse fremgår det, at der på trods af tæt dialog med Trafik-, Bolig-, og Byggestyrelsen er uklarheder på flere områder omkring proces og omfang af den dokumentation, der skal tilvejebringes som grundlag for udstedelse af godkendelserne.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kim Kofod Hansen.

Hos Aarhus Letbane lægger man vægt på, at hensynet til åbningsdatoen ikke må trumfe hensynet til sikkerheden.

»Der er altid den fare, at alle er så forhippede på at nå en tidlig dato og derfor går på kompromis i de sidste faser. Det sidste afgørende – efter min erfaring – er at få alle tilladelser på plads fra styrelsen. I den proces er det vigtigt for os ikke at forcere noget,« siger Johnny B. Hansen.