Debat om kønsopdelt svømning skiller vandene

Yderpunkterne er i den grad til at få øje på.

»Selvfølgelig skal kvinder have lov til at svømme kun med andre kvinder. Vi lever jo i et frit land,« lyder et synspunkt.

»Mænd og kvinder bader sammen i Danmark, så er den ikke længere ...,« lyder et andet synspunkt.

Et flertal i Aarhus Byråd tilkendegav onsdag den 26. oktober, at der skal indføres et forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerupbadet med den begrundelse, at kommunen ikke skal indrette offentlige tilbud ud fra religiøse dogmer, da det modvirker integrationen. Siden har debatten udfoldet sig i mange medier.

En underskriftsindsamling mod forbuddet er sat i gang på nettet og havde efter første dag 710 underskrifter og 30 kommentarer.

»Jamen, hvorfor ikke kvindesvømning? Det generer da ikke nogen, og hvis nogen har det behov, hvorfor så ikke imødekomme det? Vi har nudister på særlige strande, hvor man kan være nøgen uden at genere nogen. Vi bliver et lykkeligere folkefærd, hvis vores behov imødekommes,« lyder en kommentar på den side.

Indsamlingen er underskrevet af ”Gellerup Kvindesvømnings Venner”, og den anbefales af Integrationsrådet, Aarhus for Mangfoldighed, Antiracismegruppen, Aarhus, SOS mod Racisme, Racismefri by – Odense for Mangfoldighed og Aktionsgruppen mod Diskrimination af Flygtninge i Lovgivningen, Aarhus.

Livlig debat om forbud

På Facebook er der også en livlig debat om et forbud.

»Selvfølgelig skal der være kønsopdelte svømmehold. Alt andet er usympatisk og udemokratisk. Man skal have lov til at kunne bade, uden der er mænd til stede, uanset om man er religiøs eller ej,« skriver Zandra Berthelsen.

På den anden side af bordet er der roser til forbuddet fra bl.a. Hanne Gram, der i Facebook-kommentar bl.a. skriver:

»Godt gået Aarhus! Endelig trækker byrådet i den rigtige vej, nemlig i retning af at fastholde danske værdier og danske traditioner. Vi skal bare ikke have tilstande med adgangsforbud og nedrullede gardiner, som er udansk og upassende! Ingen særbehandling! Hvis du bor i Danmark ... så opfør dig dansk og tilpas dig! Ingen danskere tror jeg dybest set ønsker begrænsninger... og kønsopdelt svømning pga. religion er en begrænsning som IKKE hører hjemme i DK. Godt gået Aarhus!«

Vibeke Askov Rossil er mere kortfattet, men kontant:

»En svømmehal er for alle mennesker, og dem, der ikke ønsker at bade med andre, må jo blive hjemme.«

S og SF har rykket sig

Det er politikerne i Aarhus Byråd, der skal afgøre sagen, og ved byrådsbehandlingen blev sagen sendt tilbage til Magistraten, og i øjeblikket er et konkret forslag ved at blive skrevet i Borgmesterens Afdeling, så det kan behandles i Magistraten og derefter i byrådet.

Enhedslisten og De Radikale er modstandere af et forbud, mens de øvrige partier har erklæret sig parate til at forbyde den kønsopdelte svømning i Gellerup.

Politisk har opmærksomheden denne gang samlet sig om især SF og Socialdemokratiet, der i foråret var modstandere af et forbud, da forslaget blev fremsat af Venstres politiske ordfører Gert Bjerregaard, men begge partier støtter nu et forbud.

»Som byråd skal og kan vi ikke acceptere, at kvinder af religiøse årsager kun må benytte offentlige svømmebade, hvis der ikke er mænd til stede,« lyder holdningen fra Peder Udengaard, politisk ordfører for Socialdemokratiet.

»Vi må finde en løsning, så vores svømmehaller i åbningstiden er tilgængelige for alle,« lyder holdningen hos SF-rådmand Thomas Medom.

Trodser partilinjen

Et enkelt byrådsmedlem valgte dog at trodse partidisciplinen, og det var socialdemokraten Tatiana Hjort Sørensen, der valgte at stemme imod forbuddet.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra S-politikeren, men på hendes egen Facebookside er der taksigelser fra nogle af hendes FB-følgere, og Tatiana Hjorth Sørensen kvitterer med følgende svar:

»Jeg stemte imod mit eget parti. Den er god nok.«

På modstanderholdet er også den radikale kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad, der har udtalt følgende:

»Venstre påstår, at dette er kvindeundertrykkende. Det er ikke en påstand, som jeg har set dokumenteret. Jeg hører fra kvinder, at dette også handler om bl.a. blufærdighed. Så for mig handler dette også om frihed til selv at vælge.«

Og Enhedslistens Maria Sloth har formuleret sin modstand mod forbuddet således:

»Der foregår kønsopdelt og andre former for separatistisk svømning mange steder i Aarhus. Det styrker kvinderne og giver ingen problemer. Hvorfor må kvinder i Gellerup ikke få samme kulturelle tilbud som kvinder i resten af byen?«

DF: Religiøse motiver

På den anden side af bordet har Knud N. Mathiesen fra Dansk Folkeparti tidligere udtalt, at der ligger en religiøs tænkning bag den opdelte svømmeundervisning.

»Den skal vi have nedbrudt. Ikke bare i den her sag, men på en masse områder angående parallelsamfund. Vi skal huske på, at hvis vi giver sådanne tilladelser, vil det fortsætte i al evighed og gå i arv gennem generationer.«

Og Gert Bjerregaard (V), der har fremsat forslaget, gav følgende kommentar efter byrådsmødet:

»Der er hermed sendt et klart signal om at et bredt flertal i Aarhus Kommune vil af med den kønsopdelte svømning i Aarhus Kommune. Vi vil i stedet integrationen.«

Tilhænger af forbud:

»Ingen offentlige tilbud ud fra religiøse dogmer«

Peder Udengaard er politisk ordfører for Socialdemokratiet, der går ind for et forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerup.

Hvilke reaktioner har I fået på jeres forbud mod kønsopdelt svømning i Gellerupbadet?

»Det er meget blandede kommentarer, og det er helt forventeligt. Der er både positive og negative kommentarer.«

Institut for Menneskerettigheder bebuder en sag om overtrædelse af ligebehandlingsreglerne. Hvad siger du til det?

»Det må de så gøre. Det er den ret, de har, og så må det afprøves. Jeg har bestemt ikke den opfattelse, at det er i strid med ligestillingsloven. Det her vedrører det principielle spørgsmål om, hvorvidt vi skal indrette offentlige servicetilbud ud fra religiøse dogmer, og det kan hverken være i strid med menneskerettigheder, grundloven eller lignende love. Der er jo ikke tale om et opgør med alle kønsopdelte aktiviteter. For os handler det alene om, at vi ikke vil indrette offentlige tilbud ud fra religiøse dogmer.«

I siger, det er undertrykkende for de kvinder, som svømmer. Hvordan er de undertrykt?

»Vi har kunne erfare, at udgangspunktet for en del af de kvinder, som deltager i svømningen, er med udgangspunkt i deres religion, da de ellers ikke må deltage.«

Betyder det, at I mener, at alle muslimske kvinder er undertrykt?

»Nej, det gør det overhovedet ikke. Det er ikke et opgør med muslimer eller et forsøg på at slå alle muslimer over én kam. Vi har masser af velintegrerede borgere med muslimsk baggrund, som er aktive og en del af vores samfund på positiv vis.«

På hvilken måde er de svømmende kvinder så undertrykt?

»Når vi har en situation, hvor nogle borgere ikke må deltage i fritidsaktiviteter, hvor der er mænd til stede, er der for os et problem, som vi skal tage hånd om. Jeg kan konstatere, at der for en stor gruppe af vores muslimske medborgere ikke er den samme problemstilling.«

Hvis kvinderne laver en forening, vil de så få anvist en tid i en svømmehal som andre svømmeklubber?

»Hvis de gør det, så er det en anden lovgivning, de bliver underlagt, og hvis de overholder de love, så har kommunen og byrådet ingen mulighed for at regulere det.«

Men så bliver jeres forbud vel blot et slag i luften?

»Det er ikke min opfattelse, for det her er en principiel diskussion om, hvordan vi indretter de offentlige servicetilbud. Det handler om, at vi ikke vil gå på kompromis med principperne om, at der skal være en adskillelse af stat og religion.«

Hvis I vedtager forbuddet, hvad bliver så effekten for kvinderne? Nogle mener, at de blot bliver hjemme i stedet for at komme til svømning?

»Det er jo naivt at tro, at tre timers svømning kan være med til at redde integrationen. For os handler integration om en masse andre tiltag som at få kvinder ud på arbejdsmarkedet og lave en integrationsindsats, der skaber muligheder for den gruppe kvinder, som er undertrykt. Vi har en lang palette af tiltag, som bl.a. skal gøre op med parallelsamfundet.«

Modstander af forbud:

»Det kan være i strid med forbuddet mod diskrimination«

Institut for Menneskerettigheder overvejer at rejse en sag om diskrimination, hvis Aarhus Byråds varslede forbud mod kønsopdelt svømning bliver realiseret, siger ligebehandlingschef og jurist Maria Ventegodt Liisberg.

Hvad er problemerne i forslaget om at forbyde kønsopdelt svømning på baggrund af religion?

»Det er problematisk, at man for at bekæmpe social kontrol vil forbyde muslimske kvinder at svømme kønsopdelt, mens man ikke ser noget problem i kønsopdelt svømning for andre.«

Hvilke regler strider forbuddet imod?

»Man behøver ikke at lave særlige åbningstider, men hvis man laver et forbud mod, at svømmehaller har kønsopdelt undervisning, som særligt bruges af muslimske kvinder, er der tale om en forskelsbehandling i forhold til en bestemt gruppe, nemlig muslimske kvinder, og det kan være i strid med forbuddet mod diskrimination på grund af køn og religion. Jeg ved jo ikke, hvordan de har tænkt sig at formulere forslaget, men alarmklokkerne begynder at ringe, når man siger, at man vil forbyde noget, som særligt bruges af muslimske kvinder.«

Socialdemokratiets politiske ordfører argumenterer med, at partiet ikke ønsker, at kommunens offentlige tilbud understøtter religiøse motiver og dogmer. Hvad er der galt med disse argumenter?

»Jo mere det handler om kun at forbyde kønsopdelt svømning i forhold til bestemte grupper, desto mere er man ovre i diskrimination. Det er den samme diskussion, vi har haft om tørklæder, og det er den samme diskussion, der har været om burkinier. Selv om man kunne ønske, at alle synes, det er superfedt at bade sammen, skal vi passe på at tolke et ønske om ikke at gøre det som et udtryk for en uønsket social kontrol, som, vi alle er enige om, er en skrækkelig ting. Det er også meget almindeligt, at etnisk danske kvinder vælger at svømme uden mænd pga. blufærdighed, eller fordi de er gravide.«

Er politikernes argumenterer om, at de ikke accepterer kvindeundertrykkende adfærd af religiøse eller andre årsager ikke fair nok?

»Jo, men hvordan kan de vide, at det er udtryk for social kontrol, at kvinderne ønsker at bade uden mænd? Politikerne siger, at de ønsker at fremme frihed, lighed og respekt for kvindernes selvbestemmelse, men gør det på en måde, der begrænser kvindernes selvbestemmelse. De har fine hensigter, men skal passe rigtigt meget på med selv at være formynderiske og patriarkalske.«

Hvad kan byrådet så gøre, hvis det vil kvindeundertrykkende adfærd til livs?

»Det skal sikre, der er ordentlige tilbud til kvinder, der er udsat for social kontrol – at kvinder har mulighed for at få støtte og hjælp til at komme ud af den sociale kontrol. Det skal underbygge kvindernes selvbestemmelse i stedet for at lægge til grund, at hvis de gør noget, der er anderledes end flertallet af danske kvinder, så er det udtryk for, at de bliver udsat for social kontrol.«

Hvad vil Institut for Menneskerettigheder gøre, hvis byrådet indfører forbuddet?

»Så vil vi se på, om vi mener, at det er i strid med forbud mod diskrimination. Hvis vi mener, at det er det, vil vi overveje at indbringe det for Ligebehandlingsnævnet.«

Men undskyld mig, er det ikke paradoksalt, hvis et ligebehandlingsnævn skal kigge på et forbud, der netop er ment for at gøre op med kvindeundertrykkelse?

»Jo, men noget kan jo godt have et glorværdigt formål men virke diskriminerende og undertrykkende, og det er det, vi er nødt til at se på, om der er tale om diskrimination eller ej.«

Hvad kan Ligebehandlingsnævnet gøre ved forbuddet, hvis det finder det diskriminerende?

»Hvis Ligebehandlingsnævnet kommer frem til, at det er ulovligt, må Aarhus Byråd trække forbuddet tilbage. Typisk vil man jo mene, at byrådets beslutninger skal være lovlige.«