Forbud mod opdelt svømmeundervisning i Aarhus fik ikke opbakning

Svækker det integrationen, at kvinder med muslimsk baggrund får lov til at modtage kønsopdelt svømmeundervisning bag forhæng? Eller vil et forbud mod kønsopdelt undervisning fratage kvinderne muligheden for at deltage i en fritidsbeskæftigelse og derved svække integrationen?

Det diskuterede politikerne i Aarhus Byråd onsdag under en timelang diskussion af et forslag fra Venstre om at forbyde kønsopdelt svømmeundervisning i Gellerupbadet.

»Jeg vil starte med at slå fast, at Socialdemokraterne vil gøre op med parallelsamfund. Det skal byrådet stå sammen om, men vi skal handle med omtanke. Vi har i over 100 år haft drenge- og pigespejdere og opdelte fodboldhold. Hvis kvinderne ikke må deltage i svømmeundervisning på grund af krav fra mænd, så er det et indlysende problem. Men at kvinderne deltager i foreningslivet giver dem mulighed for at gøre op med deres mænd og miljø, hvis det er undertrykkende. Vi foreslår at sende forslaget i Magistraten for at sikre, at vi ikke sætter gang i initiativer, som virker stik mod hensigten,« sagde socialdemokraternes politiske ordfører, Peder Udengaard.

Ud over et forbud mod kønsopdelt svømmeundervisning i Gellerupbadet, foreslog Venstre, at der foretages en undersøgelse af omfanget af opdelt undervisning i hele kommunen.

»I Aarhus har vi enorme udfordringer med at gøre op med parallelsamfund i vestbyen. Den opdelte undervisning er et misforstået hensyn og en glidebane. Det har intet at gøre med andre fritidsaktiviteter, hvor mænd og kvinder kan dyrke noget adskilt. Det, der er udfordringen er, at vi har en gruppe kvinder, der er undertrykt af deres mænd, som kun må svømme bag nedrullede gardiner. I Venstre er vi bekymrede for, hvad det næste bliver. Den opdelte svømning sikrer et Aarhus, der er opdelt mellem dem og os,« sagde Venstres politiske ordfører, Gert Bjerregaard.

Forslaget blev bakket op af V, K, LA, og DF. Mens resten af partierne var imod. Dermed tegner der sig et flertal mod forslaget, som blev sendt til behandling i Magistraten.

Knud N. Mathiesen (DF) mener, at der ligger en religiøs tænkning bag den opdelte svømmeundervisning.

»Det skal vi have nedbrudt. Ikke bare i den her sag, men på en masse områder angående parallelsamfund. Vi skal huske på, at hvis vi giver sådanne tilladelser, vil det fortsætte i al evighed og gå i arv gennem generationer. Det styrker parallelsamfundet. Vil man leve i Danmark, skal man gøre sig klart, at det skal være efter danske regler og normer. Folk må have den religion, der passer dem, men vi skal ikke omlægge vores samfund for at tilgodese religion. Det er kønsopdelt svømning med til,« sagde han.

I Venstres motivation for at forbyde kønsopdelt svømmeundervisning i Gellerupbadet stod, at »det er et kendt problem, at etniske kvinder mangler tilladelse fra deres samlever til at deltage i aktiviteter, hvor andre religioner også deltager, som eksempelvis svømning.«

Den påstand stillede flere partier spørgsmålstegn ved.

»I Finland går mænd og kvinder nøgne sammen i saunsa. Det tror jeg, nogle her i byen ville takke nej til. Opdelingen handler om blufærdighed. Nogle mener, at det handler om integration, at kvinder og mænd bader sammen. Det mener jeg ikke. Svømning kun for kvinder skaber trykke rammer, så alle kan deltage. Der er kvindesvømning i seks svømmehaller i Aarhus. Vi bør være stolte af, at kvindesvømning i Aarhus blomstrer. På Den Permanente har det altid været kvindeopdelt. Skal det også undersøges? Der er kvindearrangementer i Badeanstalten Spanien. Skal det stoppes? Hvis nogen er undertrykt, skal vi arbejde for at ændre det. Men hvis man følger forslaget, så vil dem, som er under kontrol, blive det endnu mere, fordi så kommer de slet ikke ud,« sagde rådmand for Kultur og Borgerservice, Rabih Azad-Ahmad (R) og blev bakket op af Maria Sloth (EL):

»Jeg har undret mig meget over denne indstilling. Det er mere reglen end undtagelsen med kønsopdeling. Hvorfor er det undertrykkende, når kvinder bader bag forhæng, men frigørende når danske kvinder bader bag mure og plankeværk på Den Permanente? Tilbage er at blive enige om at droppe vores dobbeltmoral og lade være med at gøre reglerne strammere for en gruppe end en anden. Lad dog pigerne dyrke deres interesser, også selvom de går med tørklæde.«

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) bakkede ikke op om Venstres forslag, men sendte en kommentar til onsdagens debattører på begge fløje.

»Min ambition er at fastholde de fine nuancer i det her emne, for at vi i iveren efter at fjerne undertrykkelse ikke går på kompromis med vores grundlæggende frihedsrettigeder. Man gør sig skyldig i at fjerne nuancerne, hvis man benytter argumenter, som ikke er i fokus. Fx at det handler om situationen på Den Permanente, og hvis man siger, at islam og udøverne er ens med de samme udfordringer. Målet er, at kvinder, der i dag lever med hård social pression, skal sættes fri, og børn og unge skal vokse op i samfund, hvor de kender rettigheder. Det gavner ikke at opstille falske modsætninger op i debatten,« sagde han.