Fortsæt til indhold
Aarhus

Kære Ulrich Fredberg. Nyheden om din fyring kom som et chok for mig

Hans Chr. Florian Sørensenregionslæge, Sygehuset i Tasiilaq, formand for Lægeforeningen i Grønland

Kære Ulrich Fredberg,

»De onde lo, og de gode græd«.

Nyheden om din fyring kommer som et chok for mig.

For mange år siden, på Aarhus Kommunehospitals afdeling M, var jeg turnuskandidat, og du var kursist i intern medicin på samme afdeling. Det vil sige, at du var et par kandidatår ældre og meget klogere end jeg. Stemningen på afdeling M var generelt ond. I dag ville man ikke have tolereret den tone, der var, overhovedet. De yngre læger, der dummede sig eller blot spurgte i mild uvidenhed, blev hængt ud og ydmyget med stor finesse af overlæger og aspirerende første reservelæger.

Den eneste, der behandlede mig anstændigt, var dig, Ulrich, som flere gange opsøgte mig, tilretteviste mig, rådede mig og roste mig for de få rigtige ting, jeg havde gjort. Jo, der var også Dorthe Dalsgaard, som også var kursist, hun var også en støtte. Men du var modig og tog engang ordet i mit forsvar ved en stor konference. Det var uset, at en kursist modsagde overlægerne i forsvar for en totalt grøn læge.

Senere har vore veje heldigvis krydsedes mange gange.

Jeg har besøgt dig flere gange på din afdeling på Silkeborg Sygehus og oplevet, hvor velfungerende din afdeling har været. Hvor innovativ og energisk du er, og hvorledes du kan få dine medarbejdere med dig. Jeg har overværet, hvorledes du kan levere konstruktiv kritik uden at gøre kolleger utilpasse, men få dem til at yde mere og med et smil på læberne, fordi du evner at se det gode, folk gør, og give den bedste grobund for netop det, den enkelte er bedst til.

Du har også udvist meget stor empati for kolleger i nød og givet dem plads til at komme sig i svære perioder.

Det er jo nok også derfor, at din afdeling har været en af landets mest eftertragtede og talrige gange er blevet anerkendt for netop det.

Alt sammen til glæde og gavn for patienterne.

Nu har en af de ”Skaldede Hævnere” så fået sin skalp.

Det er en skam, at du i den senere del af din karriere skal beklikkes på din faglighed, en teknikalitet, der under andre omstændigheder ville betragtes som en faglig divergens, men som i dagens politiserede sundhedsvæsen bliver pustet op til noget, der er helt ude af proportioner.

Jeg ved, at du er robust, men jeg forstår til fulde, at du har slukket telefonen og formentlig ærgrer dig uendelig meget over den uretfærdighed, der er begået.

Det er uværdigt for et samfund og et sundhedsvæsen, hvor der burde være ytringsfrihed, at du fyres, fordi du har dine meningers mod.