Skete skyderiet i Las Vegas? Derfor lever konspirationsteorierne et godt liv i USA

Skete det overhovedet?

Blev 58 mennesker dræbt og over 500 såret den 1. oktober i Las Vegas?

Stod Stephen Paddock på 32. etage på hotellet Mandalay Bay og skød ned på de 22.000 mennesker, som var forsamlet til en koncert?

Nej, er svaret på ovenstående spørgsmål ifølge nogle, mens andre nøjes med at sætte alvorlige spørgsmålstegn ved myndighedernes udlægning af begivenhederne.

»Proof Las Vegas shooting was a false flag attack,« »Las Vegas massacre: What they are not telling you« og »Las Vegas false flag, they knew in advance.«

Det er bare nogle af de titler, som cirkulerer på Youtube, hvor termen "false flag" i flæng bruges om massemordet. False flag betegner skjulte operationer, udført på en måde så man tror, at andre end bagmændene står bag dem. Udtrykket er bl.a. blevet brugt af konspirationsteoretikere i forbindelse med masseskyderier, som, man mener, regeringen har iscenesat for at få gennemført stramninger af våbenloven.

Det skete bl.a. i forbindelse med skoleskyderiet på Sandy Hook i 2012, som nogle afviste havde fundet sted, mens andre påstod, at regeringen stod bag. I den mere harmløse ende finder man konspirationsteorien om, at Elvis Presley fortsat lever, og at den første månelanding i 1969 i virkeligheden foregik i et tv-studie.

»Konspirationsteorier ligger i USA's dna. USA blev i 1760'erne og -70'erne bygget på en konspirationsteori om, at den engelske konge ønskede at gøre landet til et slavesamfund. Det er der ikke nogen beviser på, at han ville. Kongen ville sådan set bare gerne have flere skatter sendt hjem,« siger lektor og ph.d. på Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet Kasper Grotle Rasmussen.

Han er netop i færd med at forske i konspirationsteorier i en amerikansk kontekst. Kasper Grotle Rasmussen understreger, at det på daværende tidspunkt ikke var usædvanligt med konspirationsteorier andre steder i verden, men i USA bed denne verdensanskuelse sig fast.

Og mens man indtil 1914 frygtede, at religiøse eller politiske grupper ville overtage staten, blev det fra Første Verdenskrig stedet den fremvoksende stat, som var skurken. I 1960'erne skete der samtidig noget med offentlighedens syn på konspirationerne.

»Man begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt det var klogt at se verden som bygget op omkring konspirationer, og om at nogle plottede hele tiden,« fortæller Kasper Grotle Rasmussen.

Således blev teorierne i stigende grad opfattet som skadelige og afvigende.

»Så vi har en situation i dag, hvor vi ser konspirationsteorier som noget lidt skørt, mens der er flere og flere, som tror på dem, og så er det typisk staten, der bliver set som problemet, fordi den er mest magtfuld. Lidt populært sagt handler konspirationsteorier om en ubalance i forholdet mellem dem, der har magt, og dem der bliver regeret,« siger Kasper Grotle Rasmussen.

Ifølge lektoren er det i særligt grad højrefløjen, som formulerer konspirationsteorierne.

»Antistat-holdningen blevet dyrket i forskellig grad op igennem den amerikanske historie. De sidste 25 år har man været inde i en ny bølge, hvor tvivlen om, hvorvidt staten er en god idé har haft en genfremkomst. Og det er især noget, som er sket på højrefløjen. Det er blevet mere legitimt at sige: "Vi tror, at der er nogen, der gør noget, men vi behøver ikke at have mange beviser for det." Ingen har monopol på sandheden længere, og der trives konspirationsteorierne rigtig godt.«

At konspirationsteorierne bliver afvist som skøre, kan i visse tilfælde give dem endnu mere liv.

»Hvis teoretikerne føler sig ekstra forfulgt kan det få nogle til at sige, at de bliver forfulgt, fordi de er for tæt sandheden, og at de derfor er nødt til at få "sandheden" ud.«

Præsident Donald Trump har afvist at tale om våbenlovgivningen i forbindelse med skyderiet i Las Vegas, men han har i andre forbindelser ikke været sen til at udlægge oplysninger, som han er uenig i, som falske nyheder. Kasper Grotle Rasmussen understreger, at Trump ikke har skabt den seneste bølge af konspirationsteorier, men blot pustet til den.

»Når han siger, at der er ikke er nogen autoritet, der skal fortælle ham, hvad der er rigtigt og forkert, og at hans sandhed kan være lige så god som en andens, bliver der skabt en virkelighed, som giver grobund for disse konspirationsteorier.«