Annonce
USA

Afløseren til USA’s klimaskeptiske miljøchef er en metodisk tidligere kullobbyist

Andrew Wheeler har bl.a. beskyldt FN's klimapanel for at være mere politisk end forskningsbaseret.

Andrew Wheeler, der er udpeget fungerende chef for USA's magtfulde miljøbeskyttelsesagentur, EPA, er tidligere kullobbyist og stabschef for en af Washingtons største klimabenægtere. Foto: AP/EPA

SAN FRANCISCO

Miljøaktivister frydede sig, da Scott Pruitt, den skandaleplagede chef for USA’s magtfulde miljøbeskyttelsesagentur, EPA, torsdag endelig smed håndklædet i ringen.

Pruitt er en klimaskeptiker, som allerede inden, præsident Donald Trump prikkede ham på skulderen, havde brugt år på at sagsøge Obama-regeringen for at blokere dens klimastramninger.

Fra sin stilling som chefanklager i Oklahoma blev kan også kendt for at tilbagerulle regler om ren luft og vand.

Skandaler fælder Trumps omstridte frontfigur i krigen mod USA's klimaindsats

Det arbejde forsatte han i Washington. Han stod ved Trumps side, da præsidenten fra græsplænen foran Det Hvide Hus meddelte, at USA trækker sig ud af klimaaftalen fra Paris. Han stod i spidsen for at regeringens ambition om at reducere udledningskravene til USA’s bilindustri. Han overlod miljøafgørelser til USA’s delstater, hvilket gjorde ham populær blandt oliebosser.

E-mails afslører intern censur: Trump-ministerium har bandlyst ordet "klimaforandringer"

Men klimaforkæmpere glæder sig muligvis for tidligt. Trump har udpeget Pruitts næstkommanderende, Andrew Wheeler, en tidligere kullobbyist, som ny, fungerende chef.

USA's tidligere miljøchef Scott Pruitt og præsident Donald Trump foran Det Hvide Hus på et billede fra 2017, da Trump offentliggjorde sin beslutning om at trække USA ud af klimaaftalen fra Paris. Foto: Ritzau Scanpix/Kevin Lamarque

I modsætning til Pruitt, der kom til Washington som en outsider, har Wheeler mere end 20 års erfaring med at navigere i den amerikanske hovedstad.

Mens Pruitt var politisk ambitiøs, men tiltrak sig mediernes opmærksomhed af alle de forkerte grunde, arbejder Wheeler mere metodisk og foretrækker at hive i trådene fra skyggerne - væk fra scenelyset.

»Mange er bekymrede for, at Wheeler vil være mere effektiv til at gennemføre Trumps antimiljøagenda,« sagde Paul Bledsoe, en tidligere klimarådgiver i Clinton-regeringen.

Wheeler er muligvis også en større klimaskeptiker eller i hvert fald en lige så stor klimaskeptiker som Pruitt.

Trumps miljøchef: Jeg kan ikke fastslå menneskets klimarolle

Han var stabschef for Oklahoma-senatoren, James Inhofe, den konservative republikaner, som blev kendt som Washingtons største benægter af menneskeskabte klimaforandringer.

Inhofe jublede, da Wheeler sidste år fik jobbet i EPA og kaldte ham »en af de mest kompetente og kvalificerede personer til jobbet.«

Han er også tidligere lobbyist for kulselskabet Murray Energi, hvis chef, Robert Murray, er en Trump-støtte.

Han donerede to mio. kr. til Trumps indsættelsesceremoni, men aflevede til gengæld en liste til præsidenten over klimaregler, som han gerne så fjernet.

USA's miljøbeskyttelsesagentur, EPA, har typisk haft til opgave at øge miljøbeskyttelsesreglerne. Under præsident Trump har agenturet indtaget den modsatte rolle og har været i søgelyset for at fjerne ord som "klimaforandringer" fra sin hjemmeside. Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais

Wheeler har også selv åbent sat spørgsmålstegn ved, om klimaforandringer er menneskeskabte.

I 2010 kaldte han FN’s tværnationale klimapanel, der består af ledende forskere fra hele verden, mere politisk end forskningsbaseret.

Milliardær klimaaktivisten Tom Steyer sagde til E&E News, at Pruits afløser ikke kunne være værre: »En kullobbyist med forbindelser til den mest berømte klimabenægter i landet. Vi må sikre, at Andrew Wheeler bliver mødt med samme vrede og organiserede modstand, som førte til Pruitts afgang.«

Indtil videre ventes Wheeler dog kun at sidde på posten, indtil Trump har nomineret en permanent afløser til Pruitt.

Det ventes først at ske efter midtvejsvalgene i november, og det kan ikke udelukkes, at det bliver Wheeler, selvom han tidiigere har afvist, at han var interesseret i topjobbet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her