Annonce
USA

Skandaler fælder Trumps omstridte frontfigur i krigen mod USA's klimaindsats

Scott Pruitt var chef for USA's magtfulde miljøbeskyttelsesagentur.

Scott Pruitt var fra begyndelsen en kontroversiel person til jobbet som chef for USA's magtfulde miljøbeskyttelsesagentur, EPA. Som tidligere anklager i Oklahoma var Pruitt kendt for at arbejde tæt sammen med olieindustrien. Han var også fortaler for at trække USA ud af klimaaftalen fra Paris. Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais

SAN FRANCISCO

USA's præsident Donald Trump har mistet sin frontfigur i sin erklærede krig mod klima- og miljøregler.

Scott Pruitt gav torsdag Trump sin opsigelse efter i flere måneder at have været fanget i et konstant stormvejr om misbrug af offentlige midler og overtrædelser af etiske regler.

Overblik: De har forladt Donald Trumps administration

Pruitt, 50, har som leder af USA’s magtfulde miljøbeskyttelsesagentur, EPA, systematisk og effektivt håndteret Trumps agenda om at tilbagerulle love og regler, som Obama-regeringen vedtog for at øge klimaindsatsen og beskytten af miljøet. Han var således en af de store fortalere for at hive USA ud af klimaaftalen fra Paris og har stået i spidsen for at reducere udledningskravene til bilindustrien.

Det har fået Trump til at se igennem fingre med køen af skandaler.

Præsidenten meddelte i et tweet, at han har accepteret Pruitts opsigelse:

»Scott har gjort et fremragende stykke arbejde i agenturet, og det vil jeg altid være ham taknemmelig for,« skrev Trump uden at nævne skandalerne med et ord.

Pruitts exit er en sejr for miljøforkæmpere og forkæmpere for god regeringsførelse, som længe har krævet ham fyret. Mindst 170 demokrater og fire republikanere i Kongressen har også opfordret præsidenten til at skifte ham ud.

Blandt listen af skandaler fik Pruitt installeret en 275.000 kr. dyr, lydtæt telefonboks på sit kontor. Han brugte store summer på at flyve på første klasse og rejser hjem i weekenden, hvilket han begrundede med, at det var nødvendigt af hensyn til hans personlige sikkerhed. Han lejede en lejlighed i Washington til langt under pris fra en lobbyist på miljøområdet. Han fik medarbejdere i sit ministerium til at arbejde for at sikre sin hustru en restaurantfranchise, ligesom medarbejdere på et tidspunkt blev bedt om at købe en brugt maddress til ham fra et Trump-hotel.

Senest er han også blevet beskyldt for dobbelt kalenderføring, så hans møder med kontroversielle figurer ikke fremgik af hans officielle kalender. Dette er muligvis et brud på føderal lov.

Kongressen har indledt flere undersøgelser af Scott Pruitt. Ingen af disse er dog afsluttet, og det er uklart, hvad der har fået Pruitt til at smide håndklædet i ringen nu, og om dette var noget, som præsidenten havde presset på for.

Trump har udpeget miljøbeskyttelsesagenturets vicechef, Andrew Wheeler, en tidligere industrilobbyist på energiområdet, som ny fungerende chef.

Scott Pruitt trykker Trump i hånden ved et arrangement i haven foran Det Hvide Hus. Foto: AP/Pablo Martinez Monsivais

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Bolig
De har aldrig været i Japan: Men deres japanske have et sted i Nordjylland er et perfekt æstetisk chok
Parret fra Øland ved Brovst har altid været havemennesker, men en traditionel staudehaves vildskab var for kaotisk. I 2001 så de for første gang en japansk have, og inden længe var de i gang med at forvandle deres egen. 
Se flere
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her