Russisk ambassadør: »Vi har ingen planer om at invadere Sverige, så svenskerne kan sove roligt«

Der er penge i det. Mange penge.

På den svenske ø Gotland vurderer man således, at det vil give en indtjening på 50-60 mio. svenske kr. at lade gasselskabet Nord Stream AG, som bl.a. er ejet af det delvist statslige, russiske selskab Gazprom, leje havnen i byen Slite.

Også i Karlshamn ser man positivt på muligheden for at tjene ekstra penge til kommunen ved at lade russerne bruge havneområdet til det storstilede gasledningsprojekt Nord Stream 2.

En ledning, som skal strække sig fra Rusland og via Østersøen til Tyskland, men som er stødt på adskillige forhindringer alene i planlægningsfasen.

For mange er bekymrede. Særligt de baltiske og østeuropæiske lande.

Flere peger på, at en sådan ledning vil være at gå imod EU’s vision om at være mindre afhængig af russisk gas og desuden vil give Gazprom noget nær monopol på gasforsyningen. Derudover vil den nye rørføring gøre gasledningerne i Ukraine overflødige, og landet kan miste store indtægter som transitland.

I sidste ende er det EU-Kommissionen, som skal give tilladelse til projektet, men undervejs skal de lande, hvorigennem ledningen skal føres, give deres godkendelse. Det gælder Danmark, Sverige, Rusland, Finland og Tyskland.

Sverige er det første land, som har modtaget en ansøgning, men udenrigsminister Margot Wallström har allerede gjort klart, at man juridisk set ikke kan stille meget op for at stoppe ledningen, selv om regeringen er negativt indstillet. Man har dog endnu ikke taget stilling til den konkrete ansøgning.

Til gengæld har man altså øjnet indtjeningsmuligheder på Gotland og i Karlshamn. På Gotland skal man den 15. december stemme i regionsrådet om, hvorvidt Slite skal kunne bruges af Nord Stream. Et forslag, som der er politisk flertal for. Og i Karlshamn har man allerede har solgt et landområde til havnen, der har brug for ekstra plads til lagring af gasrør.

Det har gjort flere urolige, og oppositionen har krævet, at regeringen forhindrer brugen af de svenske havne. Også fra forsvaret har der lydt bekymring.

»Dybest set er det ikke min holdning, at et hvilket som helst land, uanset hvilket, skal have adgang til en infrastruktur, som er meget vigtig for forsvarsmagten,« sagde den svenske forsvarschef Micael Bydén diplomatisk til SVT i oktober.

Han henviste ved samme lejlighed til den russiske annektering af den ukrainske halvø Krim.

I september valgte det svenske forsvar at lade 150 soldater, som deltog i militærøvelser på øen, blive, indtil man i juli 2017 opretter en decideret kampgruppe på Gotland.

Da nævnte forsvarsminister Peter Hultqvist (S) ligeledes den russiske annektering af Krim og sagde:

»Vi markerer svensk suverænitet. Vi markerer svensk tilstedeværelse på Gotland.«

Tirsdag skal formanden for regionsrådet på Gotland, Björn Jansson, og kommunalbestyrelsesformanden i Karlshamn, Per-Ola Mattsson, mødes med udenrigsministeren og forsvarsministeren.

Her vil regeringen »fortælle om, hvordan processen ser ud nationalt med godkendelsesansøgningen, og hvordan spørgsmålet håndteres på EU-niveau. Vi vil også informere om sikkerhedspolitiske spørgsmål,« skriver Wallström i en kommentar til nyhedsbureauet TT.

Statsminister Stefan Löfven vil ikke forholde sig til den konkrete sag om havnene, men siger ifølge de svenske medier:

»Vi har givet udtryk for vores tvivl omkring projektet som helhed. Det er derfor, vi ønsker, at EU-Kommissionen gennemgår miljø- og sikkerhedsaspekterne. Derudover har vi naturligvis også givet udtryk for, at vi skal holde øje med svenske, sikkerhedspolitiske interesser.«

Fra russisk side forstår man ikke al virakken. Ruslands ambassadør i Sverige, Victor Tatarintsev, siger til SVT, at det er »latterligt« at tro, at landet skulle udgøre en trussel mod Sverige.

»Vi har overhovedet ingen planer om at invadere Sverige, så den svenske befolkning kan sove roligt.«