Sverige opruster mod Baltikum: »Vi markerer svensk suverænitet«

Hver sommer sejler tusindvis af svenskere og andre turister til øen Gotland for at nyde den særegne natur og hovedbyen Visby, som siden 1995 har været på Unescos liste over verdenskulturarv.

Men fremover vil øen, som befinder sig i Østersøen midt i mellem Sverige og Baltikum, også være hjemsted for en omfattende militær tilstedeværelse.

Ifølge SVT har de 150 soldater, som for tiden foretager militærøvelser på øen, fået besked om at blive. De vil over tiden blive afløst af andre enheder, indtil man i juli 2017 opretter en decideret kampgruppe på Gotland.

Det er ikke første gang, at Sverige har placeret dele af hæren på øen, og under Den Kolde Krig var tusindvis af soldater udstationeret på Gotland, som mistede den faste militære tilstedeværelse i 2005. I 2014 valgte man dog at sende militærfly hertil set i lyset af Ruslands annektering af Krim.

Den seneste oprustning skyldes ifølge den øverstebefalende i det svenske forsvar Micael Bydén ikke, at der er nogen konkret angrebstrussel mod Sverige, men:

»Det handler jo om at se realistisk på den situation, som hersker i omverdenen.«

Forsvarsminister Peter Hultqvist (S) nævner annekteringen af Krim og »et øget tryk mod de baltiske stater« som nogle af de faktorer, der har fået myndighederne til at opruste.

»Vi markerer svensk suverænitet. Vi markerer svensk tilstedeværelse på Gotland,« siger han til SVT.

I sidste uge blev en regeringsbestilt undersøgelse om Sveriges forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde offentliggjort. Her konstateres det, at den svenske forsvarskapacitet har adskillige mangler, og at landet er afhængigt af støtte udefra, hvis det skal kunne »hævde sin suverænitet.«

Undersøgelsen ønsker ikke at forholde sig til, hvorvidt Sverige bør ansøge om Nato-medlemskab, da en stillingstagen vil være politisk. Men det bemærkes, at et eventuelt medlemskab formentlig ville betyde, at der ikke længere ville være usikkerhed omkring en fælles reaktion i tilfælde af en krise i Østersøen, »og at Vestens samlede konfliktafskrækkende kapacitet sandsynligvis ville blive forøget.«

Til gengæld, lyder det, ville et Nato-medlemskab indskrænke Sveriges politiske og diplomatiske råderum, ikke mindst fordi Rusland på det kraftigste modsætter sig det.

Tidligere på året sagde den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i et interview med Dagens Nyheter om et eventuelt svensk Nato-medlemskab:

»Vi har altid advaret mod den kontinuerlige udvidelse af Nato mod øst. Det er ethvert lands ret at bestemme under hvilke former, sikkerheden skal varetages, men man må forstå, at hvis militær infrastruktur nærmer sig Ruslands grænser, så vil vi naturligvis tage de nødvendige militærtekniske forholdsregler. Det er ikke noget personligt, bare ren business.«

Partiet De Liberale har krævet, at regeringen og oppositionsgruppen Alliancen udarbejder en køreplan for fuldt svensk Nato-medlemskab inden 2020. Men i et debatindlæg i Dagens Nyheter fastslog udenrigsminister Margot Wallström og forsvarsministeren, at det ikke kommer til at ske.

Noget tyder dog på, at man i den svenske befolkning mærker et øget behov for at kunne forsvare sig. Således viser en meningsmåling, at 68 pct. af svenskerne ønsker at genindføre værnepligten, som blev afskaffet i 2010.