Gidseltagning kan ændre Japans udenrigspolitik

Islamisk Stat fik endnu engang verdens opmærksomhed, da organisationen tirsdag i denne uge offentliggjorde en video med to japanske gidsler; en journalist og en militæroperatør i et privat sikkerhedsfirma.

I videoen blev der blev krævet en løsesum på ca. 1,3 mia. kr. for at frigive de to tilfangetagne japanere. En betaling, der skulle finde sted inden for 72 timer, hvis gidslerne skulle slippes fri med livet i behold. Den japanske regering har dog ikke ønsket at adlyde, og fredag løb tiden ud for den japanske regering, de to japanske gidsler og gidslernes pårørende.

Mens spekulationerne siden har levet sit liv, har det været småt med officielle meldinger om sagens udvikling.

Asger Røjle Christensen er journalist, forfatter og foredragsholder. Han er bosat i Tokyo og har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i 35 år. Han fortæller, at der lørdag har været tid til refleksion og spekulationer i den japanske befolkning.

”I dag har vi alle sammen haft brug for at hvile os og tænke os om. Alle venter på, hvornår der sker nyt i sagen. På nuværende tidspunkt ved vi ikke ret meget, men det er et spørgsmål om tid, før der kommer officielle meldinger,” siger Asger Røjle Christensen.

Japans premierminister, Shinzo Abe, udtalte kort efter videoens offentliggørelse, at ”det er en utilgivelig handling.” Han understregede, at Japan ikke vil give efter for terrorisme og lovede samtidig, at den japanske stat vil gøre alt for at få de to japanere sikkert hjem.

Størstedelen af det japanske samfund er ifølge Asger Røjle Christensen enige med regeringens beslutning om ikke at give efter for kravene fra gidseltagerne. Derudover er der dele af befolkningen, som argumenter for, at gidslerne selv er skyld i tilfangetagelsen grundet deres dårlig dømmekraft ved at rejse ind i landet.

”Japanerne har i tidligere lignende situationer været en smule bebrejdende over for de personer, der bringer landet i sådan en situation. Der er ikke nogen tvivl om, at Haruna Yukawa, som i første omgang rejste ind i Syrien og blev fanget næsten med det samme, er en stakkels søgende sjæl. Han mistede sin kone og har været hårdt ramt siden. Inden han rejste ind fik han efter sigende nogle råd fra journalisten Kenji Goto, som åbenbart har følt et ansvar for hans tilfangetagen,” siger Asger Røjle Christensen.

Gidselsituationen kan efter sigende få konsekvenser for japansk udenrigspolitik. Japan har siden Anden Verdenskrig haft en forfatning, der klart siger, at Japan ikke må bruge militære midler i andet end selvforsvar. Det står måske til at bliver ændret.

Asger Røjle Christensen forklarer således, at den japanske regering har bedt sine jurister om at lave et briefing-dokument om, hvorvidt det med den seneste tids nyfortolkninger af landets pacifistiske forfatning ville være muligt for japanske styrker at gennemføre en væbnet aktion langt fra japanske kyster til befrielse af de japanske gidsler, der trues med henrettelse af Islamisk Stat. Det er det ikke, skriver juristerne.

Og det ville heller ikke være lovligt, hvis Japan gav nogen form for bistand til amerikanske soldater, hvis de gennemførte en sådan aktion for at befri tilfangetagne japanere.

”Man kan nemt forestille sig, at Abe-regeringen vil pege på det og sige: Se, dette kan vi ikke engang foretage os. Vi må have lempet restriktionerne på Japans militær endnu mere,” siger han.

Trods den udløbne frist er den japanske regering ikke holdt op med at forsøge, og gidslernes pårørende er ikke holdt op med at håbe.

"Vi gør vores yderste for at koordinere med de relevante grupper i området, også lokale stammeoverhoveder," udtalte regeringstalsmand Yoshihida Suga fredag, da tidsfristen randt ud.