Mistænkt har tidligere været i søgelyset hos Säpo
Sikkerhedspolitiet Säpo har tidligere fået oplysninger om den mistænkte for Stockholms-terroren. Efterforskningen handler nu bl.a. om en mulig bombe, der blev fundet i lastbilen.
LONDON — Hvis svensk politis teori holder stik, er Europa endnu engang blevet ramt af et terrorangreb begået af en mand, som myndighederne tidligere har fået informationer om.
En 39-årig mand med rødder i det hovedsageligt muslimske land Usbekistan blev fredag aften arresteret nord for Stockholm, efter at politiet udsendte billeder fra overvågningskameraer af en mandsperson i denimjakke og hættetrøje. Lørdag oplyste sikkerhedspolitiet Säpo, at man tidligere havde haft den 39-årige i søgelyset.
Intet tyder på, at vi har den forkerte person.Dan Eliasson, svensk rigspolitichef
»Den anholdte har tidligere forekommet i vores efterretningsstrøm,« sagde Säpo-chef Anders Thornberg på et pressemøde lørdag eftermiddag, hvor politiet også fortalte, at det foregående døgns undersøgelser bestyrkede mistanken om den 39-årige.
»Intet tyder på, at vi har den forkerte person,« sagde rigspolitichef Dan Eliasson.
I hvilken forbindelse Säpo har fået informationer om manden, var det ikke muligt at få oplyst, men han indgik i 2015 i udkanten af en efterforskning af terrorfinansiering. Sagen handlede om, at en gruppe usbekiske mænd bosiddende i Sverige begik svindel ved at sende falske (rengørings)fakturaer ud, i håbet om at de blev betalt. Det fortæller avisen Expressen.
Terrorfinansiering
Sikkerhedspolitiet Säpo var involveret i sagen, fordi man mistænkte, at pengene fra svindelnummeret blev sendt til Islamisk Stat og dermed var terrorfinansiering. Terrorkoblingen kunne dog ikke bevises tilstrækkeligt, og derfor endte det med at blive en almindelig sag om økonomisk kriminalitet. Fem blev tiltalt, tre dømt.
En mand, som var en form for kontaktperson i gruppen af usbekere, var frem til september 2016 registreret som bosiddende på samme adresse som den 39-årige.
Hvorvidt Säpo har haft yderligere grund til at holde øje med den 39-årige, vides ikke, men på gerningstidspunktet var han så vidt vides ikke længere i søgelyset. Avisen Aftonbladet har fortalt, at usbekeren på Facebook delte propagandavideoer fra Islamisk Stat og ligeledes trykkede ”like” til et billede af blodige ofre fra tvillingebomberne under Boston Maraton i april 2013.
Har politiet ret i sin stærke formodning om, at den 39-årige sad bag rattet, da sagesløse svenskere blev kørt ned på Drottninggatan midt i Stockholm, er det langtfra første gang, at der begås terror af en person, som myndighederne tidligere har været opmærksomme på i forbindelse med islamisk ekstremisme. Det var eksempelvis tilfældet med både Khalid Masood, der for to uger siden begik Westminster-angrebet i London, og Anis Amri, som før jul angreb et marked i Tyskland. Omar Abdel Hamid El-Hussein, der i februar 2015 dræbte to personer i København, var på forhånd blevet indberettet til PET af Kriminalforsorgen.
Siden terrorangrebet mod World Trade Center i New York i 2001 har vestlige efterretningstjenester fået tilført flere midler, men de har dog ikke mandskab til at overvåge hver person, som måske i fremtiden kunne begå terror. De må afveje og prioritere, hvem de skal holde øje med. I Storbritannien har efterretningstjenesten MI5 således ifølge avisen The Guardian en liste med 3.000 personer, som man vurderer i risikozonen for potentielt at kunne deltage i et terrorangreb på britisk jord. Men Khalid Masood var på gerningstidspunktet ikke på listen, fortæller avisen.
Da efterretningstjenester i Sverige, Danmark, Storbritannien og andre lande holder kortene tæt til kroppen, kan det være svært at afgøre for udenforstående, om de har prioriteret rigtigt i udvælgelsen af, hvem de overvåger.
Blodspor i Stockholm
I fredags i Stockholm flygtede den 39-årige usbeker efter angrebet ned i en tunnelbanestation nær Sergels Torg, men nåede ifølge en kortlægning fra Aftonbladet ikke toget. Han anvendte så en anden udgang fra stationen – længere væk fra gerningsstedet – og oppe ved jordens overflade igen løb han ind på en anden togstation, hvor han lige nåede eksprestoget mod Arlanda Lufthavn.
Usbekeren fløj dog ikke ud af Sverige, men tog i stedet bus 583 mod byen Märsta. Her opførte han sig tilsyneladende mistænkeligt og blev set af et vidne på benzintanken Circle K. Der blev slået alarm til politiet, som i forvejen via blodspor kendte en del af den 39-åriges flugtrute.
Det stod ved redaktionens slutning ikke helt klart, hvorfor han blødte. Det kunne være skader fra lastbilens kollision med varehuset Åhlens på Drottninggatan. Medierne har også spekuleret i en alternativ forklaring: at han har beskadiget sig selv på en hjemmelavet bombe.
Politiet har ikke bekræftet, at der var en bombe i lastbilen, men refererede på pressemødet lørdag til en »anordning«. Man afventede ifølge rigspolitichef Dan Eliasson de tekniske undersøgelser.
»Om det er en klassisk bombe, en brandanordning eller noget andet, kan man ikke sige lige nu. Men det er en anordning, som ikke skal findes i førerrummet på en lastbil,« sagde Eliasson.
Politiets efterforskning fortsætter i de kommende dage, og man vil ikke udelukke, at der kan være medgerningsmænd.