»I dag er jeg faktisk stolt over at være stockholmer«

STOCKHOLM — Natalia Tell står og kigger bekymret ned på hjørnet af varehuset Åhléns på Drottninggatan i det centrale Stockholm. Der er spærret overalt, og politifolk med maskinpistoler og masker for ansigtet går rundt og kontrollerer stedet.

Hun har netop gjort, som hundredvis af andre stockholmere gjorde igennem hele lørdagen. Hun har lagt en stor buket blomster foran afspærringen.

»Det er frygteligt,« siger hun og overvejer nøje sine ord.

»Men i dag er jeg faktisk stolt over at være stockholmer. Det er, som om vi har fundet sammen nu. Folk på de sociale medier inviterer folk indenfor, hvis de ikke har et sted at bo eller bare trænger til at snakke. Sådan plejer det ikke at være. Der plejer vi at gemme os for hinanden,« siger hun.

Dermed siger hun det, de fleste, som vi møder, forklarer os i Stockholm. Det er kun dagen efter, at en lastbil pløjede ind i parfumeafdelingen i Åhléns på den populære indkøbsgade i det centrale Stockholm og dræbte fire og sårede 15. Hun siger, at det er kærligheden mellem de forskellige befolkningsgrupper i Sverige, der nu skal sejre. Også selv hvis det skulle vise sig, at gerningsmanden bag angrebet midt i den svenske hovedstad faktisk er islamistisk terrorist. Ligesom i Nice og Berlin.

Andre siger, at de frygter, at spændingerne efter fredagens angreb vil sende Sverige ud i en ny krise, hvor mistroen mellem befolkningsgrupperne vil stige, fordi politikerne ikke har formået at håndtere de seneste års store indvandring til Sverige på en ordentlig måde.

Men sådan ser Natalie Tell altså ikke på det. Hun er 26 år og jurist og håber, at Sverige nu vil samles, og at politikerne på tværs af partierne – også det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne – vil begrave stridsøksen og kigge fremad.

»Der er så meget had. Men vi skal omfavne den med kærlighed,« forklarer hun med et fast blik i øjnene og fortsætter:

»Også selv om man kan frygte, at nogle folk vil udnytte det til deres egen fordel,« siger hun.

Låst inde

Selv befandt Natalie Tell sig på sit arbejde kun 100 meter fra gerningsstedet, da det fredag eftermiddag pludselig bragede løs. Hun opdagede det, da hun hørte sirenerne fra politibilerne. Så blev hun låst inde på sit kontor og fik at vide, at hun ikke måtte gå ud.

JP i Stockholm: Byen er stadig i alarmberedskab

Lørdag var den lyseblå lastbil fjernet fra gerningsstedet. Teknikere har fundet en mistænkelig anordning i den. Og det får utrygheden til at lure i den store millionby. En person er foreløbig anholdt i sagen. Han skulle ifølge de svenske medier være usbeker. Men ifølge Anna Söder på 35 år spiller det ingen rolle. Hun er også kommet til Drottninggatan for at lægge blomster og står med sin tvillingebarnevogn foran afspærringerne.

Bag hende kan man se det krøllede stål fra Åhléns facade. Hendes to små børn i barnevognen kigger skiftevis på det og på de mange mennesker, der efterhånden er ved at være forsamlet foran afspærringerne.

»Det er jo sådan set ligegyldigt, om det er en usbeker eller ej. Svenskere kan også være onde. Og det er det, der er pointen i dag. Vi skal ikke lægge skylden på enkelte befolkningsgrupper,« siger hun.

Anna Söder er frisør og befandt sig i Nice i sommeren 2016, da en lastbil også der kværnede gennem en menneskemængde på den franske Bastilledag. Hun var der, en uge før det skete.

»Det er det, der er så mærkeligt. Man kan gå og føle sig tryg, og så pludselig sker det,« siger hun og forklarer, at hun første gang hørte om angrebet, da hun hentede sit ældste barn i skolen.

»Pludselig var der helt stille. Det var, som om folk allerede der gik i chok,« siger hun.

Nu har hun prøvet at forklare sin dreng, hvad terrorisme er. Han er kun seks et halvt år, og hvordan gør man det, spørger hun og kigger ud i luften.

Fyldt med mennesker

Ovre ved Sergels Torg er der også fyldt med mennesker.

For også herfra kan man se gerningsstedet bag de høje interimistiske gitre, der efterhånden er stoppet til med blomster fra de mange stockholmere. Marina Taloyan, der er assisterende professor og har studeret på det prominente Karolinska Institutet, står og græder. Hun ser træt ud. Lidt ligesom et menneske, der har været oppe hele natten.

»Vi er et land, der ikke fører krig mod andre. Sverige har ikke fortjent dette. Vi har åbnet vores hjerter over for andre kulturer og lande,« siger hun og fortsætter.

»Det handler om at udvise kærlighed nu. Så jeg håber virkelig ikke, at nogen udnytter det her til at smide benzin på bålet,« siger hun og sætter dermed indirekte fingeren på et ømt punkt.

For selv om de fleste stockholmere, vi møder, ligesom Marina Taloyan nok mener, at angrebet ikke bør føre til mere had i det svenske samfund, er der også dem, der omvendt mener, at det uundgåeligt vil ske.

Og at Sverige selv er ude om det.

Kender landet

En af dem er den 32-årige Ahmad Amed, der betegner sig selv som immigrant. Hans familie kommer oprindeligt fra Irak, og i dag ejer han et bygningsfirma og et it-firma. Han har boet 22 år i Sverige. Og Ahmad Amed kender derfor landet ud og ind, siger han.

»Vi kommer til at tale om den massive indvandring. For den er et problem. Vi aner ikke, hvem vi lukker ind, og i længden skaber det bare en masse spændinger, hvilket i sidste ende går ud over sådanne nogle som mig,« forklarer han.

Han står på fortovet med korslagte arme foran gerningsstedet på den anden side af Sergels Torg iklædt en sort hættetrøje med en kasket på sit hoved. Ved siden af står hans ven. Ahmad Amed siger, at han allerede fredag mærkede spændingerne i byen, da han gik gennem det centrale Stockholm sammen med en anden ven, der har langt skæg.

»Folk kiggede bange efter os. Og lad os være ærlige. Hvis jeg havde været svensker og sagt det her, ville jeg være blevet kaldt racist. Nu er jeg bare immigrant, og så er det o.k.,« siger han og smiler, inden han sammen med sin ven forsvinder i menneskemængden ved Sergels Torg igen.

Faktisk er han ikke den eneste, der er bekymret efter angrebet. Tidligt på formiddagen møder vi familien Larsson fra Halmstad. Familien ynder at rejse til hovedstaden for at shoppe. Denne gang skal de også til koncert med det svenske popidol Danny Saucedo. Carina Larsson, der er 53 år, skyder gerne med skarpt på politikerne.

»Nu må de forstå, at vi lige skal puste ud et stykke tid og få styr på det, der foregår her i landet. Vi har nået et mætningspunkt, når det gælder indvandring. Og jeg håber sandelig ikke, at angrebet her får det hele til at gå op i en spids,« forklarer hun.

Hendes datter hedder Mathilde Larsson og er 29 år. Hun er enig og forklarer samtidig, hvordan familien blev låst inde på sit hotel, da lastbilen pludselig bragede ind gennem byen fredag eftermiddag.

»Vi anede ikke, hvad der skete,« siger hun.

Men det mest forfærdelige er, at også familien Larsson kunne være blevet ramt. Var de kommet blot en time før som planlagt, havde de stået på Drottninggatan.

»Det er så forfærdeligt,« siger Carina Larsson.