Coronavaccine kan være klar til september – »Hvis alt altså går perfekt«

Forskerholdet, der betragtes som et af verdens førende, påbegynder indenfor de næste to uger forsøg på mennesker.

Artiklens øverste billede
Professor i vaccinologi på Oxford Universitetet i England, Sarah Gilbert, har de sidste mange måneder med sit forskerhold arbejdet på at l inde en vaccine mod coronavirussen. Arkivfoto: Dado Ruvic/Reuters

Verden behøver måske ikke vente længere end til september på, at en vaccine mod coronavirus er klar.

Det fastslår Sarah Gilbert, der er professor i vaccinologi ved Oxford Universitetet i England overfor det britiske medie The Times.

Hun står i spidsen for et forskerhold, der betragtes som et af verdens førende i kampen for at finde en vaccine. Hun udtaler til mediet, at hun er »80 procent sikker på«, at vaccinen vil virke, og oplyser, at holdet af forskere i løbet af de kommende to uger vil begynde at teste deres vaccine på mennesker.

»Det her er ikke bare en fornemmelse, og for hver uge der går, har vi mere data at se på,« udtaler hun til The Times.

Adspurgt direkte, hvorvidt en vaccine kan være klar allerede til september, svarer Sarah Gilbert, at det er den tidshorisont, man arbejder ud fra.

»Hvis alt altså går perfekt,« fastslår hun og indskyder, at der er ingen garanti for, at projektet vil lykkes.

Forsøget på mennesker afhænger nemlig af, at der de steder, hvor vaccinen testes, er en relativ stor smittespredning i befolkningen, samt at spredningen sker med en vis hastighed, for at man på den måde hurtigt kan indhente en betydelig mængde data fra patienter til analyse. Og dermed finde ud af, om vaccinen virker.

Det arbejder besværliggør mange landes omfattende nedlukninger, som har til formål netop at sænke smittens fart.

Sarah Gilbert har i mange år forsket i vacciner mod virus, der stammer fra coronafamilien, som den aktuelle virus med det medicinske navn Sars-cov-2 er udsprunget af. Hun og forskerne på det såkaldte Jenner Institut på Oxford Universitetet har indtil nu testet vaccinen på mus. Men nu bevæger man sig altså ind i næste fase af forsøget, der bl.a. er økonomisk støttet af den britiske regering.

I Danmark kritiserede en række forskere og læger tidligere på ugen regeringen for ikke at have afsat penge nok til, at der også i Danmark forskes i at finde en vaccine.

For mens regeringen næsten ugentligt har præsenteret økonomiske hjælpepakker i milliardklassen til erhvervsliv og lønmodtagere, er der hidtil blot afsat 150 millioner kroner til forskning i coronavirus.

»Vi har i Danmark nogle førende faglige miljøer og en meget unik tradition for at udvikle vacciner. Men arbejdet med at få udviklet en coronavaccine har der ikke været meget fokus på indtil videre,« sagde Peter Lawætz Andersen, forskningschef ved Center for Vaccineforskning på Statens Serum Institut til Jyllands-Posten.

Den bøn hørte de danske politikere. Således tilkendegiver Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Radikale nu, at man bør afsætte penge til vaccineforskning.

Mens DF og Enhedslisten er parat til at afsætte en halv milliard kr. til formålet ved at tage midler fra de økonomiske hjælpepakker, afviser De Radikale, at pengene skal findes netop der.

»Erhvervslivet bliver jo ikke mindre presset af, at vi også mangler forskning i en vaccine,« udtalte partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgren.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen fastslår dog overfor Ritzau, at udviklingen af en coronavaccine ikke er alene Danmarks bord.

»Jeg tror på, at et internationalt samarbejde er vejen frem for at finde en vaccine. Blandt andet fordi en vaccine er en stor økonomisk og koordineringsmæssig vanskelig opgave,« siger ministeren.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.