Fortsæt til indhold
Indland

Bestyrelsens rolle vækker undren

Flere eksperter undrer sig over at en topdirektør og en bestyrelsesformand i JP/Politikens Hus har truffet redaktionelle beslutninger i Rose-sagen.

Af Jacob Mollerup

»Det er ikke alene imod almindelige principper for god corporate governance. Det er også i direkte modstrid med hele grundlaget for JP/Politikens Hus, hvor det er helt afgørende, at beslutninger om det redaktionelle indhold i de enkelte udgivelser er helt adskilt fra koncernledelsen,« siger medieekspert Lasse Jensen efter at af have læst ”De Besatte”.

I bogen beskriver Flemming Rose en række tilfælde, hvor klart redaktionelle beslutninger er blevet taget af Jørgen Ejbøl og Lars Munch – der undervejs i forløbet beklædte poster som bestyrelsesformand og adm. direktør. Munch afløste i 2014 Ejbøl som formand for bestyrelsen for JP/Politiken Koncernen.

I en kommentar har Lars Munch erkendt det usædvanlige i forløbet og henvist til de helt særlige omstændigheder.

»Det er klart, man som Munch kan henvise til en force majeure situation, men principielt er det dybt betænkeligt, at man overtræder det, der skulle være en grundlov i huset,” siger Lasse Jensen.

Anker Brink Lund, professor i medieledelse ved Copenhagen Business School, hæfter sig i et skriftligt svar også i det usædvanlige i forløbet:

»Jeg kan ikke forskningsbaseret udtale mig om den konkrete sag, men principielt sagt er det bestyrelsens og koncernledelsens opgave at sikre virksomhedens langsigtede overlevelse. Det er til gengæld chefredaktørens og journalisternes opgave at udfordre magten – herunder også deres egne topledere. På den baggrund kan der let opstå værdikonflikter, som må håndteres gennem forhandling på redaktionerne. Men i danske nyhedsmedier sker det yderst sjældent, at bestyrelsesmedlemmer intervenerer direkte i journalistikken.«

Medieforsker og professor Mark Blach-Ørsten, RUC, siger til journalisten.dk, at forløbet, som det er beskrevet bogen, er »… et af de klareste brud på armslængdeprincippet, jeg har set i mediebranchen.«

»Vi antager, at dagbladene styres efter journalistiske principper. I forskningen siger man, at medierne efter partipressens tid udvælger nyhederne efter væsentlighedskriterier. De kriterier kan være forskellige fra Berlingske til Ekstra Bladet, men idealet forudsætter, at redaktionen foretager udvælgelsen. De fleste medier har bestyrelser, men det er ikke bestyrelsens rolle at forholde sig til indhold og retning i det journalistiske produkt,« siger Mark Blach-Ørsten.