Kommentar: Ytringsfrihed

I en ny bog mener Flemming Rose, at han i sin tid på Jyllands-Posten var offer for en krænkelse af sin ytringsfrihed. Gå tilbage og læs Jyllands-Posten i årene efter Muhammed tegningerne. Ingen kan i alvor mene, at der blev lagt låg på ytringsfriheden.

Vi bakkede Flemming Rose op i enhver henseende trods omfattende sikkerhedsforanstaltninger i vore virksomheder og ikke mindst på trods af personlige omkostninger for enkeltpersoner og ængstelse hos mange medarbejdere og deres familier.

Efter nogle år var Jyllands-Postens standpunkt vist klart. I stigende omfang blev vi sagen i stedet for at skrive om den. Et journalistisk medie skal være uhildet. Alt andet er uholdbart.

Det var uholdbart fra et publicistisk perspektiv og uansvarligt ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv i forhold til vores flere end 2.000 loyale medarbejdere.

Er det sædvanligt, at en direktør eller bestyrelsesformand blander sig i den redaktionelle linje?

Nej, det er hverken sædvanligt eller ønskværdigt. Men den såkaldte Muhammedkrise og dens følger var bestemt ej heller sædvanlige. Det er en vurderingssag, hvorvidt en bestemt linje skal forlænges i det uendelige, eller om der skal gøres plads til andre perspektiver. Men når denne vurdering involverer grundlæggende publicistiske forhold, er det til gengæld ønskværdigt, at også direktør og bestyrelsesformand tilkendegiver deres holdning.

Jyllands-Posten er ikke et kamporgan, men en interesseret, fordomsfri, liberal avis. Sådan er den bedst, og det fremgår i øvrigt af Jyllands-Postens Fonds formålsparagraf.