Store forskelle på hjælpen til udsatte og handicappede børn og voksne
Socialt: På over 100 forskellige pejlepunkter måles kommunernes indsats over for de svageste. En hjælp til både kommuner og ikke mindst borgere, siger socialpædagogerne og Danmarks Handicaporganisationer.
»Kom ind i kampen og start en konkurrence om at blive den bedste kommune til at hjælpe de svageste borgere.«
Sådan lyder velkomsten – og opfordringen – fra Thorkild Olsen, formand for Danmarks Handicaporganisationer, til den første store kortlægning af den kommunale indsats på det specialiserede socialområde.
»Jeg ser da meget gerne en konkurrence om at blive den mest handicapvenlige kommune, ligesom der er en kappestrid om at være den mest erhvervsvenlige. Det er sket på baggrund af en lignende oplistning af kommunerne, og jeg tror, der er en stor nytteværdi i det,« siger formanden med adresse til det nye danmarkskort over den specialiserede sociale indsats.
Det er Socialpædagogernes Landsforbund (SL), der står bag kortet, hvor placeringen – og farvelægningen – er resultatet af en måling på ikke mindre end 103 forskellige punkter.
»Vi har bedt kommunerne selv udpege de punkter, de gerne vil måles på, og så har vi indhentet svar fra både politikere, medarbejdere og brugerne af den sociale indsats, ligesom vi har kombineret med tilgængelig statistik. Der er tale om en ret valid kortlægning,« siger socialpædagogernes formand, Benny Andersen.
Vælger at flytte
Kortet er kommet til verden, fordi der netop på det specialiserede socialområde faktisk er ganske store forskelle i de tilbud, kommunerne tilbyder udsatte eller handicappede børn, unge og voksne.
»Jeg ved, at der blandt handicappede er en ivrig diskussion af forskellene mellem kommunerne, og der er da også ind imellem nogen, som vælger at flytte over kommunegrænsen for at få bedre hjælp,« siger Thorkild Olsen, som dog ikke forventer, at det nye, sociale danmarkskort vil medføre masseflytninger til de bedste kommuner.
»Til gengæld ser jeg store muligheder i, at kommuner kan lære af hinanden og dermed samlet set hæve niveauet. Kortet er da også et godt redskab til lokale handicapråd, som med det i hånden kan gå til deres kommune og starte en dialog,« siger han.
Skal SL uddrage en lære af danmarkskortet, som kan bruges som eksempel til efterfølgelse, peger formand Benny Andersen på to afgørende ting for en god placering.
Inddrager alle
»Det handler faktisk ikke om penge, men i høj grad om politisk fokus og prioritering, og så at inddrage alle parter i de løsninger, der udvikles. Det giver gode, faglige indspark og samtidig et fælles ejerskab til de tilbud, der kommer ud af det,« siger han.
I Rødovre Kommune, som ligger i toppen som en af de mest socialt veludrustede kommuner, genkender Britt Jensen (S), formand for social- og sundhedsudvalget, den karakteristik:
Jeg ser da meget gerne en konkurrence om at blive den mest handicapvenlige kommune, ligesom der er en kappestrid om at være den mest erhvervsvenlige.Thorkild Olesen, formand for Danmarks Handicaporganisationer
»Vi har både nogle ambitiøse politikker på disse områder, og vi involverer Gud og hvermand – brugere, pårørende, medarbejdere osv. Vi sætter en ære i, at det ikke bare bliver et stykke papir, der ligger på rådhuset,« siger hun, der samtidig fremhæver en »fantastisk engageret medarbejderstab«.
»Vi har skabt en treenighed af både politiske ambitioner og visioner, engagerede medarbejdere og så i den grad inddragelse af vores borgere. Og vi tør godt prøve ting af – nogle gange laver vi forsøg, og så finder vi ud af, at det måske var lidt skævt, og så justerer vi det,« fortæller Britt Jensen.
Som et konkret resultat af Rødovres model fremhæver hun kommunens nye børnehus, som er oprettet som alternativ til at anbringe børn og unge uden for hjemmet. I øjeblikket bruger ca. 10 børn huset efter skoletid, hvor de kan komme og have kontakt med voksne, som arbejder med både børnene og deres forældre for at skabe en bedre barndom og ungdom.
I den modsatte og dårlige ende af skalaen – og på danmarkskortet – ligger Lejre Kommune, og selv om borgmester Mette Touborg (SF) ikke tøver med at erklære sig »meget ærgerlig over placeringen«, kommer den ikke så meget bag på hende.
Lejre i bunden
»Vi er helt klar over, at vi har en række problemer, og vi er i fuld gang med at rette op på dem. Det handler både om dårligt arbejdsmiljø og problemer internt i organisationen, og desuden har der på området været et økonomisk merforbrug. Så alt i alt er der absolut rum for forbedring,« siger hun.
Helt konkret har Lejre Kommune styrket ledelsen med nyansættelser, og eksterne konsulenter arbejder i øjeblikket med at rette op på det skrantende arbejdsmiljø. Sygefraværet har også været et problem, og her er der indkaldt forstærkning for at få sagspuklerne ned, oplyser borgmesteren, der ikke er i tvivl om, at Lejre i fremtidige målinger vil rejse sig.
»Om et år har vi stabiliseret situationen, men der skal nok – helt ærligt – gå to år, før vi kan blande os i den bedste halvdel. Men jeg anerkender i høj grad målingen og synes, det er et rigtigt godt instrument, som SL har sat i verden,« siger Mette Touborg.