Danskerne spiser, som de plejer til aftensmad
Det bugner med kogebøger på boghandlernes hylder, og de sælger godt. Men når aftensmåltidet skal tilberedes, gør vi, som vi plejer, viser nye tal.
”Spis grønt”, ”Mere Surdej”, ”Vegetar aftensmad”, ”Proteinmanifestet”.
Det bugner med nye kogebøger på boghandlernes hylder, og mange af dem ligger i toppen af salgslisterne.
Men når aftensmåltidet skal tilberedes, gør mange danskere, som de plejer.
Det viser den årlige befolkningsundersøgelse af mad- og måltidsvanerne i DanmarkMadkulturen, som er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Den mest udbredte aftensmadsret i 2025 er rugbrød med pålæg, som 7 pct. af danskerne spiser på en almindelig aften. Herefter følger pizza (6 pct.), sandwich/toast mv. (6 pct.), kylling med tilbehør (6 pct.) og lasagne eller pasta med kødsovs (6 pct.).
Fire af de fem retter var også på topfemlisten sidste år, og rugbrød med pålæg var også den allermest udbredte spise i både 2024 og 2023.
»På et generelt plan er der ikke mange ændringer i, hvad vi spiser til aftensmad. Det er i høj grad de samme råvarer og samme retter, der kommer på middagsbordet,« står der i befolkningsundersøgelsen.
Kød hitter, bælgfrugter flopper
Der gøres i disse år mange forsøg på at få danskerne til at spise mindre kød. »Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk,« lyder det direkte råd fra Fødevarestyrelsen, og de danske supermarkeder har med en kampagne forsøgt at promovere bønner og linser frem for kød.
Men tre af fire danskere får stadig kød på tallerkenen til aftensmåltidet – det samme niveau som de seneste 10 år.
Kødet er »uden sammenligning den mest udbredte råvarekategori – og sådan har det været de seneste 10 år til trods for den samfundsmæssige udvikling, der i øvrigt er sket,« står der.
Næstefter kødet er grøntsager det hyppigste element på tallerkenen, men afstanden til førstepladsen er markant, da grøntsagerne kun findes i 6 af 10 aftensmåltider.
Mens kød stadig er yderst udbredt, når danskerne spiser aftensmad, er bælgfrugterne begyndt at spille en mindre rolle på tallerkenen. Siden 2021 har det været et officielt kostråd at indtage 100 g bælgfrugter dagligt, men de fylder ikke meget i danskernes aftensmåltider. I blot 6 pct. af de hjemmelavede aftensmåltider eller færdigretter indgår der bælgfrugter – et fald fra 8 pct. i 2024.
Judith Kyst, direktør i Madkulturen, mener, at danskerne i høj grad har brug for inspiration i køkkenet.
»Vi er vanedyr og har bygget vores madkultur op omkring de samme retter, som vi laver igen og igen. Så det er et langt sejt træk, og når vi har travlt i det her accelerationssamfund, hvor alting går hurtigere og hurtigere, bliver madlavning mere rutinepræget, for vi har ikke overskud til at finde på noget nyt en tirsdag aften. Vi tager ingen chancer, men laver det, vi kan,« siger hun.
De stigende madpriser kan ikke aflæses i de retter, vi laver, fastslår Judith Kyst:
»Vi laver de samme retter, men går på kompromis med kvaliteten og mængden. Når eksempelvis kød bliver dyrere, laver vi stadig spaghetti bolognese, men vi bruger måske lidt mindre kød. Og når pålæg stiger i pris, vælger vi de billigere varianter. Så stigende priser betyder først og fremmest, at vi går efter de billigste varianter, de gule skilte og tilbudsvarer. Og vi vælger i stigende grad private label frem for mærkevarer.«
Jyllands-Posten skyder i dag et madprojekt i gang. Otte af landets bedste kokke vil det kommende år på skift levere opskrifter på hverdagsmad, der kan laves på overskuelig tid uden at koste en formue.