Fortrolig rapport afslører: Mens politikere afsatte kæmpe millionbeløb til stadion, var embedsmænd tavse om ekstraregning

Der er ballade i Aarhus.

Regningen for byggeriet af et nyt stadion til byens superligaklub, AGF, er næsten fordoblet på bare få år. Det er skatteborgerne i Aarhus, der skal betale.

Nu viser det sig, at embedsmænd, kommunens egne rådgivere og private leverandører i over et år vidste, at budgettet var skredet for prestigebyggeriet. Men de sagde intet til byrådet, der i sidste ende er ansvarligt for byggeriet.

Det fremgår af et fortroligt udkast til en advokatundersøgelse, som skal klarlægge, hvordan prisen på det nye stadion er steget fra 650 mio. kr. i december 2022 til næsten 1 mia. kr. Her kan man også læse, hvordan ansvarlige politikere undervejs blev informeret.

Det er advokatfirmaet Kromann Reumert, der står bag rapporten, som blev bestilt af byens kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R), i november 2024.

For nylig kunne Jyllands-Posten afsløre, at han og to andre aarhusianske toppolitikere i den såkaldte styregruppe for stadionet allerede i juni 2024 var informeret om, at de penge, som byrådet havde afsat til stadionet, slet ikke holdt. Og trods gentagne advarsler om, at økonomien ikke ville række til et stadion, satte politikerne alligevel for få penge af til projektet.

Advokatundersøgelsen bekræfter Jyllands-Postens afsløringer. Men den tilføjer også banebrydende nye oplysninger.

I advokatundersøgelsen kan man nemlig læse, at der siden august 2023 har været afholdt møder i en gruppe af embedsmænd, kommunens egne rådgivere og private leverandører, som løbende har drøftet to ting:

Derudover kan man læse, at embedsmænd fra første færd vidste, at budgettet var skredet. Alligevel fik byrådet intet at vide.

Hvad skulle de vide?

Siden august 2023 har embedsmænd fra det såkaldte Kongelundens Sekretariat, der står for byggeriet af stadion, mødtes med kommunens rådgiver, Rambøll, arkitekterne bag stadionet, Zaha Hadid, og entreprenøren A. Enggaard for at drøfte økonomien i stadionbyggeriet – og især, hvordan budgettet var skredet fra allerførste færd.

Gruppens møder blev kaldt partnering-byggeomkostningsmøder, og i gruppens referater fremgår det, »at de også drøftede, hvad der løbende skulle præsenteres for styregruppen,« skriver Kromann Reumert.

Ikke bare styregruppen, hvor nogle af toppolitikerne har sæde, men også byrådet burde have fået oplysninger om, at prisen på stadionbyggeriet var banket i vejret, siger professor i samfundsvidenskab Bent Greve.

»Byrådet skal have et ordentligt beslutningsgrundlag. Det skal have oplysninger nok til at kunne afgøre, om det er villigt til at bruge de ekstra penge. Også fordi pengene jo ikke kan bruges på andre anlægsprojekter i kommunen, da hver kommune har et anlægsloft.«

Problemet med, at der har siddet embedsmænd og kendt til massive budgetoverskridelser uden at informere byrådet, bliver tydeligt i januar 2024.

Til et byrådsmøde den 31. januar 2024 fik politikerne at vide, at der skulle findes 746 mio. kr. til at bygge det nye stadion.

Det var allerede en del flere penge end først antaget.

Ifølge de papirer, som byrådet fik udleveret om sagen, skyldtes prisstigningen, at det var blevet dyrere at bygge. Til gengæld regulerede Lind Invest sin donation, så den fulgte prisstigningen, og AGF spyttede 29,2 mio. kr. i projektet for at betale for, at det nye stadion fik en kælder og tre balkoner.

Derfor skulle kommunen selv kun finde 6,2 mio. kr.

Men dem »kunne vi godt have brugt under budgetforhandlingerne,« siger Thure Hastrup, der i dag sidder i byrådet for Alternativet.

I virkeligheden var budgettet på daværende tidspunkt allerede skredet med yderligere 65 mio. kr. – mindst, skriver Kromann Reumert i sin rapport på baggrund af referater fra gruppen af embedsmænd og leverandører.

Af den fremgår det, at Kongelunden, Rambøll, Zaha Hadid og A. Enggaard 10. januar holdt møde »vedr. betydelig overskridelse af target (det beløb, man var enige om at sigte efter for hovedentreprisen, red.)«.

»Vurderingen, som den fremgår af referatet, lød på daværende tidspunkt på 65-75 mio. kr. over target,« skriver Kromann Reumert i rapporten.

Og tilføjer, at det beløb faktisk reelt var endnu højere, fordi det ikke omfattede udgifter til hverken »blød bund, håndtering af eksisterende pæle, forhold og fyldjord mod ”JVB” (Jysk Væddeløbsbane, red.) samt eventuelle yderligere tilkøb fra AGF,« skriver Kromann Reumert i rapporten. Et targetbeløb angiver nemlig den pris, som entreprenørerne skal holde sig inden for, men ikke uforudsete udgifter, som ligger ud over selve opførelsen af stadionet.

Med andre ord vidste kommunens egne embedsmænd fra Kongelundens Sekretariat, at kommunens politikere kunne være ved at afsætte alt for få midler. Det vidste arkitekterne også. Og entreprenørerne. Det havde de allerede holdt møde om 21 dage tidligere.

Politikerne vidste til gengæld ikke, at budgettet var skredet, så de satte færre penge af til at bygge stadionet, end der senere skulle vise sig at være behov for.

»Det fremgår således ikke af materialet fra byrådsmødet, at der på daværende tidspunkt var en overskridelse af target,« skriver Kromann Reumert uden dog at komme ind på, hvad targetbeløbet var på det tidspunkt.

Konsekvensen er klar: Da alle kommuner har et loft over, hvor mange penge de må bruge på at bygge nyt, som er fastlagt af staten, kan det betyde, at kommunen må skære på andre projekter.

Det kan altså have konsekvenser for, at kommunen ikke har råd til at bygge skoler, daginstitutioner og plejehjem.

Budgettet løb allerede i august 2023

Over for Jyllands-Posten oplyser flere byrådspolitikere, at de aldrig havde hørt om, at der var problemer med økonomien i stadionbyggeriet før efteråret 2024.

»Jeg er fuldkommen uforstående over for, at man kan sidde som embedsmænd og ikke sikre, at den slags viden kommer videre. Først og fremmest til den politiske styregruppe. Men også til byrådet,« siger byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen (DD) og tilføjer:

»I efteråret 2024 har vi haft omfattende problemer med at få landet et budget. Pengene rakte ganske enkelt ikke. Embedsmændene har på samme tid undladt at fortælle om den her ekstraregning og de store udfordringer med stadion, så vi først bagefter skulle finde de penge.«

Han og Henrik Arens fra Liberal Alliance vil nu tage stadionsagen op på det næste byrådsmøde.

Jyllands-Posten har spurgt Kongelundens Sekretariat, hvorfor det har forholdt oplysningerne om økonomien for byrådet, og hvilke oplysninger der ikke er tilgået styregruppen. I en mail skriver projektchef Lone Dannerby Paulsen:

»Kongelundens Sekretariat ønsker ikke at kommentere et foreløbigt udkast til en rapport, som er sendt i fortrolig høring,« mens hendes forgænger, Hardy Pedersen, i en mail skriver, at han »har ingen kommentarer til dine spørgsmål fra undersøgelsen, men fastholder, at styregruppen hele tiden har været orienteret om udviklingen i økonomien i Kongelunden.«

Zaha Hadid er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser, mens A. Enggaard understreger, at man »har orienteret om økonomien hele vejen igennem processen«.

Kommunens rådgiver, Rambøll, skriver i en mail, at den af »kontraktuelle årsager er nødt til at henvise til vores kunde, Kongelunden«.

Tre af de ansvarlige politikere ønsker heller ikke at kommentere. Forhenværende borgmester Jacob Bundsgaard (S) henviser til Aarhus Kommune, Rabih Azad-Ahmad (R) afviser at kommentere et udkast til en fortrolig rapport, Bünyamin Simsek (tidligere Venstre) er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser, mens Nicolaj Bang (K) anerkender et svigt.