Fortsæt til indhold
Indland

Varme i sæderne, rengøring og hvid farve til cementen. Hidtil hemmeligholdt dokument afslører, hvad der faktisk fik prisen på AGF's nye stadion til at eksplodere

Regningen for et nyt stadion i Aarhus er steget og steget. Nu kan Jyllands-Posten løfte sløret for, hvordan pengene blandt andet er gået til AGF's dyreste sponsorer og til en særlig slags supertræ.

Varme i 786 stadionsæder, en bar indbygget i en trappe og et ekstra stop med en elevator, kun for AGF’s særlige VIP-gæster.

Det er bare tre eksempler på tiltag, som gør, at prisen på et nyt stadion i Aarhus er steget med over 400 mio. kr.

Det kan Jyllands-Posten fortælle på baggrund af fortrolige dokumenter.

Professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh mener, at dokumenterne giver et klart »indtryk af, at man ikke fra starten af har haft et klart billede af, hvad det kommer til at koste« at bygge det nye stadion, og at politikernes »økonomistyring ikke har været, som den burde«.

I juni fik de tre toppolitikere, den daværende borgmester Jacob Bundsgaard (S), kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R) og teknik og miljø-rådmand Nicolaj Bang (K), der udgjorde styregruppen, en grundig gennemgang af, hvad der var blevet dyrere i byggeriet. Men resten af byrådet hørte først om prisstigninger et halvt år senere. Og de fik aldrig indblik i de konkrete fordyrelser.

Kun for Guld+

På bare få år er regningen for et nyt stadion i Aarhus steget fra 585 mio. kr., da kommunen i januar 2022 udskrev en arkitektkonkurrence, til 746 mio. kr. i januar 2024 og igen til rundt regnet 1 mia. kr., da det gamle stadion i december 2024 blev revet ned.

Altså cirka en fordobling af prisen.

Jyllands-Posten har over de seneste måneder afdækket, hvordan prisen på det nye stadion er steget, så det nu er i et niveau, hvor selv AGF har sagt, at klubben ikke kan betale den husleje, kommunen umiddelbart er forpligtet til at kræve for byggeriet.

De fortrolige dokumenter, Jyllands-Posten har fået adgang til, giver et klart billede af, hvordan konkrete ekstraudgifter for 140 mio. kr. fordeler sig. Ekstraudgifter, som er kommet til, mens budgettet bag det nye stadion på få måneder tilsyneladende er løbet løbsk.

Det skyldes bl.a. en lang række VIP-faciliteter til glæde for AGF’s sponsorer.

Især AGF’s guldsponsorer kan glæde sig over særligt luksuriøse omgivelser.

På dette tværsnit af stadionet kan man i venstre side se hovedtribunen. Det er her, der skal ligge lounges til VIP's.

Tidligere var det planen, at kun én elevator skulle gå op til det aflukkede øverste niveau – den såkaldte VIP Gold Plus lounge, hvor AGF’s største sponsorer, guldsponsorerne, har adgang. Men nu skal to elevatorer gå op til det øverste niveau på det nye stadions hovedtribune, hvor deres særlige loge ligger.

For at blive guldsponsor skal man lægge mindst 550.000 kr. om året i AGF’s kasse. Til gengæld får man bl.a. adgang til netværksmøder og altså også adgang til VIP Gold Plus Lounge sammen med op til tre gæster.

Derudover fordeler glæderne sig over sædevarme for 1,5 mio. kr., flere balkoner og adgang til floorbokse, så VIP’s kan se fodbold i øjenhøjde med spillerne.

AGF skal selv betale for en stor del af VIP-faciliteterne på stadion.

Pengene tages dog først fra kommunens pengekasse, hvorefter AGF skal tilbagebetale de fleste af pengene over 30 år som en del af huslejen for stadionet.

Det er meningen, at der skal være særligt gode VIP-forhold på det nye stadion i Aarhus.

I en beregning fra december 2024, som Jyllands-Posten har fået adgang til, skal 280 af de ca. 995 mio. kr., der er afsat til stadionprojektet, gå til VIP-faciliteter. Det er altså ikke alle udgifterne til VIP-faciliteterne, der fremgår af dokumentet.

300 pct. dyrere

Også almindelige anlægs- og håndværkerudgifter har bidraget til at sprænge budgettet.

Regningen på smedeopgaver og på murerarbejde er således steget med mere end 300 pct. hver især, mens prisstigningerne også skyldes, at hovedentreprenøren har været ude at måle den fysiske byggegrund op i modsætning til at måle på tegnede 3D-modeller.

Samtidig trækker modeltegninger af stadion, facader i glas og aluminium og de to nævnte elevatorer prisen op. Og det er samtidig blevet 3,6 mio. kr. dyrere at have byggepladsen kørende de måneder, som stadionbyggeriet indtil videre er blevet forsinket.

Den projektleder, som er ansvarlig for byggeriet hos A. Enggaard, der opfører stadionet, Gert Hedegaard, oplyser til Jyllands-Posten, at når et projekt ændrer sig, ændrer prisen sig også. Og ifølge ham har projektet »udviklet sig meget siden udbuddet, og siden modellerne blev udarbejdet«.

»A. Enggaard har orienteret om økonomien hele vejen igennem processen,« tilføjer han i en mail til Jyllands-Posten.

Hvad styrer gruppen?

Ved et møde i juni 2024 valgte de tre toppolitikere i den politiske styregruppe at øge prisen på stadionet yderligere ved bl.a. at vælge såkaldt superwood-limtræ til byggeriet. Tidligere havde man valgt såkaldt thermowood, men nu skulle træet altså være super i stedet.

»Der var i styregruppen enighed om at prioritere en stabil, vedligeholdelsesfri og ikke mindst æstetisk flot facade,« stå der i referatet fra mødet.

Det gjorde projektet 20,7 mio. kr. dyrere.

Det bliver også et virkelig flot stadion, siger professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

Afsløringen af det nye stadion i Aarhus skete i december 2022 i samarbejde med Henrik Lind fra Lind Invest, Jens Bjerg Sørensen fra Salling Fondene og Rabih Azad-Ahmad fra Radikale Venstre. Foto: Stine Schjøtler

Samtidigt kritiserer han, at den politiske styregruppe ikke tidligere har informeret byrådet om, at prisen var stukket af:

»Hele idéen med at have en politisk styregruppe er jo at sikre, at der er politisk styring af projektet, og at de andre politikere kan få indblik i, hvad det er, der foregår. Der er ikke noget loft over, hvor tit man må genere byrådet med en status over, hvordan det står til med projektet. Og der tænker jeg, at de andre politikere gerne ville have været forstyrret lidt oftere.«

Rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune Nicolaj Bang forstår godt kritikken af forløbet.

Men i en mail sender han ansvaret for, at byrådet ikke blev informeret tidligere, videre til embedsmændene i Kongelundens Sekretariat.

»Jeg er selv meget utilfreds med forløbet. Jeg har ad flere omgange også ytret min utilfredshed med processen – bl.a. urimelig kort forberedelsestid – også til punkter vedr. økonomi. Manglende mulighed for at drøfte sager med mit embedsværk, oplæg, der først blev fremvist på møderne mv.«

Jyllands-Posten har rakt ud til den daværende borgmester, Jacob Bundsgaard, som ikke ønsker at kommentere sagen og henviser til Aarhus Kommune. Ligeledes ønsker Kongelundens Sekretariat ikke at kommentere rådmandens kritik.