Hun bliver kaldt velfærdsgratist fra højeste sted: »Jeg er ret sikker på, at jeg arbejder mere end de fleste«

De fleste medier har allerede bemærket den meningsudveksling, som foregik fredag morgen TV 2-programmet ”Go’ Morgen Danmark”. Ikke så meget selve debatten, men det der skete, lige før kameraet blev slukket.

»Helt ærligt, hvor er det vildt, det, du skriver om mig.«

»Hvor er det en vild udskamning af et enkelt menneske. Af en borger. Som minister. Er du sinds…,« lød ordene fra forfatter og debattør Maj My Midtgaard Humaidan til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).

Hun vil helst ikke tale om det, der udspillede sig, for hun vil hellere tale om det overordnede problem, hun var der for. Men til Jyllands-Posten siger hun alligevel:

»Et dagblad ringede og sagde til mig, at jeg havde været harsk over for ministeren, fordi tillader mig at sige – efter jeg troede, kameraet var slukket – at det, han skriver om mig i sin bog, er vildt. Det, synes jeg, er en lille smule tosset.«

Maj My Midtgaard Humaidan taler om sin bog, ”Ærø Manifestet”, som beskriver de seneste 10 års anderledes familieliv. Da hun og hendes mand i 2015 besluttede at flytte til Ærø med fire børn, som de hjemmeunderviste i tre år. Et liv »med få midler og på kanten af samfundet«, som Gyldendal beskriver det.

Og det er netop det, som Kaare Dybvad Bek kritiserer i sin bog ”Arbejdets land”. I kapitlet ”Træk stikket på Ærø” kalder han Maj My Midtgaard Humaidan – og andre, der tager ud for at realisere deres træskoliste eller går på deltid for at »mærke efter« – for »velfærdssamfundets gratister«. For de har lige så meget brug for lægehjælp, politiets hjælp og alle de andre ydelser, som velfærdssamfundet tilbyder, lyder argumentet.

Afviser beskyldning

Men, understreger Maj My Midtgaard Humaidan, hun er aldrig holdt op med at arbejde.

»Og lige nu arbejder jeg ikke mindre end dig. Jeg er ret sikker på, at jeg arbejder mere end de fleste, fordi jeg er ret engageret i det, jeg har gang i. Men jeg har forbeholdt mig retten til, som den største naturlighed, at indrette mit arbejdsliv, så det passer ind i resten af mine prioriteter. Jeg synes, at det virker meget ulogisk, at den eneste faktor, som alt andet skal indrettes efter, er arbejdet. Jeg kan f.eks. ikke forstå, hvis mine børn skal komme efter mit arbejde. De er jo ikke børn særlig længe.«

Ifølge forfatteren er der en »dissonans« mellem befolkningen og politikerne, når det gælder det socialdemokratiske mantra om 37-timers arbejdsugen.

»Mange af os går rundt og har en følelse af, at der er noget, der ikke fungerer. Man kan ikke få det til at hænge sammen, der er noget galt med klimaet, og man begynder at blive bekymret, og så siger politikerne, at vi skal arbejde mere? Det virker så kontraintuitivt.«

Er løsningen så bare, at vi skal arbejde, som vi har lyst til? Det skal jo hænge sammen for os alle sammen?

»Det er, fordi vi taler ud fra en præmis, som hedder, at det, vi kender som velfærdsstaten, er det eneste gode samfund, der findes. Men det hænger jo ikke sammen nu. Folk lider af stress, børn og unge lider af angst, skolevægring, spiseforstyrrelser, depressioner og stress. Og så er der klimaet: Vi kan ikke fortsætte, som vi har gjort hidtil, men må i stedet tage alt det, vi har lært og udviklet de sidste 150 år og løfte det med ind i en ny tid, hvor vi lever i balance med os selv og vores omgivelser.«

Maj My Midtgaard Humaidan understreger, at hun ikke har den store forkromede løsning. Men hun mener, at man bør møde befolkningen med større tillid og fleksibilitet. Tillid til, at alle gør deres bedste hver dag og bidrager med det, de kan. Og fleksibiliteten til at gøre det på deres måde.

Friheden er væk

Men hvad, hvis ingen gider at være sygeplejersker eller kun gider at være det fra kl. 8 til 16?

»Sygeplejerske eller lærer plejede jo at være et kald. Men mange af dem, jeg taler med, fortæller, at det føles knap så meget som et kald nu, fordi de fuldstændig har mistet friheden i deres fag. At bureaukratiet har taget over. Selvfølgelig vil der altid være sygeplejersker, for hvem nattevagter er det fedeste. Jeg kender masser af kvinder, som har valgt det fag pga. muligheden for at arbejde om natten i en periode. Det er en udbredt misforståelse, at hvis mennesker får større frihed, så misbruger de den, eller flytter eksempelvis alle til Ærø og hjemmeskoler.«

Maj My Midtgaard Humaidan er overbevist om, at hun langtfra er alene med sine tanker. De daglige henvendelser fra folk, der har fået modet til at vælge et andet liv efter at have læst hendes bog, skal tælles i adskillige håndfulde.

»Jeg tror, at det er vigtigt, at alle de hundredtusindvis af borgere, der sidder og føler sig utilstrækkelige, skammer sig, eller har det dårligt, fordi de ikke trives med de forventninger og krav, som er blevet normen, hører nogen sige: Det er nok ikke dig, der er forkert som menneske. Det kan være, det er det samfund, vi har skabt omkring os.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kaare Dybvad Bek, men i et skriftligt svar til Ekstra Bladet har han udtalt:

»Selv om Maj My Humaidan og jeg er uenige, så håber jeg, at vi kan fortsætte diskussionen, især om hvordan vi finder en bedre balance mellem vores arbejde og vores familieliv.«