Maj My Humaidan drømte om et anderledes familieliv
Maj My Humaidan har skrevet bogen ”Ærø Manifestet” om, hvad der skete i de 10 år, da hun og familien forsøgte at leve et anderledes familieliv – med hjemmeskole for fire børn.
Jeg har krammet mine børn en del de seneste dage. Jeg har aet dem med håndryggen, spurgt dem, om vi skulle tage et ekstra spil Uno eller måske gå en lille tur. Sådan har det været, siden jeg besøgte Maj My Humaidan og hendes familie på en lille hvidkalket gård i de bløde bakker på Ærø.