Dollys er i en liga for sig: Anmelder tabte sit hjerte til legendarisk stegt flæsk

Dollys er legendarisk i Horsens. Det ved selv en tilflytter som jeg. Længe inden, at jeg nogensinde satte mine fødder i byen, havde jeg hørt om stedet. En garvet horsensianer i min vennegruppe fortalte: ”I gamle dage kunne man få en snaps og en på lampen på Dollys. Og i den rækkefølge, man måtte ønske! I dag kan man stadig få en snaps.”

Og det illustrerer måske ret godt historien om Dollys og om overgangen fra værtshus til restaurant, som også er historien om en markant kvinde, der satte sit præg på lokalhistorien: Clara Elisabeth Dahl Jensen. Eller Dolly, som hun blev kaldt.

Når man skal anmelde en sand kulturinstitution som Dollys, er det altid med en lille trold af ængstelighed på skulderen. Sæt nu, maden er rædderlig. Eller betjeningen elendig. Eller stedet snusket. Så er man i kraft af sin anmelder-ed nødt til at være ærlig! Sådan har jeg det i virkeligheden oftest. Jeg har lyst til at anmelde positivt, men det er vigtigere at være oprigtig.