Fortsæt til indhold
Indland

Restaurant Eydes imponerer på gastronomi og humor: »Det her er et af de bedste stykker fisk, jeg nogensinde har fået«

Restauranten har fået en ordentlig overhaling. Men står maden mål med indsatsen?

Dennis LaursenMadanmelder

Min medspiser og jeg ankommer kl. 17:00 lige til åbningen af aftenservice. Vi er de første gæster, og selvom nogle jo skal være de første, føles det alligevel lidt som at træde ind i en turistfælde på Rhodos. Den lidt underlige stemning bliver dog lynhurtig punkteret af en utrolig dygtig tjener. Da jeg spørger efter et bord til to, kigger hun ind i den larmende intethed og siger »mon ikke vi lige kan klemme jer ind ovre i hjørnet.« Vi griner alle, og med et trylleslag er det utrolig rart at være udkonkurreret på mandskab af personalet.