KL vil sende kommende 10. klasser helt uden for døren i folkeskolen

Målet er at få flere af de 45.000 unge, som hverken har job eller er i uddannelse, i gang. Skolelederne er betænkelige.

Artiklens øverste billede
Når unge har haft sidste skoledag, som her fejres i Fælledparken i København, og taget afgangsprøven efter 9. klasse, skal de ifølge et forslag fra KL sige farvel til folkeskolen. Arkivfoto: Gregers Tycho

Færdig med 9. klasse og dermed farvel til folkeskolen. Også selv om eleven vælger at tage 10. klasse.

Det er den fremtid, kommuneforeningen KL ser for sig, og forslaget om at flytte 10. klasse helt væk fra folkeskolen har afsæt i ønsket om, at færre unge tabes i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

»Alt for mange unge får hverken en uddannelse eller et job, og derfor er vi nødt til at gentænke både vores uddannelsessystem og vores beskæftigelsessystem, så det i højere grad bliver på de unges præmisser,« siger borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg, der mandag præsenterer forslaget på et børne- og unge-topmøde.

Vi ser forslaget som en hjælp til de unge til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil tage, fordi uddannelsen bliver mere fremadskuende frem for tilbageskuende på folkeskolen.

Thomas Gyldal Petersen (S), borgmester og formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg

I øjeblikket farer 45.000 unge vild efter at have forladt folkeskolen og får hverken job eller uddannelse, og det er den gruppe, KL har øje på i en tid, hvor der er mangel på arbejdskraft. Ud over at flytte 10. klasse er der også forslag om at gøre både undervisningen og til slut 9. klasses afgangsprøve mindre teoretisk. Men en ny rolle til 10. klasse er det mest iøjnefaldende:

»Vi foreslår, at man laver 10. klasse om, så den får en anden rolle på de unges uddannelsesvej. 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse i stedet for afslutningen på folkeskolen. Fordi 10. klasse skal klæde de unge bedre på til at tage en ungdomsuddannelse og blive afklaret med, hvilken vej de gerne vil gå,« uddyber Thomas Gyldal Petersen, som ser en fremtid for 10. klasserne som en slags brobygning til ungdomsuddannelser.

»Vi vil gerne inspirere til andre og nye veje ved at integrere 10. klasse på ungdomsuddannelserne, så man kan styrke praktikken og bygge bedre bro. Det kan f.eks. ske i tæt samarbejde med en erhvervsuddannelse, så undervisningen også kan blive lidt mere praktisk orienteret, og de unge kan få et blik for den vej,« siger han.

Hjælp til afklaring

KL’s forslag indebærer, at unge stadig kan tage 10. klasse på efterskole, ligesom udflytningen af det 10. år i skolen også kan ske til gymnasiale uddannelser, f.eks. HF, som ifølge forslaget kan øge interessen blandt de unge for at tage en velfærdsuddannelse.

»Vi ser forslaget som en hjælp til de unge til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil tage, fordi uddannelsen bliver mere fremadskuende frem for tilbageskuende på folkeskolen. Dermed vil de unge møde ungdomsuddannelserne lidt tidligere og få hjælp til at afklare, om de f.eks. skal på en erhvervsuddannelse eller i gymnasiet,« lyder argumentet fra Thomas Gyldal Petersen ud fra ønsket om, at flere enten forsætter på en erhvervsskole eller tager en uddannelse, som kan bruges i det offentlige:

»Vi vil gerne bruge 10. klasse til at inspirere dem til f.eks. at gå den erhvervsfaglige vej eller tage vejen mod uddannelse, f.eks. social- og sundhedsmedarbejder, lærer eller pædagog.«

Hos Skolelederforeningen falder forslaget ikke umiddelbart i frugtbar muld, fastslår formand Claus Hjortdal.

»Det er ikke en god idé, hvis man vil hjælpe de 45.000 unge, som ikke rigtig kommer videre efter folkeskolen. Al erfaring og forskning viser, at en del unge faktisk har brug for det ekstra år i 10. klasse til afklaring og modning. Hvis man knytter 10. klasse op på ungdomsuddannelserne, bliver de mere målrettede, og det vil helt sikkert opleves som et pres for nogle af disse unge. Det øger ikke chancerne for at få flere i uddannelse,« siger han, der meget hellere ser, at kommunerne i højere grad henviser til Fælles Grunduddannelse (FGU).

»Her er gode muligheder for de unge, som skal have en ekstra hånd for at komme videre, men kommunerne bruger dem ikke rigtig, og de prioriterer dem heller ikke, og derfor bliver de en slags skrabede sparetilbud,« tilføjer skoleledernes formand.

Ifølge forskningschef Andreas Rasch-Christensen, Via University College, er processen med at flytte 10. klasse væk fra folkeskolen allerede i gang, fordi mange kommuner samler eleverne i særlige centre – ofte placeret i forbindelse med andre ungdomsuddannelser.

Skal sigte bredt

Han kan godt se KL’s motiv for at foreslå en endelig udflytning og en særlig lovgivning for 10. klasserne, fordi 10. klassecentrene »kan have en overvægt af unge, der har brug for særlige indsatser for at komme videre i uddannelsessystemet«.

»Men jeg kan godt være bekymret for, om man – for at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne – knytter disse unge særligt til erhvervsskolerne. Betyder det så, at erhvervsskolerne primært skal rekruttere blandt unge, som har haft problemer i folkeskolen? Det er næppe vejen frem, når man gerne vil gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive,« siger han og peger samtidig på, at en del unge vælger 10. klasse, fordi de endnu ikke er sikre på, hvilken ungdomsuddannelse de vil vælge.

»10. klasserne skal have en fleksibilitet, hvor de unge har mulighed for at sigte mod en mere bred vifte af uddannelser, og hvor man hele tiden kan arbejde med at udstyre dem med kvalifikationer, som retter sig mod både gymnasier og erhvervsskoler,« siger Andreas Rasch-Christensen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.