Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Du drømmer ikke om, hvad der venter

Du vil se flere krige komme og gå i alle verdenshjørner. Men du får også lov at leve i et Europa, der brændt af ilden besindede sig på samarbejde, handel og fælles pengepung.

Illustration: Rasmus Sand Høyer

Brev til dit yngre jeg

I denne serie skriver en række personer et brev til deres 13-årige jeg.

Hvad skulle dit 13-årige jeg vide, hvis du med din nuværende erfaring og viden om verden kunne give dig selv som 13-årig nogle råd med på vejen?

Skriv et brev til dig selv som 13-årig til debat@jp.dk, omfang 7.000 tegn inkl. mellemrum.

Vi bringer de bedste i løbet af sommeren.

Kære dig

Du var 13 år i 1942, da den tyske besættelsesmagt havde sat sig på Danmark, og da soldaterne skrålede deres flerstemmige sange om at underlægge sig England, mens støvletrampet slog takten mod asfalten på den nyanlagte ringgade om Aarhus.

Du var imponeret – vel var du så. Det var de gamle også, da Hitlers horder, efter at have slugt det meste af Europa, væltede ind i Rusland. Du flyttede det røde uldgarn og, ved hjælp af knappenåle, fronterne hen over kortet på væggen bag radioen og hørte den danske udenrigsminister erklære, at hele verden var slået af forundring over de store tyske sejre. Som alle andre hang du over radioen for at høre de dunkende morsetegn for V, når den danske udsendelse fra London gik i æteren. Hver dag var der nyt fra alle fronter. Nyt, nyt, nyt og mere nyt. Du skulle bare have vidst, hvad du ved i dag.

Kronikserie: Brev fra terrorens tidsalder til slutningen af Anden Verdenskrig

Men din historielærer, den lumske rad, såede tvivl om Hitlers fortsatte svæveflugt på bulletinernes højstemte stylter. Jokumsen tog sig vel i agt for at tage Adolfs navn i sin mund. Han talte derimod frit om den lille korporal fra Korsika, der svang sig op på kejsertronen i Paris og underlagde sig det meste af kontinentet, men mistede sit vilde drev i den russiske vinter og resten i slaget ved Waterloo.

Som han dog kunne så i vore sjæle, denne Jokumsen. Han sammenlignede aldrig Napoleons flotte gardister med SS-troppernes formåen. Men han viste os et eklatant eksempel på overmod, der stod for fald, da kejseren tog sig allermest strålende ud. Jokumsens skepsis over for både de såkaldte endelige sejre eller nederlag har stadig sæde i mig. Når jeg træffer på magtfuldkommenhed og hensynsløs fremfærd eller rammes af tvivl om fremtiden, hører jeg Jokumsens advarsel: Pas på, når nogen er så overbevist om egne kræfter, at de glemmer, at de er mennesker.

Gode lærere er en Guds gave – også dem, der ikke tålte uro i timerne. Desværre skal du opleve, hvordan lærerstanden forråder både katederet og disciplinen. Du skal se skoleelever, der optræder i timerne med kasket på hovedet, mens de respektløst dusser deres lærere ned fra piedestalen, kalder dem for ko, for tabere og det, der er værre, mens de lader hånt om både venlig irettesættelse og iltre tilråb. Du skal med undren opleve, hvorledes frække elever tager magten i klassen og sender læreren på sygeorlov og førtidspension.

Kronik: Dine forældres strenghed var nok nødvendig

Dengang var husene i det højeste på fem eller seks etager. Nogle så små, at en spytklat kunne landes i tagrenden. Men du fik at se, hvordan Den Gamle By fik opkomlinge til naboer, et Prisme, der lod hånt om sine omgivelser, men også hvorledes nye generationer af idérige arkitekter omskabte din barndomsby. Den gamle havn, hvor du før krigen samlede kopra op fra kajen, når skibene lossede råvarer til oliefabrikken, er blevet mondæn og bosted for dem, som ønsker havudsigt, og afgiver plads til et imponerende biblioteksbyggeri og andre flotte nyskabelser, der konkurrerer i æstetik og arkitektur med den gamle, hæderkronede toldbod, som fornuftige folk ikke tillod betonfloden at sluge.

Du skal se barndommens provinsielle Aarhus genopfinde sporvognen og rejse sig til europæisk kulturby, til frodig optimisme og en ny skyline, som du aldrig kunne forestille dig, da du gik rundt i ruinerne af den terrorbombede Guldsmedgade. Du skal opleve, hvorledes Universitetsparken mister sine små professorboliger for at give plads til flere og større institutter, til bogtårnet, der rejser sig højt over lærdommen nu midt i byen, et gult teglstensunivers med plads til en målrettet og videbegærlig ungdom, der trods folkeskolens kvaler reddede sig ud af moradset ved et sært Guds under og lidt flid og sikrer dit gamle land en lovende fremtid. Du skal også se, at ham med kasketskyggen i nakken modnes og overgår dine forventninger som manden, du har brug for, når huset trænger til en dygtig murer eller maler, for slet ikke at tale om nørden, der i timerne gemte sin iPad for lærerens blik. Han behersker i dag den digitale verden, som du slet ikke selv kan overskue. Det er til ham, du i dag må klage din nød, når computeren driller, og det viser sig ovenikøbet, at han ikke griner eller forhåner din uforstand, men hjælper dig til rette med et par undergørende og rappe fingerdanse, som du i dag er alt for utilstrækkelig til at lære.

Jane Aamunds brev til sit yngre jeg: Lyt til dit indre kompas

Da du gik i dit 13. år, var du netop forfremmet fra ulveunge til rigtig spejder med ret til at bære dolk og Baden-Powell-antræk. Det er flere år siden, at det var klædeligt med korte bukser for din person, og dolken er helt bandlyst. Du brugte den til at forkorte fiskesnøren, snitte i grene eller skære et brødstykke. Nu er dolken i visse kredse et mordvåben. Tager du den med i flybagagen, bliver den beslaglagt og stedt til hvile i kassen med alt det andet, som ikke er tilladt at bringe med ombord. Som dreng løb du og dine kammerater med blikket naglet til et punkt på himlen, når I en sjælden gang så et sportsfly, mens i af fuld hals råbte: »Flyver, kom ned til mig, så skal jeg tæske dig ...« Det var det vildeste, man kunne finde på af uforskammethed over for denne gryende storindustri, der i dag bringer os verden rundt på timer.

Men du har set, hvorledes den opfindelse, der var tænkt som et gode, er blevet misbrugt som rædselsfulde missiler til at vælte skyskrabere i New York eller forvandlet til mål for skydegale separatister i Ukraine. Luftfarten, som i din drengetid var sport og eventyr, er nu blevet et vovestykke, ikke alene for modige piloter, men også for ganske almindelige passagerer, fordi dolke er blevet brugt til at kuppe sig til magten ombord og forandre flyet til en bevinget ligkiste.

Brev fra fremtiden til 13-årig: De skal nok stoppe med at kalde dig Stripper-Ditte

Krigen blev et hovedtema i din barndom, og freden i maj tre år senere et så jublende og lovende præludium til voksenlivets forventelige glæder, at din oplevelse af lykke er ubeskrivelig.

I dag har du set flere krige komme og gå i alle verdenshjørner. Myrderierne i Mellemøsten er så vedvarende og uoverskuelige, at jeg har opgivet håbet om freden som en konstant størrelse. Men du har også fået lov at leve i et Europa, der brændt af ilden besindede sig på samarbejde, handel og fælles pengepung. Det er en fortsat drøm, en utopi, og dog ser jeg ikke noget brugbart alternativ eller bedre redskab til at bevare freden i vores prøvede verdensdel. Ja, jeg opfordrer den gamle mand, du bliver, til ikke at opgive håbet, selv om de selvbevidste engelskmænd, der dengang lagde hovedet på blokken for at give fornuften og freden en chance, nu forsøger sig med et brexit. Du skal, som dengang, sætte din lid til, at der kommer en Winston Churchill på banen igen, en klart skuende politiker, der får britisk commonsense vækket til live på ny. Uden drømme er livet ikke værd at samle på. Som 13-årig så du, at historien tog en helt anden retning, end Hitler ville.

Brev fra fremtiden: Resten af dit liv kommer ikke til at handle om mobning

Historien lader sig faktisk ændre til noget helt andet, end man mener at kunne forudse. Derfor kan du godt imødese morgendagens avis med fortrøstning, glæde dig over, at børnebørnene skikker sig, og over alt det andet, som tilværelsen i øvrigt har at byde på.

Læs flere bidrag i serien på jp.dk/brev

Vil du have meninger direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste indlæg fra Jyllands-Postens debatsektion én gang i døgnet – klik her, sæt flueben og indtast din mailadresse. Følg også JP Debat på Twitter

Følg
Jyllands-Posten
Debat: Om vigtigheden af en god opskrift på sagosuppe

Henrik Vinther Olesen, journalist og kommunikationschef

Jeg nåede ikke at få mors præcise opskrift, inden hun døde. Jeg skulle arbejde, og hvorfor skulle hun dø?
Kronik: Du har allerede oplevet så meget lort i dit korte liv

Chili Djurhuus, musik- og bevægelsespædagog

Selv om du lige nu synes, at barberbladet og anoreksien er din bedste ven, så skal det hele nok ændre sig.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Tre fornuftige ufravigelige krav fra Nye Borgerlige

Lars Boje Mathiesen
Slut med lappeløsninger og symbolpolitik. Det er det klare budskab til de andre partier fra Nye Borgerlige.

Blog: »Kvindens plads er derhjemme hos børnene« – tak for kaffe!

Anna Thygesen
Normalt gider jeg ikke beskæftige mig med emnet, men en folketingskandidat fra Randers har nogle holdninger til kvinder, som jeg ikke kan lade stå uimodsagte.

Blog: Kvinde æresdræbt d. 9. september i Aarhus

Jaleh Tavakoli
Et menneske må være dydig og have ære. Et menneske lever for sin dyd/ære. Kvinder med dårligt blod [af familier der lever uden ære] skal holde sig væk. Kvinder som dig.

Amerikansk kommentator: Den israelsk-palæstinensiske fredsproces er død

David Ignatius

kommentator, The Washington Post

At tale om palæstinensiske rettigheder nu om dage vækker foragt eller udløser blot en gaben. Palæstinenserne er gårsdagens problem. Selv araberne er trætte af deres stejle krav.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her